Herefter vil du få tildelt en børne- og ungerådgiver, som vil undersøge, hvilke udfordringer og ressourcer din familie har. Når undersøgelsen er færdig, vil I sammen med rådgiveren tage stilling til, hvilken form for hjælp der er brug for.
Overgang fra barn til voksen med særlige behov
Overgang fra børneområdet til voksenområdet
Fra du fylder 16 år, til du fylder 18 år, vil du blive indkaldt til en række møder, som skal sikre en god overgang fra børne- til voksenområdet.
Når du fylder 16 år
Når du fylder 16 år, får du og din familie en invitation til et møde, hvor vi taler om dit behov for støtte i fremtiden, om de muligheder og tilbud, der findes, og om, hvordan vi sammen sikrer en god overgang til voksenlivet for dig.
Mødet skal også danne grundlag for den plan, som bliver lagt for dig, inden du fylder 18 år.
Når du fylder 16 år
Når du fylder 16 år, får du og din familie en invitation til et møde, hvor vi taler om dit behov for støtte i fremtiden, om de muligheder og tilbud, der findes, og om, hvordan vi sammen sikrer en god overgang til voksenlivet for dig.
Mødet skal også danne grundlag for den plan, som bliver lagt for dig, inden du fylder 18 år.
Når du er 17,5 år
Når du er 17,5 år, bliver du og din familie inviteret til et møde, som tager afsæt i aftalerne fra 16-årsmødet. Vi drøfter din situation, om der er nogen ændringer siden sidst, og om aftalerne stadig er relevante for dig og din familie.
På mødet aftaler vi også, hvem der skal være tovholder for dig fremadrettet. De næste skridt aftales, og vi planlægger, hvornår der igen skal holdes møde.
Sagsbehandlingen af din sag overdrages først til voksenområdet, når du fylder 18 år.
Når du er 17,5 år
Når du er 17,5 år, bliver du og din familie inviteret til et møde, som tager afsæt i aftalerne fra 16-årsmødet. Vi drøfter din situation, om der er nogen ændringer siden sidst, og om aftalerne stadig er relevante for dig og din familie.
På mødet aftaler vi også, hvem der skal være tovholder for dig fremadrettet. De næste skridt aftales, og vi planlægger, hvornår der igen skal holdes møde.
Sagsbehandlingen af din sag overdrages først til voksenområdet, når du fylder 18 år.
Når du fylder 18 år
Det vigtigste at vide er, at der gælder andre regler, når du fylder 18 år og dermed er myndig. Det betyder blandt andet:
- At din sag overdrages til voksenområdet.
- At vi ikke længere automatisk involverer dine forældre i din sag. hvis du stadig gerne vil have, at dine forældre får informationer om din sag, har du mulighed for at udfylde en fuldmagt. På den måde kan dine forældre stadig være en del af din sag og kunne hjælpe dig. Det er kun dig, der bestemmer, om du vil involvere dem eller ej og give samtykke.
- At du selv skal søge om hjælp til forsørgelse og økonomisk hjælp til de kompensationsydelser, som din funktionsnedsættelse giver.
Når du fylder 18 år
Det vigtigste at vide er, at der gælder andre regler, når du fylder 18 år og dermed er myndig. Det betyder blandt andet:
- At din sag overdrages til voksenområdet.
- At vi ikke længere automatisk involverer dine forældre i din sag. hvis du stadig gerne vil have, at dine forældre får informationer om din sag, har du mulighed for at udfylde en fuldmagt. På den måde kan dine forældre stadig være en del af din sag og kunne hjælpe dig. Det er kun dig, der bestemmer, om du vil involvere dem eller ej og give samtykke.
- At du selv skal søge om hjælp til forsørgelse og økonomisk hjælp til de kompensationsydelser, som din funktionsnedsættelse giver.
Overgang til voksenlivet
Er du forælder til et barn, som har brug for hjælp eller særlig støtte, skal du kontakte Familieafdelingen på telefon 39 57 54 10.
Vi giver råd og vejledning til de voksne omkring barnet, og træningen foregår i trygge omgivelser hjemme, i dagtilbud, skole eller i vores træningslokaler.
Vi arbejder tværprofessionelt og deltager også på netværksmøder, hvor det er relevant, så vi kan komme hele vejen rundt om barnet.
Målgruppe
Børn og unge mellem 0-18 år, som er motorisk eller sansemæssigt udfordret og/eller har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Lovhjemmel
Gladsaxe Børneterapi yder råd, vejledning, træning samt deltager i netværksmøder under Barnets Lov §§ 81 og 90 stk. 1 - samt Sundhedslovens §140.
Kontakt
Indstillingen til Gladsaxe Børneterapi sker gennem kommunens forebyggende terapeuter, børne- og ungerådgiver, egen læge eller via hospitalet.
Ved spørgsmål til igangværende eller afsluttet træning kan henvendelse ske på boerneterapien@gladsaxe.dk.
Barnet/den unge, som har behov for ledsagelse, er selv med til at vælge den person, der skal være ledsager. Man kan normalt ikke ansætte en person med en meget nær tilknytning til barnet/den unge. Kommunen formidler ledsagerordninger via DUOS.
Barnet/den unge kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder.
Hvis barnet/den unge har udgifter til ledsagerens kørsel eller andre aktiviteter i forbindelse med ledsageordningen kan det blive dækket med et beløb på op til 948 kr. (2022-niveau) årligt. Beløbet betales af kommunen efter anmodning fra barnet/den unge på baggrund af dokumentation af udgifterne.
Der er alene tale om ledsagelse, dvs. at der ikke er tale om udførelse af plejeopgaver som for eksempel bleskift, hjælp til toiletbesøg, måltidsstøtte eller lignende.
Målgruppe
Børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Lovhjemmel
Barnets Lov § 89.
Kontakt
Hvis du ønsker viden og vejledning i forhold til en ledsagerordning, skal du kontakte din rådgiver i Familieafdelingen. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10 og spørge efter en medarbejder i Familieafdelingen med viden om ledsageordning.
Familieafdelingen dækker nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at udgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser.
Når du søger om kompensationsberettigende udgifter, skal du tage stilling til, om din ansøgning skal behandles efter reglerne i gruppe I eller gruppe II. Her er forskellen:
Gruppe I - Standardbeløb
- Du skal sandsynliggøre udgifter for mindst 6.660 kr. om året, svarende til 555 kr. pr. måned (2025 satser)
- Du får et fast beløb på 1.105 kr. pr. måned, når du har sandsynliggjort og fået anerkendt udgifterne som nødvendige kompensationsberettigende udgifter
- Du skal ikke dokumentere udgifterne - kun sandsynliggøre, at de findes.
- Du kan ikke søge om ekstra dækning af enkeltstående udgifter.
Gruppe II - Dækning af faktiske udgifter
- Du skal kunne dokumentere udgifter for mindst 24.000 kr. om året, svarende til 2.000 kr. pr. måned (2025 satser), som kan anerkendes som nødvendige kompensationsberettigende udgifter
- Udgifterne skal fremgå af den såkaldte positivliste. Se mere i afsnittet om hvilke udgifter du kan få dækket.
- Du får dækket de faktiske udgifter krone for krone + et fast beløb på 500 kr. pr. måned
- Du kan søge om dækning af både løbende og enkeltstående udgifter.
Fra 1. september 2025 vil det ikke længere være muligt at få udbetalt en enkeltstående udgift, når den opstår, hvis du modtager kompensationsydelse efter reglerne i gruppe I.
Hvis du får en enkeltstående udgift som sammen med dine øvrige kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet i gruppe II på 24.000 kr. årligt, og udgiften ligeledes falder ind under kategorierne på positivlisten, har du mulighed for at ansøge om, at kommunen vurderer din sag efter reglerne i gruppe II. Det er en betingelse, at du er berettiget til kompensationsydelse i de følgende 12 måneder.
Målgruppe
Forældre til børn med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk/langvarig lidelse.
Lovhjemmel
Barnets Lov § 86.
Kontakt
Hvis du ønsker at søge om kompensationsydelsen kan du ansøge mundtligt til din rådgiver eller finde ansøgningsskemaet Søg om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter for et barn med handicap Barnets Lov § 86 på borger.dk
Ansøgninger om kompensationsydelse behandles af Familieafdelingens specialteam, og du kan derfor kontakte din rådgiver i Familieafdelingen, hvis du har spørgsmål eller ønsker at ansøge. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.
Du kan kompenseres i forbindelse med det fravær, der er en følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne. Du får ikke kompensation for fravær og indtægtstab, som modsvarer det fravær, som forældre til børn uden nedsat funktionsevne på samme alder må regne med at have.
Kompensationens størrelse fastsættes på baggrund af din hidtidige bruttoindtægt efter en nærmere beregning.
Afgørelser om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er altid truffet ud fra en individuel konkret vurdering.
Du kan desuden læse mere om tabt arbejdsfortjeneste (jf. Barnets lov § 87) i Gladsaxe Kommune i vores informationspjece.
Målgruppe
Forældre til børn op til 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er moderen eller faderen, der passer det.
Lovhjemmel
Barnets Lov § 87.
Kontakt
Hvis du ønsker at søge om tabt arbejdsfortjeneste kan du ansøge mundtligt til din rådgiver eller finde ansøgningsskemaet Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste Barnets Lov § 87 på borger.dk. Her kan du også finde link til uddrag af §87 i Barnets Lov.
Hvis du ønsker viden og vejledning i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, skal du kontakte din rådgiver i Familieafdelingen. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, så kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.
Hvis du allerede modtager tabt arbejdsfortjeneste og har udfordringer med udbetalingen kan du henvende dig hos vores økonomiafdeling på telefon 39 57 56 53.
Der kan anvendes forskellige former for aflastning/støtteophold. Hvilken form kommunen vælger afhænger af behovet og omfanget. Der kan for eksempel benyttes en privat støtte, plejefamilier eller institution.
Et støtteophold kan variere i omfang og for eksempel være et par timer om ugen, en weekend om måneden eller noget helt tredje.
Ring til os
Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan man i særlige tilfælde beslutte at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet.
En anbringelse sker i tæt samarbejde med familien og der foretages en børnefaglig undersøgelse inden anbringelsen. I særlige tilfælde kan anbringelsen ske akut eller foreløbigt og dermed sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse foretages.
Det er Familieafdelingen som – efter udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse og i samarbejde med familien og den unge over 15 år – kan træffe afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung.
En anbringelse kan iværksættes, hvis:
- Der konstateres store mangler i forældrenes evner og kompetencer til at tage vare på barnet/den unge, og at barnet/den unge ikke i det daglige kan overlades i deres varetægt.
- Forældrene ikke kan eller vil deltage i ambulante, forebyggende indsatser.
- Forældrene på grund af sygdom eller dødsfald er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet/den unge.
- Barnet har et behandlingsbehov, som kræver døgnpleje.
- Barnet/den unge er kommet hertil som uledsaget flygtning.
Anbringelsessteder for børn og unge kan være:
- Almene plejefamilier.
- Forstærkede plejefamilier.
- Specialiserede plejefamilier.
- Netværksplejefamilier.
- Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder.
- Opholdssteder for børn og unge.
- Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
- Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.
Målgruppe
For at et barn eller en ung (mellem 0 og 23 år) kan blive anbragt skal en børne- og ungerådgiver vurdere, at der er et anbringelsesgrundlag. Der er et anbringelsesgrundlag, hvis der ikke kan findes mindre indgribende indsatser, der kan afhjælpe barnets mistrivsel.
Der skal altid udarbejdes en børnefaglig undersøgelse i forbindelse med en anbringelse.
Lovhjemmel
Barnets Lov § 46 (med samtykke fra forældremyndighedsindehaver).
Barnets Lov § 47 (uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver).
Kontakt
Hvis du vil høre mere om anbringelse, kan du kontakte din rådgiver i Familieafdelingen. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.
Pilegården er Gladsaxe Kommunes botilbud til unge mellem 15 og 23 år, der anbringes uden for hjemmet.
På Pilegården arbejder vi med to områder: Botræning og uddannelse/beskæftigelse.
Botræning
Gennem samtaler, refleksion og praktisk pædagogisk vejledning bliver du støttet i at kunne varetage et liv i egen bolig. Vi arbejder med dine ressourcer og udfordringer – det kan fx være i forhold til sociale kompetencer, økonomi, husholdning, hverdagsrutiner, hygiejne, kontakt til det offentlige samt relationer til familie og netværk.
Uddannelse og beskæftigelse
Du skal være i uddannelse eller i et forløb omkring beskæftigelse for at bo på Pilegården. Vi arbejder målrettet med at motivere til og fastholde din tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Vi er løbende i dialog med dit uddannelsessted eller arbejdsplads, UU-vejleder, Ungeenheden etc. for at støtte dig bedst muligt.
Målgruppe
Unge mellem 15 og 23 år, som har brug for støtte til botræning, selvstændiggørelse og fastholdelse af uddannelse eller beskæftigelse.
Lovhjemmel
Barnets Lov § 43 stk. 1 nr. 5 og 6 eller § 114.
Pilegården er godkendt efter Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 5 som et anbringelsessted med egne værelser, et kollegium eller et kollegielignende børne- og ungehjem.
Kontakt
Det er din børne- og ungerådgiver, der indstiller dig til en plads på Pilegården. Du kan derfor kontakte din rådgiver i Familieafdelingen, hvis du har spørgsmål eller ønsker en plads. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.
Ungehyblerne er Gladsaxe Kommunes botilbud til unge mellem 15 og 23 år, der anbringes uden for hjemmet.
Hvis du får plads i Ungehyblerne, råder du over eget værelse i et hus, hvor der bor fire til fem unge. I deler køkken, badeværelse, stue og have. Alle unge får en fast kontaktperson fra Ungehyblerne. Du betaler husleje, som er fastsat af Gladsaxe Kommune. Ungehyblerne råder over tre huse med op til fem værelser i hver, som er beliggende forskellige steder i kommunen.
Din kontaktperson vil støtte dig i at indgå i positive forandringsprocesser med det formål at højne din selvstændighed og selvsikkerhed i overgangen til voksenlivet. Du får også støtte til at holde fast i din uddannelse eller job, hvis du har brug for det.
Målgruppe
Unge mellem 15 og 23 år, som har brug for støtte til botræning, selvstændiggørelse og fastholdelse af uddannelse eller beskæftigelse, inden den unge udskrives til egen bolig.
Du skal være i stand til at bo i egen bolig uden fast bemanding, men med fast voksenkontakt i form af hybelmedarbejderen. Desuden skal du samarbejde med hybelmedarbejderne omkring indsats og mål i handleplanen.
Lovhjemmel
Barnets Lov § 43 stk. 1 nr. 5.
Hybeltilbuddene er klassificeret som kollegielignende børne- og ungehjem iht. Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 5 uden skemalagt bemanding.
Kontakt
Det er din børne- og ungerådgiver , der indstiller dig til en plads i Ungehyblerne. Du kan derfor kontakte din rådgiver i Familieafdelingen, hvis du har spørgsmål eller ønsker en plads. Hvis du endnu ikke har en rådgiver tilknyttet, kan du kontakte Familie og Rådgivning på telefon 39 57 54 10.
Ring til os
I Ungeenheden kan vi hjælpe og giude dig. Sammen finder vi ud af hvordan du kan få en uddannelse.
Kan du modtage SU
Læs mere om selvbetjeningsmulighederne
SU (Statens Uddannelsesstøtte) er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du er under uddannelse.
Der findes 3 former for støtte:
- SU-stipendium (det der i daglig tale omtales som SU)
- SU-lån (lån du kan søge ved siden af din SU)
- Slutlån (lån du kan søge de sidste 12 måneder (i nogle tilfælde 24 måneder) af din uddannelse, hvis du har brugt alle dine SU-klip og går på en videregående uddannelse)
Søger du SU-lån eller SU til en ungdomsuddannelse, skal du være mindst 18 år.
Søger du SU i klippekortet til en videregående eller en privat uddannelse, er der ikke en aldersgrænse.
Din uddannelse skal være godkendt til SU.
Du søger SU i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens selvbetjeningssystem minSU.
Du kan søge SU, når du er optaget på en uddannelse, der er godkendt til SU. Du kan tidligst søge en måned før, du er berettiget til at modtage SU – dog 3 måneder før i visse tilfælde.
Størrelsen på din SU afhænger af:
- om du går på en ungdoms- eller videregående uddannelse
- hvor gammel du er, hvis du går på en ungdomsuddannelse
- om du er ude- eller hjemmeboende
Du kan få overblik over SU, lån og tillægsydelser i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens selvbetjening minSU.
Her på borger.dk kan du få et overblik over nogle af de oplysninger, det offentlige har om dig – også din SU, dine tillæg, næste udbetaling, status for sager med videre.
Log ind på Mit Overblik og se blandt andet udvalgte oplysninger om din uddannelsesstøtte.
