UNiG - Ung i Gladsaxe
UNiG's 5 ungecafeer er for alle unge fra 7. klasse og op til man fylder 18 år, som er bosiddende i Gladsaxe Kommune.
Vi har også 2 ungecafeer for +18-årige. Derudover har vi også specialinstitutionen Kridthuset og kommunens gadeteam.
Det er gratis for dig at være medlem af UNiG og hænge ud i UNiG’s ungecafeer. Du skal dog selv betale, hvis du skal med på ture, eller hvis der skal bruges materialer til de aktiviteter, du er med til. For at betale til ture og aktiviteter skal du bruge Gladsaxekortet i din ungecafe.
Du kan være med til at skabe events og aktiviteter for andre unge i Gladsaxe i Ungecafeerne. Ungecafeerne er for dig, så vi står klar til at lytte til dine idéer og forslag til hvad ungecafeerne skal indholde.
Pædagogerne, som er tilknyttet ungecaféerne, samarbejder med lærerne på skolerne, hvor de arbejder med i udskolingsklasserne.
Læs mere
Ungecaféerne er stedet, hvor du mødes med flere unge fra Gladsaxe. Her kan du være med til forskellige aktiviteter, fællesspisning, ture ud af huset og andet. Du kan få hjælp til selv at udvikle dine egne projekter og ideer og være med til at planlægge events for andre unge.
På ungecafeerne finder du dine kammerater fra skolen og møder nye kammerater.
Du møder også voksne, der gider at snakke om kærestesorger, kosmetik, uddannelse, fritidsaktiviteter, besværlige voksne, dine drømme, bekymringer og den sidste Champions League kamp.
Derudover findes der mange dygtige medarbejdere med kompetencer indenfor eksempelvis musik, idræt, spil, design, håndværk, kreativitet, IT og livet, som kan hjælpe til med at udvikle dine talenter.
Der er mulighed for at tage del i fællesspisning om aftenen, hvor de unge er med til at bestemme menuen, handle ind, tilberede maden, servere den og rydde op.
Hvert år bliver der arrangeret sommerture, skiture og weekendture, hvor alle UNiG’s medlemmer kan deltage. På den måde kan du lære andre unge at kende på tværs af skolerne i Gladsaxe Kommune.
Betalingen foregår med Gladsaxekortet, der kan anvendes i alle kommunens institutioner og anlæg. Kortet fungerer samtidig som medlemskort af klubben.
Der er i alt fem ungecafeer. Hver skole hører til en af de fem caféer.
Ungecafe fortet
Skoler: Bagsværd og Stengård
Mandag, tirsdag og fredag 15:00-22:00
Onsdag og torsdag: 15.00-21:15
Møllemarken 27, 2880 Bagsværd
Instagram: @ungecafebagsvaerd
Centralen
Skoler: Buddinge, Vadgård og Gladsaxe
Mandag, tirsdag og fredag: 15.00-22.00
Onsdag og torsdag: 15:00-21:15
Telefonvej 8, 2860 Søborg
Instagram: @ungecafecentralen
Mørkhøj ungecafe
Skoler: Enghavegård og Mørkhøj.
Mandag, torsdag og fredag: 15.00-22.00
Tirsdag og onsdag 15-21:15
Rybjerg Alle 62, 2860 Søborg
Instagram: @ungecafe_moerkhoej
Ungecafe ved Stadion
Skoler: Grønnemose og Søborg
Mandag, tirsdag og fredag: 15.00-22.00
Onsdag og torsdag: 15:00-21:15
Gladsaxevej 198, 2860 Søborg
Ungecafe skovbrynet
Skole: Skovbrynet
Tirsdag, onsdag og fredag 15:00-22:00
Mandag og torsdag 15.00-21:15
Værebrovej 156, 2880 Bagsværd, udskolingen
Instagram: @ungecafeskovbrynet
UnigmusiK er en del af UNiG. Vi er et gratis musikfællesskab for alle unge i Gladsaxe Kommune.
Du kan bruge vores øvelokaler, studier, videoudstyr og få hjælp af vores pladeselskab til at udgive din egen musik. Du kan også trykke plakater og producere merchandise på vores værksted.
Der er tilknyttet otte specialister til UnigmusiK, som er gode til musik, video og design. Du kan booke vores specialister til at hjælpe med at realisere din drøm. Det er gratis at booke specialisterne.
UnigmusiK har også et udvalg, der arrangerer koncerter og beslutter hvilke instrumenter, der skal købes.
Kontakt UnigmusiK
- Projektleder Casper Henning Hansen, telefon 40 44 85 84
- Souschef Henning Neerskov, telefon 30 52 93 05
I stalden i Værebro kan du møde otte dejlige heste og 13 kaniner.
Stalden er et tilbud til børn, unge og familier i Gladsaxe Kommune. Du kan melde dig til nogle af staldens ridetilbud eller komme og hjælpe ed at passe dyrene.
Vi har et dejligt område med folde til hestene og en lille ridebane, hvor undervisningen foregår. Halvdelen af den gamle skoleklub er indrettet til rytterstue og omklædning for rytterne.
Stalden rummer forskellige grupper af børn og om formiddagen er det forskellige skoleklasser, der har tider hos hestene.
Vores ponyer kan bære max 65 kg og hestene max 80 kg. Ridning er derfor fortrinsvis for børn og unge.
LouisianaPigerne er et fællesskab for piger i 7., 8. og 9. klasse, der godt kan lide at se på kunst og selv prøve at lave kunst. LouisianaPigerne tager på udflugter sammen og oplever kunst – og der er tid til hygge og sjov imens.
En gang om ugen mødes pigerne og er sammen om kunsten – enten på en ungecafe, eller på udflugt for at opleve kunsten. Vi spiser et lille måltid sammen og hygger.
