---
title: "Velkommen til Kellersvej 9-11"
description: "Kort om Kellersvej 9-11"
date: "2026-05-13"
created: "2024-03-14"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Sundhed og omsorg](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg)

                    [Voksne med handicap](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap)

                    [Bolig og botræning](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening)

                    [Længerevarende botilbud](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/laengerevarende-botilbud)

                    [Kellersvej 9-11](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/laengerevarende-botilbud/kellersvej-9-11)

                [Velkommen til Kellersvej 9-11](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/laengerevarende-botilbud/kellersvej-9-11/velkommen-til-kellersvej-9-11)

# Velkommen til Kellersvej 9-11

De første beboere flyttede ind i december 2022. Boligerne er nybyggede, rummelige og handicapvenlige – alle med egen have.

Kellersvej 9-11 er et botilbud efter almenboligloven § 105 med 26 beboere med udviklingshandicap. Alle har behov for støtte og guidning i hverdagen. Der er vågen nattevagt hele natten.

De fleste beboere har et aktivitetstilbud fire dage om ugen eller et halvdagstilbud fem dage om ugen. Nogle beboere er gået på pension og har derfor ikke dagtilbud længere.

Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på her eller på siden [Ofte stillede spørgsmål](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/3568a141-713a-4de5-aa15-d81efa1f51ce "Ofte stillede spørgsmål om botilbud"), er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktinformationer nederst på denne side.

Venlig hilsen

![Tine Maribo Jensen, daglig leder af Kellersvej 9-11](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/b81098c1-cfb6-4e10-d945-08dc36def874?width=800)

Tine Maribo Jensen, daglig leder af Kellersvej 9-11

## Sådan arbejder vi på Kellersvej 9-11

###

                                    Værdier og normer

Vi møder dig med respekt og værdighed. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i dine ønsker, behov, ressourcer og hvordan du helst vil kommunikeres med.

Vi er en del af et fællesskab, hvor alle bidrager efter evne. I praksis betyder det, at du mødes med forventninger om at tage aktiv del i hverdagens opgaver, hvilket vi støtter dig i - i det omfang, det giver mening for dig.

###

                                    Selv- og medbestemmelse

Vi har fokus på, at du, som et voksent menneske, har så meget selv- og medbestemmelse som muligt. Vi ønsker at støtte og styrke dig i at udtrykke dine egne ønsker og behov og tage dine egne beslutninger.

Kellersvej 9-11 er et botilbud med fællesarealer, så der er også beslutninger, der skal træffes i fællesskab.

#### Du bestemmer over din egen bolig

Det er din egen bolig, og du bestemmer derfor for eksempel selv, hvad du vil have hængende på væggene, og hvem du vil invitere indenfor i dit hjem.

###

                                    Faglige tilgange og metoder

Vi arbejder med en narrativ, rehabiliterende og low arousal tilgang samt totalkommunikation. Low arousal er vores primære pædagogiske metode.

Vi tager udgangspunkt i, at alle samarbejder, når de kan. Det er vores ansvar at skabe rammer, hvor du føler dig tryg, forstået og inddraget. Det kan for eksempel være gennem tydelig struktur og forberedelse på dagens aktiviteter.

Læs mere på siden [Faglige metoder](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/c51388b0-6373-4257-aa9b-9797c15b0cc1 "Faglige metoder").

###

                                    Mål og opfølgning

Vi planlægger din hverdag sammen med dig, så den tager udgangspunkt i dine ønsker, behov og mål.

Vi støtter dig i at formulere mål og arbejder med delmål, der styrker din deltagelse i hverdagen – også i praktiske opgaver.

Mindst én gang om året holder vi et møde med dig, dit dagtilbud og eventuelt dine pårørende eller værge. Her følger vi op på dine mål og aftaler den videre indsats.

Hvis du ikke selv kan deltage i planlægning og evaluering af dine mål, udarbejdes og evalueres mål på baggrund af medarbejdernes faglige vurdering og kendskab til dig samt pårørendes input.

###

                                    Medarbejdere

Vi er et tværfagligt team, der udover vores daglige leder, består af:

- Pædagoger
- Social- og sundhedsassistenter
- Social- og sundhedshjælpere
- Pædagogmedhjælpere

Vi prioriterer kontinuitet og bruger så få vikarer som muligt.

Der er vågen nattevagt, som tilser beboere efter behov.

Der er tilknyttet sygeplejersker, og vi samarbejder med ergoterapeuter fra [Center for Specialterapi](https://centerforspecialterapi.gentofte.dk/da "Center for Specialterapi").

###

                                    Pårørende og netværk

Vi samarbejder tæt med dine pårørende og dit netværk. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for dig.

Vi hjælper dig med at fastholde og udvikle relationer og ser pårørende som vigtige samarbejdspartnere.

Læs gerne mere om [Det gode pårørendesamarbejde](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/1641e287-bd7d-4116-830c-8496eec3c56d "Det gode pårørendesamarbejde"), hvor du også kan læse om vores samråd.

## Kontakt

Kellersvej 9, 2860 Søborg

### Ring til os

[39 57 37 09](tel:39%2057%2037%2009)

### Skriv til os

[Send digital post](https://post.borger.dk/send/f0272ea1-9a0c-4e7f-b64a-7d27865ccca6/dd3b27ed-9f16-49f7-bae7-a7c3e5dc37d4/)

### Bemærk

                            Daglig leder: Tine Maribo Jensen

Kellersvej 11, 2860 Søborg

### Ring til os

[39 57 37 11](tel:39%2057%2037%2011)

### Skriv til os

[Send digital post](https://post.borger.dk/send/f0272ea1-9a0c-4e7f-b64a-7d27865ccca6/dd3b27ed-9f16-49f7-bae7-a7c3e5dc37d4/)

### Bemærk

                            Daglig leder: Tine Maribo Jensen