Storbritannien forlod EU ved udgangen af 2020.
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du læse mere om, hvad brexit betyder for britiske statsborgeres ret til SU og andre danske ydelser. Du kan også læse om danske og andre EU/EØS-statsborgeres ret til dansk uddannelsesstøtte i Storbritannien.
Med en Digital Fuldmagt kan du hjælpe en anden med at søge, ændre og fravælge SU og tillæg. Du kan også få en Digital Fuldmagt til at søge og ændre låneforhold. Endelig kan du se, men ikke redigere personlige oplysninger.
Vil du hjælpe en anden med at varetage kontakten om en SU-sag, skal du have en særlig sagsfuldmagt via su.dk.
Går du på en uddannelse, skal du kontakte en SU-medarbejder på dit uddannelsessted om din SU.
Vil du henvende dig til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om en sag, der skal behandles i styrelsen (handicaptillæg, tilbagebetalingskrav eller ligestilling af udenlandske statsborgere), skal du kontakte os via Digital Post på borger.dk borger.dk, Digital Post-appen eller mit.dk.
Log ind med MitID og gør følgende:
1: Vælg Ny besked øverst i venstre hjørne
2: Vælg myndighed (statslige myndigheder)
3: Vælg Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
4: Vælg den kategori, der passer til din forespørgsel
Når du har skrevet din mail, klik ”Send".
Skrevet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Lovgivning
Læs også
På borger.dk
Andre sider
Selvbetjening
Din sagsbehandler kan vejlede dig om muligheder og forudsætninger for at modtage økonomisk hjælp.
Du er lige fyldt 18 år og pludselig er der en hel masse økonomi, som du skal forholde dig til.
På den her side har vi samlet en række link til side om forskellige typer af økonomisk støtte. Hvis du er i tvivl kan du altid tage fat i din sagsbehandler, som kan hjælpe dig.
Økonomisk hjælp og støtte til den unge voksne
Står du uden bolig, kan en løsning være at søge bolig uden for hovedstadsområdet og i de øvrige storbyer. Her kan tiden være kortere og huslejepriserne lavere.
Find en lejebolig
Søger du bolig i Gladsaxe og omegn, kan du skrive dig op i en række boligselskaber og - hvis du er under uddannelse – på kollegier. Du kan også søge privat udlejning og fremleje via forskellige hjemmesider.
De fleste boligselskaber har oversigter, der hedder:
”Ledige boliger nu”
”Boliger med kort ventetid”
Information om lejeboliger i Gladsaxe og omegn
Kommunen kan kun i helt særlige tilfælde anvise en bolig. Du skal altid først selv forsøge at løse dit boligproblem ved aktivt at søge bolig, og lade dig skrive op i relevante boligselskaber, boligportaler med videre
Gladsaxe Kommunes boligformidling formidler alene boliger til borgere, der helt akut mangler en bolig.
Men du er altid velkommen til at ringe til Servicecentret for råd og vejledning. Se kontaktoplysningerne længere nede på siden.
Høje Gladsaxe og Værebro Park har et udlejningsprincip efter andre kriterier end et ventelisteprincip, også kaldet fleksibel udlejning. Hvis du er studerende, har arbejde, er senior og opfylder bestemte kriterier, har du måske større chance for at få en lejlighed, i Høje Gladsaxe eller Værebro Park.
- Gladsaxe Almennyttige Boligselskab består af 19 afdelinger fordelt i hele Gladsaxe og administreres af DAB Bolig. Udover familie-, ældre- og ungdomsboliger er der også to bofællesskaber, hvoraf det ene er et seniorbofællesskab.
- Arbejdernes boligselskab i Gladsaxe (ABG). Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe (ABG) er den største boligorganisation i Gladsaxe Kommune, og administrerer godt 4.700 boliger, fordelt på 43 forskellige boligafdelinger i.
- FSB Gladsaxe. FSB Gladsaxe blev stiftet tilbage 1953 og har i dag 780 boliger. FSB Gladsaxe administreres af FA09. De fire afdelinger Torvegård, Høje Gladsaxe, Gyngemose- gård og Teleparken ligger alle i Søborg-området.
- Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA) ejer og administrerer 1.285 boliger fordelt på syv boligafdelinger i Søborg og Bagsværd. Ligesom FSB Gladsaxe administreres GAA af fællesadministrationen FA09.
- Lejerbo i Gladsaxe. Lejerbo er en almen administrationsorganisation, der i dag administrerer 37.500 boliger fordelt over det meste af landet. I Gladsaxe råder Lejerbo over 395 lejligheder, som alle ligger i Høje Gladsaxe.
- Boligforening AAB. Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) har en enkelt afdeling i Høje Gladsaxe, hvor de råder over lejligheder på mellem et og fire værelser.
- Boligforening 3B. 3B er en boligforening med cirka 12.000 almene boliger i Storkøbenhavn. I Gladsaxe ligger 3B’s boliger i Høje Gladsaxe.
- Boligkontoret Danmark. Boligselskabet Sæbjørnshuse har i alt 135 lejeboliger, som alle ligger i Bagsværd og udlejes i samarbejde med Boligkontoret Danmark. Du har mulighed for at skrive dig op til en af boligerne på saebjoernshuse.dk eller læse mere hos Boligkontoret Danmark.
Alle otte almene boligorganisationer i Gladsaxe har indgået en fælles aftale med Gladsaxe Kommune. Den fælles udlejningsaftale fastlægger de grundlæggende principper for udlejning og kommunal anvisning af almene boliger. Aftalen betyder, at Gladsaxe Kommune og de otte boligorganisationer fremover kan indgå aftaler, som sikrer, at man som boligsøgende oplever større gennemsigtighed og fleksibilitet, når man skal leje en bolig.
Rammeaftale for udlejning og anvisning af almene boliger i Gladsaxe Kommune, webtilgængelig udgave.
Ring til os
Tidsbegrænset individuel støtte efter Serviceloven § 82 b er en forebyggende indsats. Støtten har fokus på, at du hurtigt oplever at blive mere selvhjulpen i forhold til de udfordringer, som du oplever i hverdagen.
Støtten er til dig med lettere udfordringer, som har potentiale til at udvikle færdigheder til selvstændighed. Det er til dig, hvor en målrettet og intensiv indsats kan forbedre en din aktuelle situation og forebygge, at din funktionsnedsættelse eller sociale problemer forværres.
Målgruppen er således til dig, hvor vi vurderer, at du inden for en relativ kort periode (max seks måneder) kan træne en færdighed, og kunne den så godt, at du er selvstændig på det mål, der aftales – det vil sige du skal have udviklet en færdighed til at selvstændigt at kunne det, der er trænet i, efter endt forløb.
Tidsbegrænset individuel støtte udføres af fire forskellige teams i Gladsaxe Kommune.
- Hvis du har et handicap, skal du henvende dig til Gladsaxe Handicaptilbud.
- Hvis du har en psykisk sårbarhed, skal du henvende dig til Carlshuse.
- Hvis du er under 30 år, skal du henvende dig til Ungeenheden.
- Hvis du er over 65 år og har et særligt behov, skal du henvende dig til Råd og Indsats.
Se kontaktinformationer nederst på siden.
Din støtte kan vare fra en til 26 uger, alt efter dit individuelle behov. Støtten stopper når den aftalte periode slutter. Som udgangspunkt forlænges din støtte ikke, men hvis du har behov for andet, vil du blive henvist hertil.
Du og din vejleder aftaler sammen, hvor ofte der følges op på din støtte.
Kontakt
Råd og Indsats
Rådhus Allé 72860 Søborg
Ring til os
Carlshuse
Carl Blochs Alle 72860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Leder: Anne Bjerre SchmidtRing til os
Ungeenheden
Gladsaxevej 3782860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Kildevældets Akutboliger er for 18 til 29-årige hjemløse med psykosociale udfordringer og udviklingsforstyrrelser.
Tilbuddet skal støtte borgere til at flytte i egen bolig hurtigst muligt.
I Kildevældets akutboliger kan hjemløse unge med psykosociale udfordringer og udviklingsforstyrrelser. få støtte til:
- Boligsøgning
- Post og økonomi
- Egenomsorg og trivselssamtaler
- Oprydning og rengøring
- Tøjvask
- Indkøb og madlavning
- Kontakt til offentlige instanser og behandlingssystem – herunder også ledsagelse
- At indgå i sociale fællesskaber
I Kildevældets Akutboliger er der en overordnet struktur for alle beboere:
Dagene starter med fælles morgenmad fra klokken 8.15 til 9.30. Derefter er der individuelle aftaler og opgaver.
Derudover er der Husmøder hver 14. dag.
Husreglerne i Kildevældets Akutboliger bliver introduceret, når en beboer starter på tilbuddet.
Ungehuset på Valdemars Allé tilbyder støtte til unge mellem 18 og 31 år. Med særlige udfordringer som psykiske vanskeligheder, depression, angst og udviklingsforstyrrelse, herunder autisme-spektrum-forstyrrelser.
Hver beboer råder over to værelser med tilhørende toilet og separat bad. På hver gang er der et tekøkken, som Beboerne kan benytte, og som personalet kan hjælpe med at tilberede mad i.
Der kan bo op til otte borgere ad gangen i botræningen.
I nærheden af Ungehuset er der offentlig transport. Bussen holder tæt ved Ungehuset, og der er mindre end en kilometer til Buddinge station.
Der er tre dagligvarebutikker i nærmiljøet.
Botræningen skal styrke den unge i troen på sig selv, så de i sidste ende kan tage styring i eget liv, og blive i stand til at bo selvstændigt.
Vi i Ungehuset arbejder ud fra en recovery- og rehabiliterende tilgang, som tager udgangspunkt i den motiverende samtale. Derfor er der fokus på:
- Selv- og medbestemmelse.
- Struktur i hverdagen, eksempelvis støtte til at komme op om morgenen for at passe sin skole eller praktik.
- Støtte til egenomsorg, madlavning, rengøring og tøjvask.
- Trafiktræning.
- At skabe, og fastholde sociale relationer.
- At yde støtte til møde med offentlige instanser, herunder hjælp til post, e-Boks og økonomi.
I Ungehuset er der tilknyttet to psykologer, som har faste dage om ugen, hvor de er her. Det er muligt for beboerne at benytte sig af tilbuddet. Som regel har beboerne fem samtaler, og der vil blive aftalt nærmere om, hvad der skal ske efter den femte samtale.
Der er en overordnet struktur for dagene i botræningen. Hverdagen vil dog altid tage udgangspunkt i den enkelte beboers forudsætninger for at deltage.
En typisk dag kan se sådan ud:
- Fælles morgenmad fra klokken 8.00 til 9.00
- Individuelle aftaler og opgaver
- Indkøb til madlavning
- Sociale aktiviteter
- Madlavning og fællesspisning
- Socialt samvær
I Ungehusets botræning har vi både faste traditioner i løbet af året samt forskellige aktiviteter i løbet af ugen.
Traditioner
Vi værdsætter traditioner højt. Vi mener, at traditioner er vigtige, da de skaber fællesskab og forståelse for datid og nutid.
I fællesskab med beboere, har vi sammen fundet frem til fem årlige traditioner:
- Påskefrokost
- Skt. Hans
- Sommerfest med pårørende
- Julefrokost
- Julehygge med pårørende
I botræningen har vi en ugeplan over ugentlige aktiviteter for botilbuddets beboere. Disse aktiviteter varierer uge efter uge, og tager udgangspunkt i borgernes ønsker.
Det kan eksempelvis være:
- Aktivitet på multibanen
- Filmaften
- Spilledag
- Krea-gruppe
- Bagning
- Gåture
Ønskerne drøftes typisk på vores månedlige husmøde, hvor alle borgere kan få lov at sætte punkter på dagsordenen, og bidrage med deres synspunkter, meninger, forslag eller andet.
I Ungehuset tror vi på, at man udvikler sig mest gennem sociale fællesskaber. Derfor opfordrer vi til at deltage i sociale arrangementer både i, og uden for Ungehusets botræning. Vi introducerer gerne til Kildevældets samværstilbud, hvor andre unge mennesker på daglig basis tilbringer tid, og får skabt gode sociale relationer på tværs af brugerne.
I Ungehusets botræning er vores udgangspunkt at alle, uanset deres eventuelle diagnoser, psykosociale problemstillinger og tidligere erfaringer, har noget at byde ind med og noget at tilbyde andre.
Vi tager ansvar for samarbejdet med borgeren, og støtter borgeren i at blive klar til at flytte i egen bolig, eller til et mindre indgribende tilbud.
Vi arbejder recovery-orienteret, ud fra tilgangen “hjælp til selvhjælp”, og vil derfor altid tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Vi vil arbejde på at øge disse ressourcer, samt støtte til at fjerne eventuelle begrænsninger.
Husreglerne introduceres ved rundvisning i tilbuddet.
Som en del af vores husregler har vi regler om forbud for alkohol og andre former for misbrug.
Nederst på siden kan du finde vores adresse, kontaktoplysninger og bemandede åbningstider.
Ungehuset
Valdemars Alle 812860 Søborg
Ring til os
Hvis du på grund af en betydelig og varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, har behov for hjælp og støtte i hverdagen, og du ikke har mulighed for at bo for dig selv, kan du søge om et midlertidigt botilbud. Tilbuddet kan være med eller uden døgndækning af pædagogisk og sundhedsfagligt personale, afhængigt af dine behov.
På et midlertidigt botilbud vil du få pædagogisk støtte og træning til at varetage de områder i din hverdag, som du skal have hjælp til. Det kan for eksempel være:
- samvær med andre
- støtte til selv at kunne gøre rent og vaske tøj,
- madlavning og indkøb,
- holde styr på din økonomi, personlig hygiejne og medicin,
- fritidsaktiviteter og udvidelse eller fastholdelse af netværk.
Det er en betingelse for at være i målgruppen til midlertidigt botilbud, at du ikke kan at bo for dig selv, og at det skal afklares, om du på sigt kan optræne færdigheder til at kunne bo for dig selv, eller om du på sigt har behov for støtte i et længerevarende botilbud. Indsatsen er midlertidig, og du kan dermed ikke bo permanent i et midlertidigt botilbud
Du vil modtage støtte som passer til dine individuelle behov. Vi vil finde et botilbud som har et pædagogisk indhold og personale, som kan yde den støtte, som du har behov for.
Som udgangspunkt skal du deltage i aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud eller uddannelsestilbud i hverdagene.
Der er ikke frit valg. Det vil sige, at vi i samarbejde med dig finder det bedst egnede tilbud, som imødekommer dine behov og ønsker.
Midlertidigt botilbud vil som udgangspunkt blive tilbudt i Gladsaxe Kommunes egne tilbud, eller tilbud i geografisk nærhed, for at bevare en tilknytning til Gladsaxe.
Det er et krav, at botilbuddet er godkendt og fremgår på Tilbudsportalen.
Der er en egenbetaling, som vil blive beregnet individuelt med udgangspunkt i huslejen i botilbuddet, prisen for kost og forbrug og din indtægt.
Gladsaxe Kommune har besluttet, at når man bor i et midlertidigt botilbud, skal man som minimum have 2.297 kr. (2024 sats) til rådighed hver måned til dækning af andre udgifter, når man har betalt kost og husleje. Beløbet pristalsreguleres efter Kommunernes Landsforenings årlige pris - og lønskøn.
Før du flytter ind på et midlertidigt botilbud, vil du få besked om størrelsen på din egenbetaling.
- Hvis du er mellem 18 og 29 år og ikke modtager førtidspension, skal du kontakte Ungeenhedens handicapteam. Kontaktoplysningerne findes nederst på siden.
- Hvis du er mellem 18 og 29 år og får førtidspension, skal du kontakte Handicaprådgivningen. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.
- Hvis du er fyldt 30 år, skal du kontakte Handicaprådgivningen. Kontaktoplysningerne findes nederst på siden.
Når du har kontaktet os, vil din sagsbehandler hurtigst muligt kontakte dig, for at aftale et møde. Formålet med mødet er at afklare dine ønsker og behov, og vurdere om du er i målgruppen for fmidlertidigt botilbud.
Vi vil som minimum følge op på indsatsen en gang hvert halve år.
Opfølgningen vil foregå til et møde på tilbuddet sammen med dig og personale fra botilbuddet. Formålet med opfølgningen er at sikre, at du modtager den rette pædagogiske støtte og at du trives på dit botilbud.
Midlertidigt botilbud gives efter §107 i Lov om Social service, også kaldet serviceloven.
Egenbetaling udregnes efter §163 i Lov om Social service, også kaldet serviceloven.
Kontaktoplysninger
Ring til os
Ungeenheden
Gladsaxevej 3782860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Velkommen til botræningstilbuddet Kellersvej 5
Vi er et botræningstilbud efter servicelovens § 107. Botræningstilbuddet er et midlertidigt tilbud til 11 unge, der hovedsageligt er i alderen 18 – 35 år.
Fælles for beboerne er, at de har et udviklingshandicap og/eller en autismespektrumforstyrrelse i moderat grad, og at de i en periode af deres liv har behov for støtte til udvikling af færdigheder og mestringsstrategier for at klare sig i en mere selvstændig boform.
Vi kan også være et tilbud for dig, der har behov for at få udredt støttebehov for at finde frem til den fremtidige, rette boligform for dig.
Der er tilknyttet medarbejdere fra kl. 7.00 – 22.00 (mandag til fredag) og fra kl. 10.00 – 20.00 (weekender og helligdage).
Spørgsmål og kontakt
Hvis du har spørgsmål, du ikke kan få besvaret på denne side, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktinformationer nederst på denne side.
Med venlig hilsen

Berit Weis
Daglig leder af Kellersvej 5
Video om Kellersvej 5
Se vores video herunder, hvor du kan se og høre tre beboere, en pårørende, en medarbejder og daglig leder fortælle om at bo på Kellersvej 5.
Sådan arbejder vi på Kellersvej 5
Omsorg og nærvær
Vi insisterer på at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor vi lytter aktivt og viser omsorg for den enkeltes oplevelser og følelser. Vi arbejder nysgerrigt for at skabe relationer baseret på tillid og forståelse
Respekt og anerkendelse
Vi anerkender og respekterer det enkelte menneske og retten til at udtrykke sig samt træffe egne valg. Vi kommunikerer anerkendende og skaber rammen for et inkluderende miljø, hvor alle kan føle sig accepteret og værdsat. Det gør vi ved at imødekomme den enkeltes behov og respektere forskelligheder.
Selvbestemmelse og medbestemmelse
Vi støtter og opmuntrer den enkelte til at tage ansvar for sit eget liv og træffe egne valg. Vi inddrager beboerne i planlægningen af den socialpædagogiske støtte og støtter op om beslutninger om eget liv. Vi glæder os sammen med beboerne over små som store sejre.
Faglighed og kvalitet
Vi leverer en høj kvalitet af socialpædagogisk støtte, der bygger på relevant viden og erfaring. Vi arbejder systematisk og reflekterende. Vi sikrer, at vores indsats giver den ønskede effekt, som understøtter beboernes trivsel og bidrager til et meningsfuldt liv for den enkelte.
Samarbejde og netværk
Vi ønsker at samarbejde med relevante samarbejdspartnere og netværk for at sikre den bedst mulige støtte til den enkelte. Vi ser samarbejde som en nødvendig forudsætning for at skabe positive forandringer i beboernes liv.
Rehabilitering
Vi bygger vores tilbud på Gladsaxe Kommunes rehabiliteringsgrundlag, der prioriterer samarbejde med de unge og fokuserer på deres ressourcer og muligheder. Vi tror på, at de unge er eksperter i deres eget liv, så vi sætter dem i centrum og støtter dem i at finde håb og mening.
Vores tilgang er derfor at arbejde med hele livssituationen gennem rehabilitation. Hos os, på Kellersvej 5, er det vigtigt at kunne vurdere den enkelte unges situation ved indflytning og identificere deres ressourcer og kompetencer. Vi har ambitioner for de unge og støtter dem i at udvikle relevante færdigheder for at opnå selvstændighed. Vi fokuserer på at coache og understøtte de unge i deres egen udvikling, så de i størst muligt omfang kan klare sig selv.
KRAP
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik og er en socialpædagogisk tilgang. I arbejdet med KRAP er der fokus på beboernes ressourcer med udgangspunkt i, at den unge kan udvikle sig og udnytte sine kompetencer.
KRAP indeholder en pædagogisk procesmodel, der kan understøtte et støtteforløb og en række redskaber, der visuelt kan understøtte et pædagogisk træningsforløb. Der arbejdes med dele af metoden med udgangspunkt i den enkeltes støtteforløb.
LA2
LA2 er en samtale- og refleksionsmetode, hvor medarbejder og den unge arbejder sammen om at forebygge og håndtere udfordrende adfærd samt lære af eventuelle episoder.
LA2 er inspireret af Low Arousal (LA) og af den recoveryorienterede tilgang, hvor den unges eget perspektiv på trivsel og vejen til et godt liv er afgørende.
LA2 indeholder en metodemanual, der beskriver konkrete redskaber til at arbejde forebyggende og trivselsfremmende. Der arbejdes med dele af metoden med udgangspunkt den enkeltes støtteforløb.
Inden du flytter ind, udarbejder din sagsbehandler og dig nogle mål for dit ophold på Kellersvej 5. Når du er flyttet ind, taler vi sammen om, om der er behov for at tilpasse dine mål.
Minimum en gang om ugen følger vi op på mål og delmål, og vi justerer i samarbejde med dig, så de giver mening.
Mindst en gang hvert halve år mødes du og vi med din sagsbehandler for sammen at se på dine mål. Her taler vi også om, om der er ny, mere relevante mål, der skal arbejdes med. Vi vil også tale om, hvilken fremtidig boform der vil være bedst for dig.
Medarbejdere har en særlig indsigt i botræning, og der er otte faste medarbejdere tilknyttet og en håndfuld vikarer. De giver dig den støtte, du har behov for og er med til at give dig en god, tryg base, når du flytter hjemmefra.
Vi har fokus på, hvordan din familie, venner og andre pårørende kan bidrage til, at du kommer godt i gang med det selvstændige liv.
Vi ser derfor de pårørende som vores vigtigste samarbejdspartnere i arbejdet med at sikre dig de bedste rammer hos os. Vi samarbejder med dine pårørende og hjælper dig med at fastholde og udvikle dit personlige netværk - fx gennem deltagelse i foreningsliv eller tilbudte aktiviteter på området.
Tilbuddet holder netværksmøder, hvor din familie kan deltage, hvis du ønsker det.
Botræning i dit lokale miljø har en række fordele for dig. Du vil bl.a. have mulighed for at skabe venskaber og bekendtskaber i lokalmiljøet fx via sport eller Kellers Klub. Udover praktiske ting, handler botræning også om at kende sin buslinje, læge, det lokale supermarked m.m. Det er alt sammen erfaringer som kan fastholdes, når du efter botræning flytter til en anden boform i samme lokalområde.
Socialpædagogisk Botræning - Kellersvej 5
Kellersvej 52860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Berit WeissKellersvej 6 er et botilbud til 24 voksne med en autismespektrumforstyrrelse.
Alle beboere har behov for, at der er medarbejdere, som kan guide dem gennem dagen. Nogle har brug for en individuelt tilrettelagt dagligdag med ”en-til-en støtte” i alle vågne timer. Andre mestrer flere områder af eget liv. Enkelte har behov for, at medarbejderne hjælper med at afskærme beboeren og evt. nedtrappe konflikter.
Vi lægger vægt på at skabe rammerne for en tryg tilværelse, hvor gensidig respekt og værdighed vægtes højt i dagligdagen.
Vi giver socialpædagogisk støtte samt omsorg og pleje efter Lov om Social Service §§ 83, 85 og 87.
Spørgsmål og kontakt
Hvis du har spørgsmål, du ikke får besvaret på vores sider, er du altid velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Eva Jacobsen (daglig leder af Kellersvej 6C)
Henrik Hegnet Touborg (daglig leder af Kellersvej 6ABD)
Sådan arbejder vi på Kellersvej 6
Vi skaber rammerne for en tryg tilværelse, hvor gensidig respekt og værdighed vægtes i dagligdagen.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret bred faglig vinkel med udgangspunkt i den enkelte beboer.
Dine ønsker og behov for omsorg og indflydelse på eget liv tilgodeses i videst muligt omfang.
Formålet er at støtte og udvikle dig i egen bolig. Du får personlige støtte efter en vurdering af dine behov og takstindplacering.
Vi arbejder i teams, hvilket betyder, at der er mange medarbejdere, som du kan henvende dig til. Samtidig giver det os flere faglige input til at finde frem til de bedste muligheder for dig.
Etikken i vores socialpædagogiske arbejde betyder, at vi kontinuerligt reflekterer over vores valg og handlemåder.
Indiduel pædagogisk indsats
Du vil møde en individuel pædagogisk indsats på baggrund af en rehabiliterende, anerkendende, relationspædagogisk samt strukturpædagogisk tilgang.
De faglige tilgange ligger til grund for valg af nedenstående metoder:
Low arousal
Low arousal er baseret på tanken om, at mennesker, der kan handle hensigtsmæssigt sammen med andre, gør det.
Metoden bygger på følgende principper:
- Kravtilpasning
- Bevar roen
- Medarbejderne skal reflektere
- Medarbejderne er bevidste om, at den, der tager ansvar, kan påvirke.
Ved brug af Low arousal oplever vi færre konflikter og magtanvendelser, samt et større udviklingspotentiale og forståelse for beboeren.
LA 2 (Low arousal 2)
LA 2 er at forebygge trusler, vold og magtanvendelse samt at fremme bebboernes trivsel. Derfor arbejder vi med trivselsplaner (forebyggelse), tryghedsplaner (håndtering) og læringsplaner (læring).
TEACCH
TEACCH bygger på den kognitive psykologi. Udgangspunktet er det forhold, at mennesker med autismespektrumforstyrrelser har svært ved at skabe mening og struktur i egen erfaring.
Vi arbejder med TEACCH med fokus på en tryg hverdag for dig. Det skaber et struktureret og forudsigeligt miljø, der mindsker uro og angst.
Du møder en forståelse for din funktionsnedsættelse og lærer strategier og redskaber, der kan hjælpe dig med at agere i dit eget liv og i sociale sammenhænge.
Du kan læse mere om faglige tilgange, metoder og vores grundlag (rehabilitering) på siden Faglige metoder.
I et samarbejde med dig, sagsbehandleren og medarbejderne på Kellersvej 6 udarbejder vi en faglig udredning med delmålsplaner, en statusbeskrivelse og samarbejdsaftaler. Herefter arbejder vi løbende med mål og delmål.
På botilbuddet består personalesammensætningen af to daglig ledere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt pædagogmedhjælpere.
Der er fokus på, at vi har så få forskellige vikarer som muligt.
Om natten er der vågen nattevagt, der kan se til jer.
Der er tilknyttet sygeplejersker til botilbuddet. Derudover har vi et tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter fra Center for Specialterapi.
Vi samarbejder med dine pårørende og venner og hjælper dig med at fastholde og udvikle dit personlige netværk.
Vi ser de pårørende som vores vigtigste samarbejdspartner i arbejdet med at sikre dig de bedste rammer hos os.
Læs gerne mere om Det gode pårørendesamarbejde, hvor du også kan læse om vores samråd.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Henrik Hegnet TouborgRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Henrik Hegnet TouborgRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Eva JacobsenRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Henrik Hegnet TouborgI december 2022 flyttede de første beboere ind på Kellersvej 9-11. De nybyggede boliger er store og handicapvenlige med egen have.
Botilbuddet er oprettet efter almenboligloven § 105 og huser 26 beboere med udviklingshandicap. Fælles for dem alle er, at de har behov for, at der er medarbejdere, som kan guide dem gennem dagen. Der er også en vågen nattevagt.
De fleste af beboerne har et aktivitetstilbud fire dage om ugen eller et halvdagstilbud fem dage om ugen. Enkelte har dog valgt at gå på pension og har derfor ikke et dagtilbud længere.
Hvis du har spørgsmål, du ikke kan få besvaret på denne side eller siden Ofte stillede spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktinformationer nederst på denne side.
Venlig hilsen

Tine Maribo Jensen, daglig leder af Kellersvej 9-11
Sådan arbejder vi på Kellersvej 9-11
Vores menneskesyn bygger på værdighed og respekt i alle forhold. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i dine ønsker og behov, hvad du er i stand til, og hvordan du helst vil kommunikeres med.
Alle har et medansvar for fællesskabet, og alle er afhængige af hinanden. Derfor vil du blive støttet i at yde så meget til fællesskabet, som du er i stand til. I praksis betyder det, at du mødes med forventninger om at tage aktiv del i hverdagens opgaver.
Vi har fokus på, at du, som et voksent menneske, har så meget selv- og medbestemmelse som muligt. Vi ønsker at støtte og styrke dig i at udtrykke dine egne ønsker og behov og tage dine egne beslutninger.
Kellersvej 9-11 er et botilbud med fællesarealer, så der er også beslutninger, der skal træffes i fællesskab.
Du bestemmer over din egen bolig
Det er din egen bolig, og du bestemmer derfor for eksempel selv, hvad du vil have hængende på væggene, og hvem du vil invitere indenfor i dit hjem.
Vores faglige tilgange er narrativ, rehabiliterende og Low arousal. Low arousal er desuden den pædagogiske metode, vi benytter os af.
Vi arbejder derfor ud fra en tro på, at alle mennesker, som kan samarbejde, gør det. Som medarbejdere tager vi ansvar for, at samarbejdet foregår på en måde, hvor du føler dig forstået og inddraget. Det kan for eksempel handle om, at vi hjælper dig med at skabe en tydelig struktur og forbereder dig på, hvad der skal ske.
Du kan læse mere om faglige tilgange og metoder på siden Faglige metoder.
I samarbejde med dig, tilrettelægger vi dagligdagen på en måde, som giver dig de bedste muligheder for at leve et hverdagsliv ud fra dine egne ønsker, behov og mål. Når vi støtter dig i at formulere dine ønsker, tager vi blandt andet udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv. Det vil sige, at vi også har fokus på, at du deltager så aktivt som muligt i de praktiske gøremål.
På baggrund af dine ønsker og vores faglige overvejelser, bliver der lavet nogle delmål, som du støttes i at arbejde med. Mindst en gang årligt holder vi et samarbejdsmøde med dig, dit dagtilbud og eventuelt dine pårørende eller værge. Her taler vi taler om, hvordan det er gået med dine mål, og hvordan vi bedst hjælper dig fremadrettet.
Af forskellige årsager, kan nogle borgere ikke være med til at planlægge og evaluere deres mål. I de tilfælde er delmålene oftest udarbejdet på baggrund af medarbejdernes tolkning og kendskab samt pårørendes input.
På botilbuddet består medarbejdersammensætningen af en daglig leder, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og pædagogmedhjælpere.
Der er fokus på, at vi har så få skiftende vikarer som muligt.
Om natten er der en vågen nattevagt, der regelmæssigt tilser de beboere, der har behov for det.
Der er tilknyttet sygeplejersker til botilbuddet. Derudover har vi et tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter fra Center for Specialterapi.
Vi samarbejder med dine pårørende og venner og hjælper dig med at fastholde og udvikle dit personlige netværk.
Vi ser de pårørende som vores vigtigste samarbejdspartner i arbejdet med at sikre dig de bedste rammer hos os.
Læs gerne mere om Det gode pårørendesamarbejde, hvor du også kan læse om vores samråd.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Tine Maribo JensenRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Tine Maribo JensenI marts 2021 åbnede Kellersvej 15 med plads til 13 beboere med udviklingshandicap, og i december 2022 blev Kellersvej 13 klar til at tage imod de sidste 13 beboere.
Botilbuddet er oprettet efter almenboligloven § 105. De nybyggede boliger er store og handicapvenlige med egen have.
Alle 26 beboere har behov for, at der er medarbejdere, som kan guide dem gennem dagen. Der er også en vågen nattevagt.
De fleste beboere har et aktivitets- eller beskæftigelsestilbud fire dage om ugen eller et halvdagstilbud fem dage om ugen. Enkelte har dog valgt at gå på pension.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktinformationer nederst på denne side.
Venlig hilsen

Sylwia Nordrup Olsson,
daglig leder af Kellersvej 13-15.
Sådan arbejder vi på Kellersvej 13-15
Vores menneskesyn bygger på værdighed og respekt i alle forhold. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i dine ønsker og behov og funktions- og forståelsesniveau.
Alle har et medansvar for fællesskabet, og alle er afhængige af hinanden. Derfor vil du blive støttet i at yde så meget til fællesskabet, som du er i stand til. I praksis betyder det, at du mødes med forventninger om at tage aktiv del i hverdagens opgaver.
Vi har fokus på, at du, som et voksent menneske, har så meget selv- og medbestemmelse som muligt. Vi ønsker at støtte og styrke dig i at udtrykke dine egne ønsker og behov og tage dine egne beslutninger. For eksempel bestemmer du selv, hvordan du vil gå klædt, hvad du vil spise, og hvordan du indretter din bolig, eller hvem du inviterer indenfor.
Hvis du har svært ved selv at give udtryk for dine ønsker, vil medarbejdernes tolkning og kendskab til dig samt pårørendes input være med til at understøtte dine muligheder for at få dine ønsker opfyldt i hverdagen.
Kellersvej 13-15 er et botilbud med fællesarealer, så der er også beslutninger, der skal træffes i fællesskab. Dette gør sig også gældende for de fælles ferieture.
Vores faglige tilgange er rehabiliterende, narrativ, Low arousal og strukturpædagogisk.
LA2 og strukturpædagogik er desuden de pædagogiske metoder, vi benytter os af.
Vi arbejder ud fra en tro på, at alle mennesker, som kan samarbejde, gør det.
Som medarbejdere tager vi ansvar for, at samarbejdet foregår på en måde, hvor du føler dig forstået og inddraget. Det kan for eksempel handle om, at vi hjælper dig med at skabe en tydelig struktur og forbereder dig på, hvad der skal ske.
Du kan læse mere om faglige tilgange og metoder på siden Faglige metoder.
I samarbejde med dig, og på baggrund af dine ønsker og mål, tilrettelægger vi dagligdagen på en måde, som giver dig de bedste muligheder for at leve et hverdagsliv ud fra dine egne ønsker og behov. Når vi støtter dig i at formulere dine ønsker, tager vi blandt andet udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv. Det vil sige, at vi også har fokus på, at du deltager så aktivt som muligt i de praktiske gøremål.
Årligt samarbejdsmøde
Vi holder årligt et samarbejdsmøde med dig, dit beskæftigelses-, aktivitets- eller samværstilbud og eventuelt dine pårørende. Mindst hvert andet år deltager din sagsbehandler også. Ved mødet taler vi om, hvordan det er gået med dine mål, og hvordan vi bedst hjælper dig fremadrettet. På baggrund af dine ønsker, og vores faglige overvejelser, bliver der lavet delmål, som du forventes at arbejde med.
Af forskellige årsager, kan nogle beboere ikke være med til at planlægge målene eller at evaluere på de seneste mål. I de tilfælde er delmålene oftest udarbejdet på baggrund af medarbejdernes tolkning og kendskab samt pårørendes input.
Medarbejdersammensætningen består primært af pædagoger, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Fastansatte medarbejdere arbejder hver anden eller hver tredje weekend. Derudover er der ansat vikarer i tilfælde af ferie, kursus, efteruddannelse, sygdom eller lignende.
Om natten er der en vågen nattevagt, der regelmæssigt tilser de beboere, der har behov for det.
Der er også tilknyttet sygeplejersker til botilbuddet.
Vi samarbejder med dine pårørende og venner og hjælper dig med at fastholde og udvikle dit personlige netværk.
Vi ser de pårørende som vores vigtigste samarbejdspartner i arbejdet med at sikre dig de bedste rammer hos os.
Læs gerne mere om Det gode pårørendesamarbejde, hvor du også kan læse om vores samråd samt bruger- og pårørenderåd.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Sylwia Nordrup OlssonRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Sylwia Nordrup OlssonKellersvej 17-19 åbnede september 2019 med i alt 26 boliger.
Botilbuddet er oprettet efter almenboligloven § 105. De nybyggede boliger er store og handicapvenlige med egen have.
Alle 26 borgere har et udviklingshandicap og behov for, at der er medarbejdere, som kan guide dem gennem dagen. Der er også en vågen nattevagt.
De fleste borgere har et aktivitetstilbud fire dage om ugen eller et halvdagstilbud fem dage om ugen. Enkelte har valgt at gå på pension og har derfor ikke et dagtilbud længere.
Hvis du har spørgsmål, du ikke kan få besvaret på denne side eller siden Ofte stillede spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktinformationer nederst på denne side.
![]()
Venlig hilsen
Tina Jonassen,
daglig leder af Kellersvej 17-19.
Vores menneskesyn bygger på værdighed og respekt i alle forhold. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i dine ønsker og behov og funktions- og forståelsesniveau.
Alle har et medansvar for fællesskabet, og alle er afhængige af hinanden. Derfor vil du blive støttet i at yde så meget til fællesskabet, som du er i stand til. I praksis betyder det, at du mødes med forventninger om at tage aktiv del i hverdagens opgaver.
Vi har fokus på, at du, som et voksent menneske, har så meget selv- og medbestemmelse som muligt. Vi ønsker at støtte og styrke dig i at udtrykke dine egne ønsker og behov og tage dine egne beslutninger.
Kellersvej 9-11 er et botilbud med fællesarealer, så der er også beslutninger, der skal træffes i fællesskab.
Du bestemmer over din egen bolig
Det er din egen bolig, og du bestemmer derfor for eksempel selv, hvad du vil have hængende på væggene, og hvem du vil invitere indenfor i dit hjem.
Vores faglige tilgange er rehabiliterende, anerkendende, personcentreret omsorg og Low arousal.
Low arousal, sansestimulering og totalkommunikation er de pædagogiske metoder, vi benytter os af.
Vi arbejder ud fra en tro på, at alle mennesker, som kan samarbejde, gør det. Som medarbejdere tager vi ansvar for, at samarbejdet foregår på en måde, hvor du føler dig forstået og inddraget. Det kan for eksempel handle om, at vi hjælper dig med at skabe en tydelig struktur og forbereder dig på, hvad der skal ske.
Du kan læse mere om faglige tilgange og metoder på siden Faglige metoder.
I samarbejde med dig, tilrettelægger vi dagligdagen på en måde, som giver dig de bedste muligheder for at leve et hverdagsliv ud fra dine egne ønsker, behov og mål. Når vi støtter dig i at formulere dine ønsker, tager vi blandt andet udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv. Det vil sige, at vi også har fokus på, at du deltager så aktivt som muligt i de praktiske gøremål.
På baggrund af dine ønsker og vores faglige overvejelser, bliver der lavet nogle delmål, som du støttes i at arbejde med. Mindst en gang årligt holder vi et samarbejdsmøde med dig, dit dagtilbud og eventuelt dine pårørende eller værge. Her taler vi om, hvordan det er gået med dine mål, og hvordan vi bedst hjælper dig fremadrettet.
Af forskellige årsager, kan nogle borgere ikke være med til at planlægge og evaluere deres mål. I de tilfælde er delmålene oftest udarbejdet på baggrund af medarbejdernes tolkning og kendskab samt pårørendes input.
På botilbuddet består medarbejdersammensætningen af en daglig leder, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og pædagogmedhjælpere.
Fastansatte medarbejdere arbejder hver anden eller hver tredje weekend. Derudover er der ansat vikarer i tilfælde af ferie, kursus, efteruddannelse, sygdom eller lignende.
Om natten er der en vågen nattevagt, der regelmæssigt tilser de borgere, der har behov for det.
Der er også tilknyttet sygeplejersker til botilbuddet.
Vi samarbejder med dine pårørende og venner og hjælper dig med at fastholde og udvikle dit personlige netværk.
Vi ser de pårørende som vores vigtigste samarbejdspartner i arbejdet med at sikre dig de bedste rammer hos os.
Læs gerne mere om Det gode pårørendesamarbejde, hvor du også kan læse om vores samråd.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder, Tina JonassenRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Tina JonassenCathrinegården er et døgndækket botilbud. Her bor 24 voksne med handicap. Alle har brug for døgndækket hjælp og støtte i let til moderat omfang.
Cathrinegården er et hyggeligt atriumbyggeri, som blev taget i brug i 2008.
Sådan arbejder vi på Cathrinegården
På Cathrinegården skaber vi rammerne for en tryg tilværelse med glæde og varme. Medarbejderne er opmærksomme på beboerne og interessede i, hvad der fylder hos dem nu og her.
Cathrinegårdens menneskesyn bygger på værdighed og respekt i alle forhold - såvel indenfor som udenfor husets rammer.
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og funktionsniveau, herunder deres kognitive forståelsesramme. Det betyder også, at alle beboere skal yde så meget til fællesskabet, som de er i stand til. I praksis betyder det, at beboeren mødes med forventninger om at tage aktiv del i hverdagens opgaver. Alle har et medansvar for fællesskabet, og alle er afhængige af hinanden.
Cathrinegårdens metodehus bygger på systemisk narrativ.
Vi har et fagligt, forpligtigende fællesskab, hvor vores pædagogiske tilgang er under stadig udvikling. Vi vil hinanden og tror på, at den enkeltes bidrag er væsentligt for hele fællesskabet.
Etikken i vores socialpædagogiske arbejde betyder, at der kontinuerligt reflekteres over vores valg og handlemåder.
Som beboer på Cathrinegården vil du møde en individuel pædagogisk indsats på baggrund af følgende tilgange: rehabiliterende, anerkendende, social læring samt anerkendende.
De faglige tilgange ligger til grund for valg af nedenstående metoder.
Rød-gul-grøn
Metoden har fokus på at arbejde med beboerens selv- og medbestemmelse.
- GRØN betyder, at beboeren selv bestemmer
- GUL betyder, at vi er fælles om at bestemme
- RØD betyder, at andre bestemmer.
Livshistorier
Beboerens livshistorie udarbejdes sammen med beboeren og dennes netværk. Hverdagens små og store historier bliver dokumenteret og indgår i samtalerne.
Målet er, at beboerne får en større selvforståelse og selvindsigt.
Du kan læse mere om faglige tilgange, metoder og vores grundlag (rehabilitering) på siden Faglige metoder.
På botilbuddet består medarbejdersammensætningen af en daglig leder, pædagoger, social- og sundhedsassistent og -hjælpere, samt pædagogmedhjælpere.
Fastansatte medarbejdere arbejder hver anden eller hver tredje weekend. Derudover er der ansat vikarer i tilfælde af ferie, kursus, efteruddannelse, sygdom eller lignende. Om natten er der vågen nattevagt, der tilser beboerne efter behov.
Vi har desuden et tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter og specialtandlæger.
I samarbejde med dig, tilrettelægger vi dagligdagen på en måde, som giver dig de bedste muligheder for at leve et hverdagsliv ud fra dine egne ønsker, behov og mål. Når vi støtter dig i at formulere dine ønsker, tager vi blandt andet udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv. Det vil sige, at vi også har fokus på, at du deltager så aktivt som muligt i de praktiske gøremål.
På baggrund af dine ønsker og vores faglige overvejelser, bliver der lavet nogle delmål, som du støttes i at arbejde med.
Mindst en gang årligt holder vi et samarbejdsmøde med dig, dit dagtilbud og eventuelt dine pårørende eller værge. Her taler vi om, hvordan det er gået med dine mål, og hvordan vi bedst hjælper dig fremadrettet.
Vi samarbejder med dine pårørende og venner og hjælper dig med at fastholde og udvikle dit personlige netværk.
Vi ser de pårørende som vores vigtigste samarbejdspartner i arbejdet med at sikre dig de bedste rammer hos os.
Læs gerne mere om Det gode pårørendesamarbejde, hvor du også kan læse om vores samråd.
Cathrinegården
Taxvej 27, 2880 BagsværdRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Carolina XimenaEllekilde ligger i et stille villakvarter og er bygget som rækkehuse. Det består af syv selvstændige to–værelses lejligheder på cirka 45 kvadratmeter med eget køkken og bad. Der er udgang til egen terrasse og fælleshave fra lejlighederne.
Vi bruger fællesarealer til mange forskellige formål. Vi nyder især at spise i vores fælles køkken og stue.
Du er værdifuld i dig selv og skal leve et værdigt og indholdsrigt liv. Der skal være mulighed for dialog, udvikling og aktivitet både individuelt og socialt.
Derfor er respekt, tolerance og rummelighed en selvfølge i hverdagen, hvor du føler dig tryg i forhold til egne ønsker og behov.
Medarbejderne yder hjælp, omsorg og støtte til at udvikle og vedligeholde dine færdigheder.
I Ellekilde er mulighederne store og begrænsningerne små. Der skabes muligheder for reel selv- og medbestemmelse. Det betyder, at du vælger fritidsinteresser, ønsker til arbejde og andre store beslutninger i livet. Som det er med livets valg, så forpligter det at kunne vælge, og derfor har Ellekilde blandt andet husmøder og ansvarsområder, hvor alle her har forskellige opgaver og muligheder for at fortælle, hvad de har på hjertet.
Ellekilde
Elledalen 8, 2800 Kongens LyngbyRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Carolina XimenaHvis du på grund af en betydelig og varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer har behov for omfattende hjælp og støtte i hverdagen, og du ikke har mulighed for at bo for dig selv, kan du søge om et længerevarende botilbud.
På et længerevarende botilbud vil du få pædagogisk støtte og træning til at varetage de områder i din hverdag, som du skal have hjælp til. Det kan f.eks. være personlig hygiejne, medicin, praktiske opgaver, madlavning, fritidsaktiviteter, udvidelse eller fastholdelse af netværk.
Tilbuddet kan være med eller uden døgndækning af pædagogisk og sundhedsfagligt personale, afhængigt af dit behov.
Det er en betingelse for at være i målgruppen til et længerevarende botilbud, at du ikke kan klare dig i egen bolig med omfattende støtte og hjælp. Det skal være afklaret, at dine støttebehov er permanente, og at du ikke kan optræne færdighederne i eget hjem eller i et midlertidigt botilbud.
Du vil modtage støtte som passer til dine individuelle behov. Vi vil sammen med dig finde et botilbud, som har et pædagogisk indhold og personale, som kan yde den støtte, som du har behov for.
Som udgangspunkt skal du deltage i aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud eller uddannelsestilbud i hverdagene.
Der er frit valg af leverandør. Det betyder, at du kan vælge hvilket længerevarende botilbud du ønsker at bo på. Det er dog en forudsætning, at:
- Botilbuddet vurderer, at du matcher deres målgruppe,
- Indhold og pris matcher med det botilbud, vi ville visitere til,
- At botilbuddet er godkendt af og fremgår på Tilbudsportalen.
Som oftest udlejes længerevarende botilbud efter regler i Lov om almene boliger eller lejelovens bestemmelser. Du vil dermed få din egen lejekontrakt og skal betale husleje samt el, vand og varme direkte til boligselskabet og energiselskaber.
Hvis boligen udlejes efter Lov om social service, vil vi udregne en månedlig boligbetaling som består af udgifter til bolig, varme og el.
Hvis du ønsker at søge om længerevarende botilbud, kan du kontakte Handicaprådgivningen på telefon eller e-mail. Kontaktoplysningerne findes nederst på siden.
Når du har kontaktet os, vil din sagsbehandler hurtigst muligt kontakte dig, for at aftale et møde. Formålet med mødet er at afklare dine ønsker og behov, og vurdere om du er i målgruppen for et længerevarende botilbud.
Vi vil som minimum følge op på indsatsen en gang hvert andet år.
Opfølgningen vil foregå til et møde på tilbuddet sammen med dig, personalet fra botilbuddet, din sagsbehandler og eventuelle pårørende eller værge. Formålet med opfølgningen er at sikre, at du modtager den rette pædagogiske støtte og, at du trives på dit botilbud.
- Længerevarende botilbud gives efter §108 i Lov om Social Service, også kaldet serviceloven.
- Længerevarende botilbud kan ligeledes tilbydes efter §105 i Lov om almene boliger.
- Boligbetaling udregnes efter §163 i Lov om Social Service, også kaldet serviceloven.
Ring til os
I Ungeenheden kan vi hjælpe dig med at finde den rette vej ind på en uddannelse. Måske mangler du nogle fag eller har brug for hjælp til at blive i den uddannelse, som du allerede har valgt.
Hvis du er ung, under 30 år og endnu ikke har en kompetencegivende uddannelse, kan vi hjælpe dig med at afklare din muligheder og ønsker for en fremtidig uddannelse, hjælpe dig med at søge ind på din uddannelse og tilbyde dig relevant aktivering frem til uddannelsesstart.
I Ungeenheden kan du
- tale med en uddannelsesvejleder om dit valg af uddannelse
- få tilbudt aktiviteter, der kan forberede dig til uddannelse
- få hjælp til at finde en uddannelsespraktik
- søge om uddannelseshjælp frem til uddannelsesstart
- få hjælp til at skrive ansøgning og CV
I Ungeenheden kan du altid få en snak med en dygtige og erfarne uddannelsesvejleder og behøver derfor ikke bestille tid. Du kan bare møde op i vores åbningstid.
Hvis du er i tvivl om, hvem der er i din uddannelsesvejleder, kan du kontakte Ungeenheden.
Går du på en ungdomsuddannelse, og overvejer du at droppe ud, er det altid en god idé at kontakte studievejlederne på skolen eller en af uddannelsesvejlederne i Ungeenheden.
Du kan få generel studievejledning om dine muligheder for bl.a. studieskift, studiestop og orlov hos de vejledere, der er ansat på din skole. De vil i mange tilfælde kunne hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.
Ungeenheden
Gladsaxevej 3782860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
I Gladsaxe Kommunes folkeskoler og privatskoler får alle elever i 7. til 10. klasse uddannelsesvejledning på deres egen skole.
Unge under 30 år, som enten ikke er i gang med/har afsluttet en ungdomsuddannelse, tilbydes også vejledning.
Find din vejleder
Bagsværd Skole
Christine Josephsen, mail: chrjos@gladsaxe.dk, telefon: 51 42 48 25.
Buddinge Skole
Sarah Rosengren, mail: sarros@gladsaxe.dk, telefon: 21 67 40 16.
Enghavegård Skole
Sally Brunholt, mail: salbru@gladsaxe.dk, telefon: 21 24 40 45.
Gladsaxe Skole
Mette Wad Sackett, mail: metsac@gladsaxe.dk, telefon: 40 33 32 52.
Grønnemose Skole
Zinab El-Beltagi, mail: zihamo@gladsaxe.dk, telefon: 29 26 99 07.
Mørkhøj Skole
Sally Brunholt, mail: salbru@gladsaxe.dk, telefon: 21 24 40 45.
Skovbrynet Skole
Zinab El-Beltagi, mail: zihamo@gladsaxe.dk, telefon: 29 26 99 07.
Stengård Skole
Christine Josephsen, mail: chrjos@gladsaxe.dk, telefon: 51 42 48 25.
Søborg Skole
Sarah Rosengren, mail: sarros@gladsaxe.dk, telefon: 21 67 40 16.
Vadgård Skole
Kristina Ravn Thomsen, mail: krrath@gladsaxe.dk, telefon: 21 32 06 54.
Bagsværd Friskole
Mette Wad Sackett, mail: metsac@gladsaxe.dk, telefon: 40 33 32 52.
Bagsværd Kostskole
Kristina Ravn Thomsen, mail: krrath@gladsaxe.dk, telefon: 21 32 06 54.
Den Lille Skole
Sarah Rosengren, mail: sarros@gladsaxe.dk, telefon: 21 67 40 16.
Gladsaxe Privatskole
Mette Wad Sackett, mail: metsac@gladsaxe.dk, telefon: 40 33 32 52.
Kvikmarken
Kristina Ravn Thomsen, mail: krrath@gladsaxe.dk, telefon: 21 32 06 54.
Bakkeskolen
Mette Holm, mail: methol@gladsaxe.dk, telefon: 39 57 49 52.
Buddinge Skole, gruppeordning
Sigrid Vognstrup Mikkelsen, mail: sivomi@gladsaxe.dk, telefon: 23 41 53 59 eller 39 57 57 24.
Enghavegård Skole, læseklassen
Charlotte Foged Christensen, mail: chachr@gladsaxe.dk, telefon: 51 39 32 04.
Grønnemose Skole, gruppeordning
Sigrid Vognstrup Mikkelsen, mail: sivomi@gladsaxe.dk, telefon: 23 41 53 59 eller 39 57 57 24.
GXU, heltidsundervisning
Sigrid Vognstrup Mikkelsen, mail: sivomi@gladsaxe.dk, telefon: 23 41 53 59 eller 39 57 57 24.
GXU, tosprogede
Henriette Bliaut, mail: henbli@gladsaxe.dk, telefon: 21 77 44 16.
Skolen ved Radiomarken
Sigrid Vognstrup Mikkelsen, mail: sivomi@gladsaxe.dk, telefon: 23 41 53 59 eller 39 57 57 24.
Sofieskolen
Mette Holm, mail: methol@gladsaxe.dk, telefon: 39 57 49 52.
Søborg Skole, gruppeordning
Charlotte Foged Christensen, mail: chachr@gladsaxe.dk, telefon: 51 39 32 04.
Stengård Skole, gruppeordning
Dinah Enevoldsen, mail: dinene@gladsaxe.dk, telefon: 23 34 00 02.
Dinah Enevoldsen, mail: dinene@gladsaxe.dk, telefon: 23 34 00 02.
Hvis du er ung, under 30 år og endnu ikke har en kompetencegivende uddannelse, kan vi hjælpe dig med at afklare din muligheder og ønsker for en fremtidig uddannelse, hjælpe dig med at søge ind på din uddannelse og tilbyde dig relevant aktivering frem til uddannelsesstart.
I Ungeenheden kan du:
- Tale med en uddannelsesvejleder om dit valg af uddannelse.
- Få tilbudt aktiviteter, der kan forberede dig til uddannelse.
- Få hjælp til at finde en uddannelsespraktik.
- Søge om uddannelseshjælp frem til uddannelsesstart.
- Få hjælp til at skrive ansøgning og CV.
Ungeenhedens uddannelsesvejledere
I Ungeenheden kan du altid få en snak med en dygtige og erfarne uddannelsesvejleder og behøver derfor ikke bestille tid. Du kan bare møde op i vores åbningstid.
Hvis du er i tvivl om, hvem der er i din uddannelsesvejleder, kan du kontakte Ungeenheden.
Overvejer du at stoppe på en uddannelse?
Går du på en ungdomsuddannelse, og overvejer du at droppe ud, er det altid en god idé at kontakte studievejlederne på skolen eller en af uddannelsesvejlederne i Ungeenheden.
Du kan få generel studievejledning om dine muligheder for blandt andet studieskift, studiestop og orlov hos de vejledere, der er ansat på din skole. De vil i mange tilfælde kunne hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.
Karriereguiden og Uno Ung
Karriereguiden hjælper dig på vej i dit uddannelsesvalg med information, opgaver, artikler og links.
Materialet er tilgængeligt online, og elever i 8.- 10. klasse får derudover udleveret Karriereguiden som hæfte af deres uddannelsesvejleder på skolen. Hæftet bruges i vejledningen og i det obligatoriske emne ”Uddannelse og job”.
I Uno Ung kan du blandt andet se oplysninger om vejledningsaktiviteter som introduktionskurser, brobygningskurser og selv oprette erhvervspraktikaftaler.
Uno Ung er uddannelsesvejledernes fagsystem, som du og dine forældre også har adgang til. Du kan tilgå Uno Ung med dit UNI-login og dine forældre med deres MitID.
Går du ikke længere i grundskole, kan du tilgå Uno Ung med MitID.
Ungeenheden
Gladsaxevej 3782860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Læs mere
Alle unge, der forlader 9. eller 10. klasse søger om optagelse på erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, 10. klasser eller anden aktivitet på optagelse.dk.
Der er ansøgningsfrist 1. marts klokken 12:00. Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet et årshjul for optagelsesproces for det igangværende skoleår.
En KUI-kontaktperson kan hjælpe dig i overgangen til en ungdomsuddannelse eller en forberedende aktivitet. KUI-kontaktpersonen kan støtte dig i overgangen og være med til at sikre, at du kommer godt i gang og får den rette hjælp og støtte til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Hvis du er interesseret i at høre mere om muligheden for at få en KUI-kontaktperson, kan du kontakte uddannelsesvejlederen på din skole, hvis du går i 9. eller 10. klasse eller i Ungeenheden, hvis du har afsluttet grundskolen.
Hvis du efter grundskolen endnu ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, kan Forberedende Grunduddannelse (FGU) måske være noget for dig.
I Gladsaxe ligger FGU Nord på Gladsaxevej 315. Tag kontakt til din uddannelsesvejleder for at høre mere. Din uddannelsesvejleder skal vurdere, om du er i målgruppen til FGU, inden du vil kunne blive optaget på uddannelsen.
Læs mere om FGU på ug.dk eller på FGU Nords hjemmeside.
Hvis dit barn har brug for særlig støtte eller undervisning, er det vigtigt at tale med skolen for sammen at finde veje til at hjælpe dit barn.
Du kan læse om mulighederne for at få et udvidet samarbejde med skolen og for at få støtte til dit barn her.
Det er bedst for barnets udvikling at være i det almene fællesskab, når det er muligt. Derfor vil støttende tiltag som udgangspunkt ske i barnets nærmiljø.
Hvis du eller skolen vurderer, at dit barn har brug for specialundervisning eller anden specialpædagogisk hjælp, kræver det en visitation.
Visitationen betyder, at der skal laves en ansøgning, der bliver vurderet fagligt i visitationsudvalget. Du og dit barn bliver inddraget i at udarbejde ansøgningen.
Du kan læse mere om denne proces i folderen "Hvis dit barn skal have specialundervisning eller specialpædagogisk bistand."
Børn, der har brug for mere end ni timers støtte om ugen, kan få specialundervisning.
Specialundervisning vurderes og gives ud fra folkeskolelovens § 3 Stk. 2.
"§ 3 Stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt."
Derudover vurderes og gives specialundervisning efter Bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Specialundervisning gives som
- Timer på egen skole og i tilknytning til en almindelig klasse.
- Tilbud i gruppeordning eller specialklasse i Gladsaxe eller anden kommune.
- Specialskole.
- Desuden kan der bevilges støtte til praktisk hjælp, eksempelvis ved fysiske handicap.
Gruppeordninger
En gruppeordning er et tilbud til elever med særlige behov. Gruppeordningerne holder til på almindelige folkeskoler i Gladsaxe Kommune.
Eleverne er opdelt i grupper, som fungerer ligesom en klasse. Grupperne kan være blandet i alder, da de er sammensat efter blandt andet elevernes behov og relationer med hinanden.
Læs mere
Børn og unge skal have de bedste betingelser for at udvikle sig både fagligt og socialt. Derfor vil Gladsaxe Kommune sikre, at der er sammenhæng i tilbud til børn, fra de bliver født, til de fylder 18 år.
Værdierne i Børne- og Skolepolitikken er:
- Alle børn og unge er værdifulde og har unikke potentialer.
- Børn og unge er sociale og har ret til at deltage i fællesskaber, hvor de lærer og trives.
- Børn og unge er aktive individer, der gennem handlinger og dialog med andre børn, unge og voksne er med til at skabe udvikling og læring.
- Vi møder børn og unge med tillid, anerkendelse og positive forventninger og med fokus på deres styrker og potentialer.
- Vi inddrager børn og unge under hensyn til deres udvikling og modenhed.
Elever i folkeskolen, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i mere end ni timer ugentligt, kan få støtte i den almindelige undervisning, i specialklasser eller på specialskoler.
Det er vigtigt, at alle elever er en del af almene læringsmiljøer. Derfor er specialklasserne fordelt i gruppeordninger på fem af Gladsaxe Kommunes almindelige folkeskoler.
Elever, der går i 8. til 10. klasse kan få tilbudt specialundervisning på fuldtid på Gladsaxe Ungdomsskole – GXU.
Vi benytter os desuden af tilbud i andre kommuner, ligesom andre kommuner benytter vores.
Specialundervisningen skal følge de samme regler for fag, timetal, mål, test, elevplaner og afgangsprøver som den almene undervisning.
Eleverne skal blive så dygtige, som det er muligt. De skal opleve, at de kan og føle sig motiverede. Når de føler sig motiverede, er det lettere for dem at få kompetencer til at klare hverdagen.
I gruppeordningen arbejder vi med individuelle elevplaner og der arbejdes ud fra elevens funktionsområder. Arbejdsmetoderne tilpasses, så eleverne kan klare sig bedst muligt fagligt og bliver parat til afgangseksamen og en ungdomsuddannelse så vidt muligt. Også her tager vi udgangspunkt i, og hensyn til, den enkelte elevs formåen og en samlet uddannelsesplan.
Vi tilrettelægger undervisningen efter en specialpædagogisk tilgang, hvor der arbejdes med særlige undervisningsmaterialer, undervisningstilgange og tekniske hjælpemidler, som kan støtte eleverne i den faglige og personlige udvikling.
Det er vigtigt for elevens trivsel, muligheder og videre vej i livet, at de lærer at begå sig og udvikle sig i samspil med andre mennesker.
Børn og unge er sociale, og de har ret til at deltage i fællesskaber, hvor de lærer og trives. Vi ser børn og unge som aktive og værdifulde individer, der gennem handlinger og dialog med andre børn, unge og voksne er med til at skabe udvikling og læring. At være barn og ung har en værdi i sig selv. Derfor møder vi eleverne med tillid, anerkendelse og positive forventninger og med fokus på deres styrker og potentialer. Vi inddrager eleverne under hensyn til deres udvikling og modenhed.
I specialundervisningen arbejder vi med trivsel og social træning. Der arbejdes fokuseret med elevernes faglige, individuelle og sociale udvikling i fællesskaber. Her er der mulighed for at træne og udvikle med en tydelig guidning og sparring fra lærere og pædagoger, der har specialpædagogiske kompetencer.
Vi arbejder på, at eleverne:
- Oplever succeser.
- Får medindflydelse på egen situation.
- Er engagerede i undervisningen.
- Kan udfordre og bruge egne styrker og læringsmåder.
- Bidrager til fællesskabet.
- Grundlæggende har lyst til at lære mere.
Struktur, forudsigelighed og trygge rammer, som er en del af læringsmiljøet, er med til at styrke eleverne på disse områder.
Det vil altid være et mål, at eleven kan indgå i de almene miljøer, både i skole og fritid.
For eksempel kan elever prøve forløb. Hvor de deltager i almindelige skoleklasser, hvis det vurderes, at eleven er klar til at prøve det. Denne vurdering laves i samråd med eleven, det pædagogiske personale og forældre, og støttes op undervejs med handleplaner og dialog.
Undervisningen i specialtilbuddene lægger sig tæt op ad strukturer og traditioner i den almindelige folkeskole. Elevenerne kan eksempelvis deltage på tværs med elever i den almindelige folkeskole i fagtimer, pauser, emneuger, praktikker, mærkedage, elevråd. Her lærer eleven at være i relationer, afstemme og spejle sig i andre børn i forhold til de krav og forventninger, der er imellem mennesker.
Eleverne tilbydes plads i skolens almindelige SFO og skoleklub og i Ung i Gladsaxe – UNiG.
Forældre er de vigtigste voksne i børns liv. I har hovedansvaret for jeres barns trivsel, opdragelse og udvikling. Derfor ønsker vi et tæt samspil med jer og jeres barn, som er båret af gensidig respekt og tydelige forventninger til hinanden.
I de specialpædagogiske tilbud i Gladsaxe Kommune arbejder vi ud fra et forpligtende og konstruktivt samarbejde med forældrene. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at det er et fælles ansvar, at eleven udvikler sig, trives og lærer. Forældrene er samarbejdspartnere og medspillere, som deltager og byder ind i forhold til elevens behov og muligheder. Samarbejdet skal være vedholdende og forpligtende og tilrettelægges individuelt efter elevens specifikke behov.
Forældre, pædagoger og lærere har et fælles ansvar for at udvikle et godt samarbejde med henblik på at sikre læring og skabe helhed i barnets liv.
Vi understøtter samarbejdet med forældre med klar og tydelig kommunikation, og en forventningsafstemning om, at der altid arbejdes hen imod, at barnet kan indgå i almenmiljøerne. Samtidig er det meget centralt, at der i det specialpædagogiske arbejde er fokus på at inddrage barnet. Barnet skal høres og deltage i videst muligt omfang, eksempelvis i statusmøder.
Der er et tæt samarbejde mellem PPR-teamet (pædagogisk, psykologisk rådgivning) og det pædagogiske personale på skolen. Dette sker via rådgivning og vejledning til forældre og/eller personale. Desuden arbejdes der sammen om at tilrettelægge handleplaner, elevplaner og undervisning.
PPR-teamet består af forskellige faggrupper; psykolog, tale-hørekonsulent, ressourcekonsulent, ergoterapeut, fysioterapeut.
Rådgivere fra Familieafdelingen kan inddrages i samarbejdet med den enkelte familie. Hvis eleven er over 15 kan Ungeenheden også deltage i samarbejdet. Begge enheder kan i forhold til Serviceloven tilbyde indsatser i familien.
Desuden er der et vigtigt samarbejde med UU-vejleder om elevernes uddannelsesplaner og videre forløb efter folkeskolen.
Gladsaxe Kommune visiterer elever til specialundervisning på baggrund af Folkeskolelovens § 3, stk. 2
I Gladsaxe Kommune er der løbende visitation. Det er det centrale visitationsudvalg der afgør, hvilket tilbud eleven skal have -dette sker på baggrund af en indstilling fra skoleleder.
Du kan læse mere om denne proces i folderen "Hvis dit barn skal have specialundervisning eller specialpædagogisk bistand."
Før en visitation til specialundervisning, er der i et samarbejde mellem forældre, skole og PPR arbejdet med kvalificerede og målrettede pædagogiske tiltag på barnets skole.
Det er bedst for barnets udvikling at være i det almene fællesskab, når det er muligt. Derfor vil støttende tiltag som udgangspunkt ske i barnets nærmiljø.
Alle børn og unge samt deres forældre bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem.
Det er barnets eller den unges funktionsniveau og læringsbehov, der danner udgangspunkt for hvilken gruppeordning, barnet visiteres til. Det afgørende er altså ikke, om barnet har fået stillet en diagnose.
Årlig vurdering og statusmøde
En gang om året, skal det vurderes om specialtilbuddet stadig er det rette for eleven. Denne årlige vurdering bliver kaldt en re-visitation. Det er de samme kriterier, der gælder ved re-visitationen, som ved en visitation, ligesom det er de samme procedurer, der bliver fulgt.
Det er lederen af specialundervisningstilbuddet, der har ansvaret for at indkalde til statusmøde. Forældre, elev og relevante fagpersoner deltager i dette møde. Mødet danner grundlag for, at visitationsudvalget kan re-visitere.
Statusmødet holdes i oktober eller november. På mødet skal specialundervisningstilbuddet fremlægge en elevplan, der dokumenterer elevens udvikling fagligt, socialt og personligt. Planen beskriver også, hvordan der har været arbejdet med, og hvordan der forsat vil blive arbejdet med at sikre elevens læring og trivsel. Derudover skal det fremgå, hvordan der arbejdes hen imod at få eleven tilbage til almenmiljøet på almindelige eller støttende betingelser, i det omfang det er muligt. Desuden drøftes elevens fritidsaktiviteter; SFO, klub og andet.
Specialskoler
Der er to specialskoler i Gladsaxe Kommune: Bakkeskolen og Sofieskolen.
Bakkeskolen er en specialskole for elever med ASF og forsinket udvikling. Sofieskolen er en specialinstitution for børn og unge med autisme.
Specialskoler i Gladsaxe
Praktik er en del af det valgfag alle elever er en del af på 7. til 8. årgang. Praktikken bliver lagt en fast uge som er fælles for årgangen på en skole. Eleverne skal selv sørge for at finde praktikplads og registrere praktikaftalen i Uno Ung. Skolens uddannelsesvejleder og kommunens erhvervsplaymaker deltager i forberedelsen og opsamlingen af praktik som en del af undervisningen i Uddannelse og job.
Læs mere
På GXU's hjemmeside kan du se en lang liste af virksomheder, som gerne vil have praktikanter. På UddannelsesGuiden kan du derudover finde mange relevante informationer om, hvad elever må lave under praktikopholdet, tilladt arbejdstid samt forsikringsforhold.
Bemærk, at nogle praktikker på private og på offentlige arbejdspladser har særlige uger på året, hvor de modtager praktikanter, ligesom der nogle steder også stilles krav om en bestemt alder. Det gælder for eksempel i forsvaret, hospitalsvæsnet og hos Novo Nordisk.
Elever i 8. og 9. klasse kan blive tilbudt en supplerende skole- og vejledningsindsats, hvis skole eller vejleder skønner det kan være relevant i forhold til at styrke elevens muligheder for adgang og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.
STU er en forkortelse for Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Det er et tre-årigt forløb, der retter sig mod unge med særlige behov, og som ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse.
Det er målet, at de unge i STU opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.
STU er et visiteret tilbud. Visitationen er delt i to dele; en målgruppevurdering og en stedplacering.
Det er uddannelsesvejlederen i Ungeenheden Gladsaxe, der udarbejder en indstilling til STU og fremlægger denne for visitationsudvalget i Gladsaxe kommune. Det er visitationsudvalget, der beslutter om den unge er i målgruppen for STU og som træffer endelig afgørelse samt STU-skole. Visitationsudvalget består af udvalgte ledere og fagfolk fra handicap-, social-, uddannelses- og beskæftigelsesområderne i kommunens forskellige forvaltninger.
For at skrive indstillingen til STU, inddrager Uddannelsesvejlederen dig og dine forældre i vejledningssamtaler, hvor der lyttes til dine ønsker til en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvejlederen skal have samtykke fra dig og dine forældre til at indsamle dokumentation om din skolehistorik og din generelle udvikling. Dette for at beskrive både dine potentialer og udfordringer til vurderingen af, om du er i målgruppen til STU.
Er du over 18 år, så skal uddannelsesvejleder også have dit samtykke til at dine forældre inddrages i arbejdet med indstillingen.
Når det er afgjort, at du er i målgruppen til STU, så starter en proces, hvor uddannelsesvejlederen sammen med dig, skal finde den rette skole. Gladsaxe kommune er en del af et større samarbejde med flere af Københavns omegnskommuner, som i et samlet udbud har inviteret både interne kommunale tilbud og private aktører til at byde ind og lave STU- uddannelser, som vi visiterer til. Dette samarbejde sikrer, at der er et bredt udvalg af STU-skoler med forskelligt indhold og temaer.
Det er uddannelsesvejlederen, der sammen med dig og dine forældre, står for at vælge den rette STU skole til dig. Det er visitationsudvalget, der godkender bevillingen til det valgte sted.
Inden opstart i STU, udarbejder uddannelsesvejleder en uddannelsesplan i samarbejde med dig og dine forældre. Den fastlægger det konkrete indhold i dit STU-forløb og beskriver hvilke mål der er for dig i din STU-uddannelse. Uddannelsesvejleder vil én gang om året, og ved behov, møde op på STU-stedet for at få status på, hvordan det går med dine mål. Hvis der er behov for justering af målene, så vil uddannelsesvejlederen sørge for dette.
Alle STU-skoler som Gladsaxe kommune samarbejder med, har med deres tilslutning til rammeaftalen i omegnskommunernes udbud af STU, forpligtet sig til at efterleve lovgivning og kvalitetskrav til STU. De har også forpligtiget sig til at medvirke til, at Gladsaxe kommune kan varetage sine tilsynsopgaver i henhold til STU-loven eller anden lovgivning så effektivt som muligt.
Der er ikke eksamener i STU. Ved afslutningen af uddannelsen får du et individuelt kompetencebevis, hvor det beskrives, hvilke kompetencer du har opnået, og hvilke ønsker du har efter uddannelsen.
Gennem hele din STU-uddannelse, har du tilknyttet en beskæftigelsesrådgiver fra Gladsaxe kommune. Beskæftigelsesrådgiveren følger dit forløb ved at deltage i statusmøder med dig og uddannelsesvejlederen på din STU-skole.
Når du er halvvejs i dit tredje år på STU-uddannelsen begynder beskæftigelsesrådgiveren at indsamle dokumentation for din udvikling og dit potentiale, så du ved afslutningen af STU ved, hvad dit næste skridt skal være.
Det kan være, du er klar til at prøve en længere praktik på en arbejdsplads, for at se om du kan arbejde? Eller du måske skal afklares i forhold til videre uddannelse med et forløb på FGU? Det er beskæftigelsesrådgiveren, der efter STU er med til at afklare, om du er i målgruppen for førtidspension, fleksjob, ordinær beskæftigelse eller måske videre uddannelse.
Så skal du/I kontakte Ungeenheden Gladsaxe og bede om at komme i kontakt med en uddannelsesvejleder der har ansvar for STU.
Gladsaxe Kommunes sammenhængende plan indeholder en beskrivelse af alle kommunens vejledningsaktiviteter, samt hvordan de hænger sammen med hinanden og med undervisningen på skolerne. Den skitserer også processen for, hvordan og hvornår kommunen identificerer elever med behov for en supplerende målrettet skole- og vejledningsindsats. Derudover beskriver den, hvordan kommunen samarbejder med elever, forældre og uddannelsesinstitutioner om elevernes overgange til ungdomsuddannelser. Planen revideres hvert år ved skolestart.
Har du en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har du mulighed for at søge om et aktivitets- og samværstilbud hvor du tilbydes meningsfulde aktiviteter, kan deltage i sociale sammenhænge og kan modtage støtte og træning i daglige funktioner.
Ved et aktivitets- og samværstilbud har du mulighed for at komme hjemmefra og deltage i et socialt fællesskab sammen med andre. Formålet er at styrke dine relationer og sociale liv. Aktiviteterne kan for eksempel, madlavning, værkstedsaktiviteter og arrangementer af forskellig karakter.
For at være i målgruppen for et aktivitets- og samværstilbud skal du have lyst til og behov for støtte til at indgå i sociale aktiviteter med andre.
Hvis du i forvejen arbejder i beskyttet beskæftigelse, vil der blive lavet en vurdering af, om du også kan tilbydes et aktivitets- og samværstilbud i eftermiddags- eller aftentimerne alt efter dine behov og omstændigheder.
Hvis du i forvejen arbejder i beskyttet beskæftigelse, vil der blive lavet en vurdering af, om du også kan tilbydes et aktivitets- og samværstilbud i eftermiddags- eller aftentimerne alt efter dine behov og omstændigheder.
Aktivitets- og samværstilbud vil som udgangspunkt blive tilbudt i Gladsaxe Kommunes egne tilbud, eller tilbud i geografisk nærhed til din bopæl.
Der er ikke frit valg på leverandør af indsatsen. Det vil sige, at vi i samarbejde med dig finder det bedst egnede tilbud, som dækker dine behov og ønsker.
Det er et krav, at tilbuddet fremgår på Tilbudsportalen for, at der kan bevilliges aktivitets- og samværstilbud det pågældende sted.
Hvis du ikke selv har mulighed for at transportere dig til og fra dit arbejde i beskyttet beskæftigelse eller dit aktivitets- og samværstilbud, har du mulighed for at søge om kørsel.
Kørsel vil oftest foregå kollektivt med andre borgere, som skal til og fra tilbud.
Det er en betingelse for at modtage kørsel, at du ikke er i stand til at færdes alene i trafikken, og at det ikke er muligt at lære det ved hjælp af socialpædagogisk støtte til trafiktræning.
Når du har aktivitets- og samværstilbud, er der ingen egenbetaling til kørsel.
Der er ingen egenbetaling for tilbuddet. Du skal selv betale for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med arrangementer med videre.
Hvis du er mellem 18 og 29 år og ikke modtager førtidspension, skal du kontakte Ungeenhedens handicapteam. Kontaktoplysningerne findes nederst på siden.
Hvis du er mellem 18 og 29 år og får førtidspension, skal du kontakte Handicaprådgivningen. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.
Hvis du er fyldt 30 år, skal du kontakte Handicaprådgivningen. Kontaktoplysningerne findes nederst på siden.
Når du har kontaktet os, vil din sagsbehandler hurtigst muligt kontakte dig, for at aftale et møde. Formålet med mødet er at afklare dine ønsker og behov, og vurdere om du er i målgruppen for fmidlertidigt botilbud.
Vi vil minimum følge op en gang hvert andet år. Opfølgningen vil foregå til et møde på tilbuddet sammen med dig og en kontaktperson fra tilbuddet.
Formålet med opfølgningen er at sikre, at du modtager den rette pædagogiske støtte og at du trives på dit aktivitets- og samværstilbud.
Aktivitets- og samværstilbud gives efter §104 i Lov om Social Service, også kaldet serviceloven.
Ring til os
Her kan du læse om de mange forskellige aktiviteter, du kan være med til på dagcenteret Christianehøj. Du kan også læse om, hvem der allerede bruger Christianehøj, og om hvornår du kan komme hos os.
Christianehøj er et § 104 dagcenter for personer der har fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse i alderen fra 18 år og opefter.
Du kan deltage i en række spændende og afvekslende aktiviteter og hold på Christianehøj.
Christianehøj er for dig, der har lyst til at være sammen med andre og prøve kræfter med forskellige former for kreativ eller fysisk udfoldelse, herunder et særligt tilbud for senhjerneskadede (neurorehabilitering). Tal med din sagsbehandler om mulighederne.
Kreativt værksted
Vi har et kreativt værksted, hvor du kan sy og lave forskellige andre slags håndarbejde. Værkstedspersonalet er faguddannet.
Træningssal
Det er mulighed for at træne selvstændigt i vores træningssal, når der ikke er holdundervisning.
Hygge med spil og musik
Du kan for eksempel låne en computer, høre musik, spille billard eller hygge dig med de øvrige medlemmer.
Derudover har vi diverse holdaktiviteter såsom yoga, avisdebat, dans, musik, kognitionstræning, taletræning og meget mere.
Erhvervet hjerneskade
På vores hold for borgere med en erhvervet hjerneskade arbejder vi med fysiske og kognitive træningshold under ergoterapeutisk vejledning.
Vedligeholder og udvikler færdigheder
Vores hovedfokus er, at medvirke til at medlemmerne vedligeholder og udvikler deres færdigheder, indenfor områder som de har interesse for.
Hvis Christianehøj lyder som noget for dig, skal du kontakte din sagsbehandler som skal visitere dig til tilbuddet. Du er altid velkommen til at kontakte os og aftale et besøg. Under besøget kan du se, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde dig.
Du kan visiteres til Christianehøj fra en til fem dage om ugen. Det afhænger af hvad din sagsbehandler visiterer dig til. Bliver du medlem på Christianehøj, skal du betale et kontingent på 100 kr. om måneden, hvis du ønsker at komme en dag om ugen, og 200 kr. om måneden hvis du gerne vil komme to dage om ugen og så videre.
Du kan ansøge din sagsbehandler om kørselsordning, hvis du ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler.
Det koster mellem 100 kr. til 500 kr om måneden, alt efter hvor mange dage om ugen du kommer.
Slotscaféen er Gladsaxe Handicaptilbuds café i hjertet af Kellersvej. Caféen danner rammen for fællesskaber og arrangementer, hvor alle er velkomne til at kigge forbi - uanset om du har en tilknytning til Slotscaféen eller ej.
Nyd din frokost hos os
I Slotscaféen laver vi sund, varieret og ernæringsrigtig mad. Du kan købe din frokost og nyde den i vores fine lokale eller udendørs, hvis vejret tillader det.
Vi følger Fødevarestyrelsens 10 kostråd og bruger så vidt muligt økologiske råvarer. Vores målsætning er, at 30-60 %af maden skal være økologisk. Derudover bruger vi sæsonens frugt og grønt.
Mandag: 8.00 - 14.00
Tirsdag: 8.00 - 19.30*
Onsdag: 8.00 - 14.00
Torsdag: 8.00 - 19.30*
Fredag: 8.00 - 14.00
Lørdag: lukket
Søndag (lige uger): 14.00 - 17.00
Søndag (ulige uger): 10.00 - 14.00
*Tirsdag og torsdag kan du komme og spise aftensmad i Slotscaféen fra kl. 17.30.
Personalesammensætningen i Slotscaféen består af en kok, en pædagog, en ernæringsassistent, førtidspensionister i løntilskudsjobs og medarbejdere i beskyttet beskæftigelse.
- Dagens ret (se menuplan på vores Facebookside, på IBG-skærmen i Slotscaféen og i vores nyhedsbrev)
- Et varieret udvalg af smørrebrød
- Dagens salat m. hjemmebagt brød
- Hjemmelavet sandwich
- Hjemmebagt grovbolle med smør, ost, marmelade eller honning
- Hjemmebagt kage
- Sæsonens frugt
- Sodavand
- Brunch
- Fester og fødselsdage
- Receptioner
- Discofester
- Filmaftener
- Banko
- Fællesspisning på udvalgte hverdagsaftener (se åbningstider)
- Fællessang
- Søndagsåbent med hjemmebagt kage og underholdning.
Derudover holdes der fester og arrangementer for interne og eksterne botilbud. Eksterne botilbud har også benyttet Slotscaféen til at holde fester og arrangementer.
Traditionen tro inviterer Gladsaxe Handicaptilbud til fællesspisning som en del af Danmark spiser sammen. Det plejer at være mega hyggeligt, så det tør vi næsten godt garantere, at det også bliver i år.
Tilmeld dig til slotscaféen@gladsaxe.dk senest 28. oktober.
Menuen er kylling i karry og koster 45 kr.
Der er også mulighed for at købe drikkevarer til 15 kr. samt kaffe/te og et stk. kage til 15 kr.
Mellem kl. 16 - 17 er det også muligt at besøge vores museum.
Slotscaféen
Kellersvej 14, 2860 SøborgRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Rikke Louise KøhlerLæs mere om selvbetjeningsmulighederne
Job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere kaldt skånejob) er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid, men du skal modtage førtidspension og må ikke være folkepensionist.
Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem dig og arbejdsgiveren i samarbejde med de faglige organisationer.
For at få tilskud skal jobbet godkendes som rimeligt af kommunen. Det er den kommune, hvor du bor, der skal godkende jobbet.
Hvis dit fysiske eller psykiske tilstand betyder, at du har brug for hjælp eller vejledning, når du starter i jobbet, kan virksomheden få et tilskud fra kommunen til at dække de ekstra udgifter.
Tilskudsordningen kaldes for en mentorordning og dækker også for uddannelse af den medarbejder, der skal stå for din oplæring.
Skal arbejdspladsen ændre på indretningen, eller er der brug for nogle særlige arbejdsredskaber, kan virksomheden søge tilskud hos kommunen. For at få tilskud skal hjælpemidlerne være af afgørende betydning for, om du kan klare dit arbejde.
Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Lovgivning
Læs også
På borger.dk
Andre sider
Selvbetjening
Læs mere om selvbetjeningsmulighederne
Beregneren viser din samlede månedsindtægt i fleksjob. Indtægten består af:
- en løn fra arbejdsgiver
- et fleksløntilskud fra kommunen, der beregnes ud fra lønnen.
Beregningen er vejledende, og den er baseret på dine oplysninger om løn og arbejdstid. Den løn, du indtaster i beregneren, er inkl. pension og diverse tillæg som fx anciennitetstillæg og funktionstillæg. Du kan højst få udbetalt en samlet indtægt, der svarer til lønnen på fuldtid i den pågældende stilling. Fleksløntilskuddet gøres mindre, når løn og fleksløntilskud til sammen overstiger den fulde løn.
Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare.
Disse betingelser skal være opfyldt, for at kommunen kan bevilge dig et fleksjob:
- Du skal være under folkepensionsalderen
- Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat
- Alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse, fx gennem omplacering, skal være undersøgt.
Der findes fleksjob inden for alle brancher. I et fleksjob kan du både arbejde med det fag, du er uddannet til eller har erfaring med fra tidligere. Eller du kan skifte fag og bruge dine erfaringer på nye måder.
Selve fleksjobbet er midlertidigt i fem år ad gangen, hvis du er startet i dit fleksjob efter 2012, og du ikke er fyldt 40 år. Efter 4½ år skal kommunen vurdere, om du fortsat er berettiget til et fleksjob. Hvis kommunen vurderer, at det er du, kan du sagtens blive i det samme fleksjob.
Hvis du er fyldt 40 år, kan du få et permanent fleksjob efter dit første fleksjob. Det kan ske, hvis du fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob, og jobcenteret vurderer, at din arbejdsevne fortsat er nedsat i et omfang, der gør, at det ikke fremover er muligt for dig at komme i arbejde på almindelige vilkår.
Hvis du blev ansat inden 1. januar 2013
Hvis du blev ansat i dit nuværende fleksjob inden 1. januar 2013, skal kommunen ikke hvert femte år vurdere, om du fortsat er berettiget til fleksjob. Men hvis du skifter til et nyt fleksjob, gælder de samme regler som for fleksjob oprettet 1. januar 2013 eller senere.
Opfølgningssamtaler
Du vil blive indkaldt til en personlig samtale med jobcenteret, hver gang der er gået 2 ½ år i fleksjobbet. Dette gælder, uanset om du er ansat før eller efter 2013.
Du kan ønske at komme i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads, dvs. i den virksomhed, hvor du er – eller senest har været – ansat på almindelige vilkår. Inden du kan ansættes i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads, skal du opfylde de almindelige betingelser. Derudover skal du – hvis du har mere end 6 år tilbage til folkepensionsalderen - have været ansat på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder.
Det gælder dog ikke, hvis du har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, fx en arbejdsulykke, og det samtidig er åbenlyst formålsløst at få dig tilbage i job på almindelige vilkår.
Som selvstændig erhvervsdrivende kan du af kommunen få tilbud om støtte i form af tilskud til din selvstændige virksomhed, hvis du har varige og væsentlige begrænsninger i din arbejdsevne i forhold til arbejdet i virksomheden.
Desuden er det en betingelse, at:
- din virksomhed er din hovedbeskæftigelse
- du inden for de seneste 24 måneder har arbejdet på din virksomhed i, hvad der svarer til lønarbejde i mindst 30 timer om ugen i sammenlagt 12 måneder.
Tilskuddets størrelse afhænger af virksomhedens overskud før renter.
Fleksydelse minder meget om efterløn. Fleksydelse er en tilbagetrækningsydelse, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Fleksydelse er målrettet personer, der er godkendt til et fleksjob og som har tilmeldt sig fleksydelsesordningen.
Hvornår du kan gå på fleksydelse, hvor længe og hvor meget du kan få i fleksydelse afhænger af, hvornår du er født:
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen, inden 4 uger efter at du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra de har modtaget din klage.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Lovgivning
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
- Bekendtgørelse om fleksjob m.v.
- Vejledning om fleksjob mv.
- Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne og ansættelse som lønmodtager i fleksjob i en ægtefælles virksomhed
- Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud
- Vejledning om fleksløntilskud m.v.
- Vejledning om satser m.v. for 2024
Læs også
Andre sider
Selvbetjening
Hvis du har et kognitivt handicap eller psykiske vanskeligheder og er interesseret i et job med løntilskud, kan du få hjælp hos KLAPjob.
Gladsaxe kommune samarbejder med KLAPjob, som er en beskæftigelsesindsats, som skaber skånejob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder som fx autisme, ADHD, spasticitet, epilepsi, muskelsvind eller erhvervet hjerneskade. Det sker i samarbejde med virksomheder, der tager socialt ansvar.
KLAPjob kan hjælpe dig til at få et job i en af de mange virksomheder de samarbejder med. Du kan enten selv tage kontakt til KLAPjob eller tale med Jobcentret.
Jobcenter Gladsaxe
Gladsaxevej 372Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at bestille tid på jobnet.dk. Du skal registrere dig på standeren i Jobcentret, når du kommer til dit møde.Drømmer du om at få et job eller begynde på en uddannelse?
At få et endnu mere meningsfuldt og rigt liv, hvor du udvikler dig og mærker, at du har en masse at byde på? Så er Individuelt Planlagt job med Støtte måske noget for dig.
Forløbet er specielt udviklet til mennesker med psykisk sårbarhed og/eller psykiatriske diagnoser, der er motiveret for eller drømmer om job eller uddannelse
Fakta om Individuel planlagt job med støtte (IPS)
Forløbet er specielt udviklet til mennesker med psykisk sårbarhed og/eller psykiatriske diagnoser, der er motiveret for eller drømmer om job eller uddannelse.
IPS er evidensbaseret og indsatsen er evalueret både i Danmark og internationalt. Evalueringerne viser, at deltagerne i IPS-forløb har en succesrate på cirka 60 procent på at komme i beskæftigelse efter et endt IPS-forløb – det er væsentligt højere end ved traditionel indsats for denne målgruppe.
Alle kandidater får tilknyttet en fast IPS-konsulent, der er særligt uddannet til at hjælpe kandidater med psykiske lidelser i job eller uddannelse.
Målsætningen er, at kandidaten inden for 30 dage efter de er tilknyttet IPS-team har fået afklaret hvad deres ønsker for job er og at de opnår kontakt til en virksomhed eller uddannelsesinstitution. Et IPS-forløb er på 26 uger, med mulighed for forlængelse.
Der søges job på ordinære vilkår (fuldtid eller deltid), hybridpraktik (lønnede timer og praktik) og praktikforløb.
Støtten i IPS er individuel og vi tager udgangspunkt i dine valg, ønsker og behov med fokus på dine styrker og ressourcer.
Vores fælles mål er, at du får et arbejde på det ordinære arbejdsmarked eller en uddannelse i det almindelige uddannelsessystem. Det arbejder vi på uden forudgående træning, men
ved hjælp af en intensiv sideløbende støtte til dig og evt. din arbejdsgiver eller dit uddannelsessted.
Symptomer er ingen hindring – det handler om at give den rette støtte og finde det helt rigtige job-match eller den helt rigtige uddannelse.
Vi tager altid udgangspunkt i de konkrete arbejdsbehov virksomheden har og de forventninger, der er til dig. Vi gør et grundigt forarbejde, så vi sikrer et godt match mellem dig og den arbejdsplads, du selv har været med til at vælge. Det gode match er forudsætningen for succes.
Personlig støtte til dig er et grundvilkår i IPS. IPS-konsulenten støtter både dig og din arbejdsgiver i opstarten og det videre forløb. Støtten fortsætter, så længe du og virksomheden har behov for det.
I Gladsaxe Kommune tilbyder vi samtaler til dig, der er pårørende til en person i et IPS-forløb (Individuelt Planlagt job med Støtte). Disse samtaler er designet til at understøtte din rolle som pårørende og hjælpe dig med at yde den bedst mulige støtte. I samtalerne får du viden om, hvordan IPS-forløbet er tilrettelagt, og hvad du kan gøre for at støtte en med psykisk sårbarhed eller psykiatrisk diagnose.
Vores fælles mål er at hjælpe IPS-kandidaten med at få lønnede timer på det ordinære arbejdsmarked eller starte på en uddannelse i det almindelige uddannelsessystem. Hvis kandidaten allerede er i job eller uddannelse, kan samtalerne også hjælpe med at fastholde kandidaten i denne beskæftigelse. Som pårørende kan du spille en vigtig rolle i kandidatens jobrejse. Du kan være med til at understøtte IPS-indsatsen ved at fastholde motivationen og støtte deres job- eller uddannelsesmål.
Pårørendesamtaler aftales med IPS-konsulenten. Samtalerne holdes med IPS-konsulenten og/eller en af vores psykoterapeuter. Kandidaten vil også være til stede, og det er kandidaten selv, der bestemmer, hvem der er pårørende, og om pårørende skal inddrages eller ej.
Du modtager tilbud om karriererådgivning, der er målrettet mennesker med psykiske diagnoser eller udfordringer, fx støtte til udarbejdelse af karriereprofil, jobsøgningsplan, støtteplan, sparring på CV og ansøgninger samt forberedelse af vigtige samtaler.
- Du får en IPS-konsulent som følger dig igennem hele forløbet. Du beholder din sagsbehandler.
- IPS-konsulenten har et tæt tværfagligt samarbejde med din sagsbehandler og andre relevante kontaktpersoner på jobcenteret.
Hvis du er i behandling, samarbejder IPS-konsulenten med det psykiatriske center eller privat praktiserende læge, hvor det er muligt.
- Så snart dit IPS-forløb er bevilget og der er tilknyttet en konsulent vil IPS-konsulenten kontakte dig og sammen aftaler I nærmere.
- Dit forløb varer indtil du er kommet godt i gang med job eller uddannelse, og vi sammen vurderer, at du ikke har brug for støtte længere. Forløbet kan også afsluttes før, hvis det ikke giver mening for dig at fortsætte.
- Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
- Alle kan deltage – ingen bliver ekskluderet
- Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet
- IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
- Indsatsen er baseret på IPS-kandidatens egne præferencer og valg
- Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det
- Vejledning om sociale ydelser og arbejde
- IPS-konsulenterne opbygger relationer til arbejdsgivere i lokalområdet, baseret på deltagernes ønsker om beskæftigelse.
Vil du hører mere, kan du kontakte
Teamleder David Krogh på telefon 24 79 45 38 eller faglig koordinator Sofie Munksgaard Olsen på telefon 30 59 71 26
Er du bevilliget førtidspension, og ønsker du at have et arbejde, så er der mulighed for at du kan søge om beskyttet beskæftigelse. Formålet med beskyttet beskæftigelse er at give dig mulighed for at udnytte din erhvervsevne, at indgå i et kollegialt netværk og generelt at øge selvværd og livskvalitet.
Der er tale om et arbejde, som ikke er på ordinære vilkår, det vil sige, at der ikke bliver stillet de samme krav til dig, som på det ordinære arbejdsmarked.
Et arbejde i beskyttet beskæftigelse er ikke et krav, men et tilbud om at udnytte din erhvervsevne på egne vilkår.
Det er en betingelse for at få bevilliget beskyttet beskæftigelse, at du ikke er bevilliget folkepension, eller kan varetage et arbejde på almindlige vilkår. Derudover skal du have lyst til og mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor der er et vist krav om produktivitet.
Hvis du bor i eget hjem, kan du få beskyttet beskæftigelse op til fem dage ugentligt.
Hvis du bor i et botilbud eller bofællesskab, skal det vurderes, om du har behov for en ugentlig hjemmedag.
Beskyttet beskæftigelse bliver som udgangspunkt tilbudt i Gladsaxe Kommunes egne tilbud, eller tilbud i geografisk nærhed til din bopæl. Læs mere om vores tilbud i beskyttet beskæftigelse.
Der er ikke frit valg på leverandør af indsatsen. Det vil sige, at vi i samarbejde med dig finder det bedst egnede tilbud, som dækker dine behov og ønsker.
Det er et krav, at tilbuddet fremgår på Tilbudsportalen for at der kan bevilliges beskyttet beskæftigelse på det pågældende sted. Søg efter tilbuddet på Tilbudsportalen.
Der er ingen egenbetaling for tilbuddet. Hvis ikke du kan transportere dig selv til og fra den beskyttede beskæftigelse, er der mulighed for bevilling af befordring.
I beskyttet beskæftigelse indgår der er en arbejdsdusør for udført arbejde. Arbejdsdusøren fastsættes af det enkelte tilbudssted.
Hvis du ikke selv har mulighed for at transportere dig til og fra dit arbejde i beskyttet beskæftigelse har du mulighed for at søge om kørsel.
Kørslen vil oftest foregå kollektivt med andre borgere, som skal til og fra tilbud.
Hvis du arbejder i beskyttet beskæftigelse, skal du selv afholde udgiften til og fra dit arbejdssted inden for en afstand af 10 kilometer fra din bopæl til arbejdsstedet. Dog må dine udgifter ikke overstige 30 procent af din nettoindtjening ved den beskyttede beskæftigelse.
Udgifter derudover afholdes af os, som betaler for den billigste kørselsmulighed.
Hvis du er mellem 18 og 29 år og ikke modtager førtidspension, skal du kontakte Ungeenhedens handicapteam. Kontaktoplysningerne findes nederst på siden.
Hvis du er mellem 18 og 29 år og får førtidspension, skal du kontakte Handicaprådgivningen. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.
Hvis du er fyldt 30 år, skal du kontakte Handicaprådgivningen. Kontaktoplysningerne findes nederst på siden.
Når du har kontaktet os, vil din sagsbehandler hurtigst muligt kontakte dig, for at aftale et møde. Formålet med mødet er at afklare dine ønsker og behov, og vurdere om du er i målgruppen for beskyttet beskæftigelse.
Vi vil minimum følge op på indsatsen en gang hvert andet år. Opfølgningen vil foregå til et møde på arbejdspladsen sammen med dig og en medarbejder fra tilbuddet.
Formålet med opfølgningen er at sikre, at du modtager den rette pædagogiske støtte og at du trives i din beskyttet beskæftigelsestilbud.
Beskyttet beskæftigelse gives efter §103 i Lov om Social Service, også kaldet serviceloven.
Kontakt
Ungeenheden
Gladsaxevej 3782860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Ring til os
Slotscaféen er Gladsaxe Handicaptilbuds café i hjertet af Kellersvej. Caféen danner rammen for fællesskaber og arrangementer, hvor alle er velkomne til at kigge forbi - uanset om du har en tilknytning til Slotscaféen eller ej.
Nyd din frokost hos os
I Slotscaféen laver vi sund, varieret og ernæringsrigtig mad. Du kan købe din frokost og nyde den i vores fine lokale eller udendørs, hvis vejret tillader det.
Vi følger Fødevarestyrelsens 10 kostråd og bruger så vidt muligt økologiske råvarer. Vores målsætning er, at 30-60 %af maden skal være økologisk. Derudover bruger vi sæsonens frugt og grønt.
Mandag: 8.00 - 14.00
Tirsdag: 8.00 - 19.30*
Onsdag: 8.00 - 14.00
Torsdag: 8.00 - 19.30*
Fredag: 8.00 - 14.00
Lørdag: lukket
Søndag (lige uger): 14.00 - 17.00
Søndag (ulige uger): 10.00 - 14.00
*Tirsdag og torsdag kan du komme og spise aftensmad i Slotscaféen fra kl. 17.30.
Personalesammensætningen i Slotscaféen består af en kok, en pædagog, en ernæringsassistent, førtidspensionister i løntilskudsjobs og medarbejdere i beskyttet beskæftigelse.
- Dagens ret (se menuplan på vores Facebookside, på IBG-skærmen i Slotscaféen og i vores nyhedsbrev)
- Et varieret udvalg af smørrebrød
- Dagens salat m. hjemmebagt brød
- Hjemmelavet sandwich
- Hjemmebagt grovbolle med smør, ost, marmelade eller honning
- Hjemmebagt kage
- Sæsonens frugt
- Sodavand
- Brunch
- Fester og fødselsdage
- Receptioner
- Discofester
- Filmaftener
- Banko
- Fællesspisning på udvalgte hverdagsaftener (se åbningstider)
- Fællessang
- Søndagsåbent med hjemmebagt kage og underholdning.
Derudover holdes der fester og arrangementer for interne og eksterne botilbud. Eksterne botilbud har også benyttet Slotscaféen til at holde fester og arrangementer.
Traditionen tro inviterer Gladsaxe Handicaptilbud til fællesspisning som en del af Danmark spiser sammen. Det plejer at være mega hyggeligt, så det tør vi næsten godt garantere, at det også bliver i år.
Tilmeld dig til slotscaféen@gladsaxe.dk senest 28. oktober.
Menuen er kylling i karry og koster 45 kr.
Der er også mulighed for at købe drikkevarer til 15 kr. samt kaffe/te og et stk. kage til 15 kr.
Mellem kl. 16 - 17 er det også muligt at besøge vores museum.
Slotscaféen
Kellersvej 14, 2860 SøborgRing til os
Skriv til os
Bemærk
Daglig leder: Rikke Louise KøhlerLæs mere om selvbetjeningsmulighederne
Nogle personer er på grund af deres helbred ikke i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold. I en sådan situation kan det være nødvendigt, at vedkommende kommer under et såkaldt værgemål, hvor en anden – en værge – kan handle på vedkommendes vegne.
