Dagligdagen og fritidsaktiviteter på Kellersvej 9-11
Dagligdagen foregår i hjemlige og hyggelige rammer, og vi arbejder for et roligt miljø med respekt og værdighed for det enkelte menneske.
I samarbejde med dig, sørger vi for at tilrettelægge dagligdagen, så du så vidt muligt kan leve et hverdagsliv ud fra dine egne ønsker og behov.
Medarbejderne motiverer borgerne til at deltage, da vi mener, at deltagelse fremmer livskvalitet.
Måltiderne tilberedes i huset. Jer, der bor på Kellersvej 9-11, deltager, efter eget ønske og evne, i daglige aktiviteter som madlavning, borddækning og opvask.
Du kan få støtte til at tilmelde dig fritidsaktiviteter, kurser og lignende, hvis du ønsker dette og selv har økonomisk mulighed for at deltage.
Hvis der er tid om eftermiddagen/aftenen, tilbydes der gåture i området sammen med en medarbejder.
Som udgangspunkt er der i weekenderne mulighed for at tage på tur med støtte fra en medarbejder, hvis husets normering tillader det. På beboermøderne kan du få indflydelse på, hvor turene går hen.
Vi deltager i flere af Slotscaféens søndagsaktiviteter, hvor pårørende også er velkomne til at deltage.
Vi tilbyder forskellige former for ferie, der planlægges efter jeres behov. Det kan være en tur i sommerhus, på musikfestival eller en-dagsture.
Du tilbydes op til fem feriedage på hverdage sammen med medarbejdere om året.
Vi holder to årlige arrengementer, hvor de pårørende inviteres med. En sommerfest i juni og et arrangement op til jul i slutningen af november eller starten af december.