Vil du høre mere, så kan du ringe til Helle Marshall eller Sanne Y. Som er ansvarlige for LouisianaPigerne.
Helle kan kontaktes på mobil 25 54 74 39. Hun er tilknyttet følgende skoler:
- Buddinge
- Grønnemose
- Mørkhøj
- Søborg
- Enghavegård
- Privatskoler
Sanne kan kontaktes på 29 31 15 73. Hun er tilknyttet følgende skoler:
- Skovbrynet
- Bagsværd
- Buddinge
- Stengård
- Gladsaxe
- Privatskoler
Vil du være en del af et fællesskab og kan du lide natur, så kan du prøve at blive Karpekonge. Som en del af KarpeKongerne kan du prøve at fiske sammen med andre drenge, der også gerne vil være en del af et fællesskab.
KarpeKongerne er et tilbud til drenge fra 7. klasse til og med ungdomsuddannelse. Det er et fællesskab for drenge, hvor I tager ud at fiske sammen med hinanden og en pædagog fra UNiG.
KarpeKongerne er et tilbud, der er målrettet ensomme unge drenge. Føler du dig ensom, og tror du, at Karpekongernes fællesskab kan hjælpe dig med din ensomhed, kan du kontakte Jannie Reiersen-Mølgaard.
Kontaktperson til KarpeKongerne
Jannie Reiersen-Møgelgaard
Telefon: 24 96 36 12
E-mail: janrei@gladsaxe.dk
Når du går i 6. klasse, kan du begynde at deltage i UNiG’s intro-dage. Introdagene ligger i løbet af foråret.
Intro-dagene er placeret på forskellige ugedage. Der vil komme en medarbejder fra UNiG Ud i din klasse og fortælle om UNiG.
Du kan også deltage i aktiviteter på intro-dagene, som er særligt for elever i 6. klasse.
Efter den 1. juni kan du begynde at komme i UNiG alle dage.
Gadeteamet kommer rundt i hele kommunen for at skabe et trygt lokalsamfund for Gladsaxes borgere. Teamet har kendskab til hvor de unge holder til og hvad der rører sig i grupperingerne. Den primære opgave er at skabe tryghed ved hurtigt at være synligt til stede, når der opstår akutte problemer i et lokalområde.
Gadeteamet er på gaden søndag til torsdag fra klokken 18 til 23 samt fredag og lørdag fra klokken 19 til 24.
Gadeteamet er en kriminalpræventiv indsats, der er en del af et tæt samarbejde med ungecafeer, SSP-konsulenter, lokalpolitiet og kommunevagten. Det er grundlæggende for arbejdet med at skabe tryghed i Gladsaxe, at alle områderne arbejder tæt sammen i hverdagen.
Samarbejde med politi og SSP-konsulenter
Lokalpolitiet samler politiets arbejde i forhold til Gladsaxe Kommune og servicerer borgerne og andre samarbejdspartnere. Lokalpolitiet er med til forebyggende møder i lokalområderne omkring de enkelte cafeer og skoler.
SSP-konsulenterne arbejder primært forebyggende og koordinerende i samarbejdet.
Kontakt Gadeteamet ved akutte problemer
Du kan kontakte gadeteamet på telefon 24 95 52 54 efter klokken 17, hvis du oplever akutte problemer.
Leder: Thomas Hjerrild Nielsen, telefon: 30 33 88 78, e-mail: thhjni@gladsaxe.dk.
Kridthuset er Gladsaxe Kommunes fritids- og klubtilbud for psykisk udviklingshæmmede børn, unge og voksne.
Der er 26 børn og unge i eftermiddagstilbud og 46 medlemmer i voksenklubben.
Kridthuset optager primært medlemmer fra Gladsaxe Kommune. For at få en plads i eftermiddagstilbuddet skal barnet visiteres af Gladsaxe Kommune.
Kontakt Kridthusets leder Thomas Hjerrild Nielsen, telefon: 30 33 88 78, e-mail: thhjni@gladsaxe.dk.
Du finder Kridthuset på Gladsaxevej 17, 2860 Søborg.
Du kan betale med Gladsaxekortet i alle ungecafeerne.
Har du problemer med Gladsaxekortet, så kontakt vores regnskabsafdeling på telefon 39 57 51 81 mellem klokken 10.00 og 14.00.
Ungecaféer
- Bagsværd fort, telefon 24 95 52 49
- Skovbrynet, telefon 24 90 23 86
- Centralen, telefon 24 95 52 57
- Ved stadion, telefon 24 90 23 87
- Mørkhøj, telefon 24 95 62 17
Ledelse:
Ungechef Brian Brønd, telefon 30 54 53 33
Uncecafe Centralen, UNiG-MusiK og Pædagogernes arbejde i udskolingen
Souschef Henning Neerskov, telefon 30 52 93 05
Mørkhøj ungecafe, Ungecafeen ved stadion, Kolonier og Praktikansvarlig
Faglig leder Michael Mynster Trefeldt, telefon 40 13 41 90 e-mail: micjoh@gladsaxe.dk
Ungecafe Fortet, Ungecafe Skovbrynet og Særlige behov
Faglig leder Jannie Reisen-Møgelgaard, telefon 24 96 36 12 e-mail: janrej@gladsaxe.dk
Gadeteam, Fair Play og Byggeren (+18-tilbud)
Faglig leder Thomas Hjerrild Nielsen, telefon: 30 33 88 78, e-mail: thhjni@gladsaxe.dk
Du kan rekvirere UNiGs praktikpladsbeskrivelse ved at sende en mail til praktivansvarlig og faglig leder Michael Mynster Trefeldt: micjoh@gladsaxe.dk