Det er Familieretshuset, der iværksætter et værgemål og beskikker en værge.
Ved langt de fleste værgemål er personen stadig myndig og beholder dermed retten til at handle selv. Vedkommende har også fortsat stemmeret. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at beskytte personen mod at blive udnyttet eller indgå uheldige økonomiske aftaler. Hvis det forholder sig sådan, kan personen helt eller delvist få frataget sin økonomiske retlige handleevne.
Hvis man helt bliver frataget sin retlige handleevne, betyder det, at man bliver umyndig og ikke længere kan indgå gyldige økonomiske aftaler, optage lån eller lignende. Det er udelukkende værgen, som kan det. Når man er umyndig, mister man også sin ret til at stemme ved valg til Folketinget. Værgen kan ikke overtage stemmeretten. Man kan fortsat stemme ved kommunalvalg, valg til regionsrådet og valg til Europaparlamentet.
Hvis man delvist bliver frataget sin retlige handleevne, er man fortsat myndig, men kan ikke indgå gyldige økonomiske aftaler på de områder, hvor handleevnen er frataget. Man kan fortsat stemme ved valg til Folketinget.
Det er domstolene, der helt eller delvist kan fratage en person den retlige handleevne. Familieretshuset kan imidlertid behandle en ansøgning om indskrænkning eller ophævelse af fratagelse af den retlige handleevne.
Hvis en person har behov for støtte til at træffe beslutninger om sin private økonomi, kan personen få en samværge. Samværgemål omfatter kun økonomiske forhold.
En person, som er under samværgemål, skal samarbejde med værgen. Personen skal derfor være så velfungerende, at denne er i stand til at indgå i et sådant samarbejde.
Det er den person, som har behov for et samværgemål, der selv skal søge om det. Ansøgningen skal sendes til Familieretshuset.
Nogle personer er på grund af deres helbred ikke i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold. I en sådan situation kan det være nødvendigt, at vedkommende kommer under et såkaldt værgemål, hvor en anden – en værge – kan handle på vedkommendes vegne.
Det er Familieretshuset som myndighed, der iværksætter et værgemål.
Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan komme under værgemål og få en værge. Dels er der en række helbredsmæssige betingelser, og dels skal der være et reelt behov for et værgemål.
Følgende kan søge om værgemål, om ændring eller ophævelse af et værgemål:
- Personen selv
- En ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste pårørende
- Værgen, en særlig værge eller en skifteværge
- En fremtidsfuldmægtig eller den, der har indseende med fremtidsfuldmægtigen
- Kommunalbestyrelsen
- Regionsrådet
- Politidirektøren
Hvis det ikke er personen selv, der søger om værgemål, skal Familieretshuset altid sende en orientering om ansøgningen til den person, der søges værgemål for.
Familieretshuset kan dog ikke afgøre en sag, hvis personen, der søges værgemål for, modsætter sig værgemålet. I så fald sendes sagen videre til retten.
Når Familieretshuset iværksætter et værgemål, bliver der samtidig beskikket en værge. Det kan fx være et familiemedlem eller en anden, der kender personen godt.
Der kan kun være én værge, og man kan ikke blive pålagt at være værge.
Hvis der ikke er en egnet værge, eller hvis de pårørende er uenige om, hvem det skal være, har Familieretshuset tilknyttet en kreds af personer, såkaldte faste værger, som kan beskikkes. En fast værge skal have vederlag for sit arbejde. Vederlaget betales normalt af den, der er under værgemål.
En værge skal varetage interesserne for den, som vedkommende er værge for. Værgen skal handle på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værgemålet omfatter. Det kan fx være økonomi.
Værgen skal sørge for, at indtægterne bruges til gavn for den person, der er under værgemål, og hvis der er formue, skal værgen sikre, at den bevares og giver et rimeligt udbytte.
Værgen har ikke ubegrænset adgang til at handle på vegne af den, som værgemålet omfatter. Nogle beslutninger skal Familieretshuset godkende.
MitID er brugerens personlige digitale ID. Et af kravene til MitID er, at indehaveren har ene-kontrol over sit MitID. Andre personer – som fx en værge – må altså ikke have adgang til at anvende signaturen.
Hvis en værge har brug for at agere på vegne af en umyndig person, skal værgen bruge sit eget MitID til at logge på den relevante tjenesteudbyder. Værgen skal derfor kontakte tjenesteudbyderen, der herefter skal give mulighed for at vælge, om værgen ønsker at agere på egne vegne eller på vegne af den umyndige person. Hvis værgen anvendte et MitID udstedt i den umyndiges navn, ville det ikke være klart for modtagerne, at det ikke var personen selv, der anvendte MitID.
Hvis du vil klage over Familieretshusets afgørelse om at sætte et værgemål i gang, om at ændre et værgemål eller om at ophæve det, skal du indbringe sagen for retten. Det skal ske senest 4 uger efter, Familieretshuset har truffet sin afgørelse. De personer og myndigheder, som kan søge om værgemål, kan også klage over afgørelsen.
Hvis du derimod vil klage over Familieretshusets afgørelse om, hvem der skal være værge eller de dispositioner, som Familieretshuset godkender eller afviser, behandles din klage i Civilstyrelsen. Du skal i første omgang sende klagen til Familieretshuset. Herfra sendes klagen sammen med sagen og alle dens akter videre til Civilstyrelsen. Du kan kun klage over en afgørelse, hvis du er part i sagen, og der er ingen klagefrist.
Skrevet af Familieretshuset
Lovgivning
Læs også
På borger.dk
Andre sider
I denne guide kan du læse om dine rettigheder som borger, når du henvender dig til kommunen. Du kan læse om samarbejdet med kommunen, hvad du kan forvente, og om hvordan kommunen behandler dine henvendelser. Du kan også læse nærmere om reglerne for sagsbehandlingen her: gladsaxe.dk/sagsbehandling
Denne guide er udarbejdet af Gladsaxe Kommunes borgerrådgiver. Du har mulighed for at få hjælp hos borgerrådgiveren, hvis du har brug for råd og vejledning om dialogen med Gladsaxe Kommune, hvis du har brug for hjælp til at forstå et brev eller en afgørelse, eller hvis du er utilfreds med kommunens behandling af din sag. Borgerrådgiveren er uafhængig af forvaltningen og ansat direkte under Gladsaxe Byråd. Her kan du læse mere om borgerrådgiveren: gladsaxe.dk/borgerraadgiver
Læs mere herunder:
Du har ret til at søge kommunen om støtte eller hjælp
Du har ret til at søge hjælp hos kommunen, og du har krav på at få en afgørelse. Du kan henvende dig om meget forskelligt i din kommune. Det kan fx være økonomisk hjælp eller praktisk hjælp for, at din hverdag kan hænge bedre sammen.
Du har krav på en venlig og hensynsfuld dialog og blive mødt med indlevelse og respekt
Når kommunen skal behandle en sag, skal det ske efter det, der kaldes god forvaltningsskik. Dette er normer og principper for, hvordan myndigheder bør opføre sig overfor borgerne. Kommunen skal bl.a. optræde venligt og hensynsfuldt og handle på en måde, der styrker tilliden mellem dig og forvaltningen. Kommunen bør også indrette sig, så den er åben og tilgængelig for borgerne, fx med hensigtsmæssige åbningstider for personlige og telefoniske henvendelser.
Du har krav på hurtig sagsbehandling
Kommunen har pligt til at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt. Hvis kommunen ikke kan nå at behandle din sag inden fristen, skal du have skriftlig besked om, hvornår du kan forvente en afgørelse. Sagsbehandlingstiderne for de forskellige fagområder kan du læse nærmere om her: gladsaxe.dk/sagsbehandlingstider
Du kan bede om at få en anden sagsbehandler
Du kan altid bede om at få en ny sagsbehandler, hvis du fx ikke har følt dig ordentligt behandlet, eller hvis kemien ikke er god imellem jer. Det er lederen af den afdeling, din sag er i, som beslutter, om du kan få en anden sagsbehandler. Du har dog ikke en lovbestemt ret til at skifte sagsbehandler.
Du har ret til en bisidder
Du har ret til at tage en bisidder med til et møde med kommunen for at støtte dig. En bisidder kan hjælpe dig med at få sagt det, du gerne vil sige og hjælpe med at lytte til det, der bliver sagt, på mødet med kommunen. En bisidder er en person, som du vælger at tage med, fx en pårørende eller andre eller en person, der ”mere professionelt” udfører opgaver som bisidder.
Du har ret til at lade dig repræsentere af andre
Du har ret til at lade dig repræsentere af andre. Det betyder, at du giver en anden person fuldmagt til at tale og handle på dine vegne i en bestemt sag eller situation. Dette indebærer fx, at kommunen sender breve til din partsrepræsentant og ikke til dig. Personen vil kunne sige ja eller nej til tilbud på dine vegne. Du bestemmer selv, hvem der er din partsrepræsentant, og du kan til enhver tid give kommunen besked om, at du ikke længere ønsker at lade dig repræsentere af en anden.
Kommunen beder om oplysninger fra dig
For at kommunen kan tage stilling til din ansøgning eller din anmodning om hjælp, har kommunen brug for at modtage en række oplysninger. De beder dig derfor bidrage med de oplysninger, kommunen skal bruge for fx at kunne træffe en afgørelse. En kommune har pligt til i relevant omfang at undersøge en ansøgning, så det sikres, at kommunen træffer den rigtige afgørelse. En kommune må hverken indhente færre eller flere op-lysninger end de oplysninger, der vurderes nødvendige for at kunne træffe en afgørelse. Du skal også selv komme med de oplysninger, der er relevante for din sag, for at kommunen kan behandle din sag. Du har på det sociale område ret til at medvirke i din egen sag, og kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen sådan, at du du rent faktisk har mulighed for at medvirke. Du kan trække din ansøgning tilbage, hvis du ikke ønsker at give de oplysninger, som kommunen beder om.
Kommunen skal tage notat og journalisere
En kommune har notatpligt i sager, hvor der vil eller kan blive truffet en afgørelse. Notatpligten indebærer, at kommunen hurtigst muligt skal lave et notat, der fortæller om de oplysninger, som kommunen har fået, og om væsentlige sagsekspeditionsskridt. Kommunen skal hurtigst muligt journalisere dokumenter (som fx mails), som du afsender og modtager i forbindelse med sagen. Formålet med reglerne om notatpligt og journalisering er, at oplysningerne kan findes frem, når der er brug for det. Notaterne bidrager også til, at det efterfølgende er klart, hvad der er sket i en sag. Notatpligten understøtter også din mulighed for via aktindsigt at forstå, hvad der er sket undervejs i behandlingen af din sag.
Du har ret til at se oplysninger der ligger i kommunen
Du har ret til at bede om aktindsigt i din egen sag. Kommunen skal behandle din anmodning snarest og som udgangspunkt inden 7 arbejdsdage. Det betyder, at du kan få de oplysninger, kommunen har om din ansøgning/sag eller det emne, du ønsker aktindsigt i. Hvis det er uklart, hvilken del af din sag, du beder om indsigt i, bør kommunen vejlede dig og eventuelt tale med dig om, hvad der skal til for, at de kan behandle anmodningen. Der kan også være grund til at tale med dig, hvis der i øvrigt er tvivl om, hvordan anmodningen skal forstås og afgrænses, så du får tilsendt de relevante oplysninger. Du har som udgangspunkt også ret til at se oplysninger i andre sager, der ikke vedrører en bestemt person. Det kunne fx være ønske om at se oplysninger vedrørende et byggeri. Du har også ret til at se de personoplysninger, som kommunen behandler om dig (indsigtsret).
Du har ret til at blive vejledt
Kommunen har pligt til at vejlede dig om dine rettigheder og om kommunens muligheder for hjælp, for at imødekomme dit behov for information og for at undgå, at du på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser ikke får det, du har ret til. Det vil sige, at kommunen skal vejlede dig om alle muligheder for hjælp og støtte inden for kommunens samlede område. Det kan fx være økonomiske ydelser eller praktisk hjælp, som du kan søge i andre afdelinger i kommunen.
Du har ret til at blive hørt
Når kommunen skal afgøre din sag, skal du som hovedregel have mulighed for at kommentere på de oplysninger, kommunen har fremskaffet, og som du ikke allerede har kendskab til. Det skal ske, før kommunen træffer afgørelse. Kommunen har pligt til på eget initiativ at partshøre dig. Manglende partshøring kan føre til, at der træffes en forkert afgørelse, fordi grundlaget for afgørelsen er forkert eller utilstrækkeligt. Hvis reglen om partshøring ikke er overholdt, kan det føre til, at afgørelsen er ugyldig, og at kommunen må behandle din sag på ny.
Du har krav på en konkret og individuel vurdering
Du har krav på at få en konkret og individuel vurdering af din sag. Det betyder, at kommunen skal tage udgangspunkt i din situation, dine behov og dine forudsætninger. Kommunen må gerne have bestemte serviceniveauer, og de kan være forskellige fra kommune til kommune. Det kan fx være, hvor ofte der kan ydes hjemmehjælp, eller hvor mange børn, der er i forhold til antallet af voksne i en børnehave. Du kan læse om kommunens serviceniveauer, kvalitetsstandarder og politikker her: gladsaxe.dk/plane
Du har krav på en begrundelse for afgørelsen
En kommunes afgørelser skal begrundes, medmindre du får fuldt ud medhold. En begrundelse skal hjælpe dig med at forstå afgørelsen. En begrundelse giver dig også mulighed for bedre at tage stilling til, om du ønsker at klage over afgørelsen.
Du har krav på at vide hvem, der har truffet afgørelse i din sag
Du har ret til at vide, hvem der har truffet afgørelse i din sag. Det betyder, at afgørelsen skal være underskrevet af den medarbejder, der har truffet afgørelsen.
Du har krav på at din sagsbehandler ikke er inhabil
Din sagsbehandler må ikke være inhabil. Det betyder, at din sagsbehandler ikke må have egne (private) interesser i din sag. Formålet er, at sikre, at din sagsbehandler kun anvender saglige hensyn, når der træffes afgørelse i din sag, og at der ikke kan eller vil opstå en interessekonflikt i forhold til dig eller din sag.
Du har krav på en klagevejledning
En afgørelse, der kan klages over, skal indeholde en klagevejledning. Klagevejledningen fortæller dig, hvordan du klager og fristen for, hvornår du senest kan klage. Kommunen er ikke forpligtet til at medsende en klagevejledning, hvis du fuldt ud har fået det, du har søgt om.
Behandling af klager over afgørelser
Hvis du vælger at klage, har kommunen som oftest fire uger til at behandle din klage. Behandlingen indebærer, at kommunen skal genvurdere din sag på baggrund af din klage. Vælger kommunen at fastholde den oprindelige afgørelse, bliver din sag oftest sendt videre til en anden, uafhængig myndighed. Det er ofte Ankestyrelsen. Det er kommunens opgave at sende din klagesag videre med de relevante dokumenter. Herefter vil din sag blive vurderet af ankemyndigheden. Hvis din klage til kommunen medfører, at kommunen ændrer sin afgørelse, modtager du en ny afgørelse, som indeholder en ny begrundelse og en ny klagevej-ledning, hvis du ikke får fuldt ud medhold.
Du har selv en vigtig rolle i samarbejdet med kommunen, for at kommunen kan hjælpe dig bedst muligt, og at samarbejdet bliver bedst muligt.
- Du skal selv efter bedste evne arbejde med at formidle dine ønsker og behov til kommunen.
- Du skal selv arbejde med, at tonen over for kommunen er præget af høflighed og ordentlighed.
- Du og kommunen bør i samarbejde hurtigt afstemme, hvad der er muligt i forhold til lovgivningen. Nogle ting kan ikke lade sig gøre, fordi lovgivningen ikke giver mulighed for det, og det skal du være bevidst om, når kommunen vejleder dig om dette.
- Du skal være opmærksom på, at der er forskel på service fra kommunen og på myndighedsudøvelse, hvor du bliver forpligtet til at tåle noget, for at kunne modtage en ydelse; det kunne fx være at stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage kontanthjælp.
Kontakt os
Ring til os
Ungeenheden
Gladsaxevej 3782860 Søborg
Kellersvej 5 er et tilbud med gode, sociale muligheder. Hvis du i et vist omfang har svært ved at indgå i sociale fællesskaber og relationer, kan det påvirke din overordnede trivsel og dermed også din beskæftigelse, uddannelse og fritidsaktiviteter. Vi har derfor særligt fokus på at styrke dine personlige kompetencer og at få dig og dine medbeboere inddraget i botræningstilbuddets fællesskab, i den grad I selv ønsker og formår.
Vi ser gerne, at du har besøg af venner, familie og netværk, og tilbuddets støttepersoner understøtter relationerne med hensyntagen til dine medbeboere.