Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Unge Trivsel og sundhed for unge Motion og bevægelse

Motion og bevægelse

Fysisk aktivitet og bevægelse

Regelmæssig fysisk aktivitet svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, har en stor positiv betydning for både vores fysiske og mentale sundhed. Således har daglig bevægelse en markant effekt på vores livskvalitet og kan forebygge sygdomme samt forlænge vores levetid.

Hvor meget fysisk aktivitet skal børn og unge dyrke?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge er fysisk aktive mindst en time hver dag. Den daglige fysiske aktivitet bør være med mindst moderat intensitet. Det kan være f.eks. boldspil, fysisk leg, rulleskøjteløb eller cykling til og fra skolen, hvor man bliver lettere forpustet, men godt kan føre en samtale samtidig.

Man behøver ikke at dyrke en times sammenhængende fysisk aktivitet. Aktiviteterne kan godt deles op i kortere perioder, så man f.eks. dyrker – 2 x 15 plus 30 minutters fysisk aktivitet pr. dag. Det er lige så godt som 1 x 60 minutter.

Mindst tre gange om ugen (mindst 30 minutter pr. gang) bør den fysiske aktivitet være med høj intensitet. Det vil sige, at man skal være så forpustet, at man ikke eller kun vanskeligt kan føre en længere samtale samtidig. Det kan være f.eks. fodbold, gymnastik, dans, eller badminton. Høj intens fysisk aktivitet vil bidrage til at øge og/eller vedligeholde konditionen.

Der er også vigtigt, at der indgår aktiviteter, der vedligeholder eller øger muskelstyrken. Disse aktiviteter må gerne være vægtbærende (dvs. ved at bære egen kropsvægt), så man stimulerer til øget knoglestyrke.

Hvor meget fysisk aktivitet skal voksne dyrke?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne er være fysisk aktive mindst en halv time hver dag. Både kredsløbstræning (f.eks. gang, cykling, løb, svømning) og styrketræning er gavnligt. Formentligt er kombinationen af disse to træningsformer den mest ideelle. Dog er det således, at det er vigtigere, at man er fysisk aktiv, end hvordan man er fysisk aktiv. Det bedste man kan gøre, er at lave den form for fysisk aktivitet man kan lide. På den måde er der større chance for, at man fortsætter med at være fysisk aktiv. Samtidig er al fysisk aktivitet gavnlig – også selvom man ikke når en halv time hver dag.

Den daglige fysiske aktivitet bør være med mindst moderat intensitet. Det kan være gang, cykling eller svømning i normalt tempo, hvor man bliver lettere forpustet, men godt kan føre en samtale samtidig. Mindst to gange om ugen (mindst 20 minutter pr. gang) bør den fysiske aktivitet man dyrker, være med høj intensitet. Det vil sige, at man skal være så forpustet, at man ikke eller kun vanskeligt kan føre en længere samtale. Dette sikrer, at man vedligeholder og forbedrer sin kondition, muskel- og knoglestyrke.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback