---
title: "Referat 11.06.2026"
description: "Referat af møde i de døgndækkede botilbuds borger- og pårørenderåd 11.06.2026"
date: "2026-06-25"
created: "2026-06-25"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Sundhed og omsorg](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg)

                    [Voksne med handicap](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap)

                    [Bolig og botræning](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening)

                    [Længerevarende botilbud](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/laengerevarende-botilbud)

                    [Kellersvej 17-19](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/laengerevarende-botilbud/kellersvej-17-19)

                    [Borger- og pårørenderåd - døgndækkede botilbud på Kellersvej og Cathrinegården](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/laengerevarende-botilbud/kellersvej-17-19/borger-og-paaroerenderaad-doegndaekkede-botilbud-paa-kellersvej-og-cathrinegaarden)

                [Referat 11.06.2026](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/laengerevarende-botilbud/kellersvej-17-19/borger-og-paaroerenderaad-doegndaekkede-botilbud-paa-kellersvej-og-cathrinegaarden/referat-11062026)

# Referat 11.06.2026

## Mødedeltagere

### Kellersvej 6 ABD

Borgerrepræsentant: Christian Magnussen - *deltog ikke*
Pårørenderepræsentant: Peter Breum (6D) - *afbud*
Medarbejderrepræsentant: Jesper Rosander - *afbud*
Daglig leder: Christina K. Larsen *deltog*

### Kellersvej 6C

Borgerrepræsentant: *Vakant*
Pårørenderepræsentant: Tonni Albrechtsen - *deltog*
Medarbejderrepræsentant: Jeanette William - *afbud*
Daglig leder: Eva E. Jacobsen *- afbud*

### Kellersvej 9-11

Borgerrepræsentant: Kim Arvid - *afbud*
Pårørenderepræsentant: Vivian Danielsen (11)- *deltog* og Trine Blair (9) - *deltog*
Medarbejderrepræsentant: Martin Ahlehuus - *deltog*
Daglig leder: Tine M. Jensen - *afbud*

### Kellersvej 13-15

Borgerrepræsentant: Ole Sørensen - *deltog ikke*
Pårørenderepræsentanter: Britt Helle Larsen (15) - *deltog*
Medarbejderrepræsentant: Sofie Kaufmann - *deltog*
Daglig leder: Sylwia N. Olsson - *deltog*

### Kellersvej 17-19

Borgerrepræsentant: *Vakant*
Pårørenderepræsentanter: Morten Shultz (17) (formand) - *deltog* og Thomas Duschek (19) - *afbud*
Medarbejderrepræsentant: Emilie S. Jensen - *afbud*
Daglig leder: Tina Jonassen - *deltog*

### Cathrinegården

Borgerrepræsentant: Martin Nordskov Christensen - *deltog*
Pårørenderepræsentant: Mette Lindeberg - *deltog*
Medarbejderrepræsentant: Bettina Høglund - *deltog*
Daglig leder: Carolina Ximena - *deltog*

Leder af GHT: Kristian Wedel Andersen - *deltog*

Ordstyrer: Morten Shultz

Referent: Tina Jonassen

## 1. Velkomst v. Morten Schultz

 ***Formål:*** *Mulighed for at give information, hvis man har brug for at have telefonen tændt, er nødt til at gå før tid eller har et punkt til eventuelt.*

Morten bød velkommen.

## 2. Seminar 2026 v. Morten Schultz

*Vi ønsker en tilbagemelding fra beboerne på, hvad der er det gode botilbud. Drøft det meget gerne på et beboermøde inden.*

***Formål:*** *Opsamling på seminaret 25. april. Hvordan skal vi arbejde videre med de ting, vi drøftede på seminaret?*

Morten opridsede pointer fra seminaret. Alle blev derefter inddelt i tre grupper for at tale om, hvad borger- og pårørenderådet skal arbejde videre med (se herunder).

### **Tilbagemelding fra grupperne**

#### **Gruppe 1**

Gruppen havde talt om begrebet crip\* og havde et ønske om, at rådet arbejder videre med handicapforståelse.

Der var en opfordring til at se forskelligheder som noget, man rummer.

#### **Gruppe 2**

Gruppen havde talt om aktiviteter – ud fra individuelle behov og ønsker.

Der var et ønske om, at beboerne kunne mødes på tværs af tilbuddene. Det kunne være en måde at finde nye fællesskaber.

#### **Gruppe 3**

Gruppen havde talt om begrebet crip\* – hvad sætter rammerne?

Der var et ønske om, at pårørende kunne få tilbagemeldinger fra ”det gode hjem” i stedet for fra ”det gode botilbud”. Hvordan får vi de beboere, som ikke har verbalt sprog, med i tilbagemeldingerne? Fokus på, at vi hjælper dem uden sprog, ud fra et indefra-perspektiv.

 Tilbagemelding fra det gode hjem/botilbud kan fremadrettet være en del af dagsorden som et brugerorienterede punkt.

*\**  *Læs evt.* [*artiklen Crip-bevægelsen bider sig fast i Danmark*](https://www.paerspektiv.dk/crip-bevaegelsen-bider-sig-fast-i-danmark/) *(på Muskelsvindfondens hjemmeside)* *, hvor handicapforsker Emil Falster med flere forklarer begrebet. Emil stod i øvrigt for en stor del af programmet på borger- og pårørenderådets seminar i april 2026.  Du kan også læse* [*sociolog og forsker i handicapforståelser, herunder cripteori, Olivia Dahls svar på spørgsmål om handicapbevægelsen crip*](https://www.paerspektiv.dk/du-kender-queer-bevaegelsen-men-hvad-med-crip/) *på samme hjemmeside. Olivia indgår i planerne for temaaftenen til oktober (læs mere om dette under punkt 4).*

## 3. Forventninger til beboere i egen bolig v. Kristian Andersen

 ***Formål:** Orientering om nyt tiltag til at afklare ansvarsfordelingen mellem botilbud og beboere.*

***Baggrund:*** *Fra tid til anden er der forvirring om, hvem der har ansvar for diverse. GHT har derfor udarbejdet et brev, der vil blive sendt ud til alle beboere og deres nærmeste pårørende. Fremover vil det blive udleveret til alle nye beboere.*

Ved sidste møde, var der enighed om at invitere en kundekonsulent fra KAB til at deltage denne gang. Kristian fortalte dog, at GHT skulle betale for kundekonsulentens løn i tidsrummet, hvis denne skulle deltage. Derfor blev invitationen trukket tilbage. Brevet til lejere er dog udarbejdet sammen med KAB.

Et eksempel på hidtidige, forskellige ansvarsfordelinger i de enkelte botilbud stod klart, da det blev drøftet, hvorvidt møbler bliver rykket ud ved hovedrengøring. Nogle botilbud har bestilt et flyttefirma, som kom samtidig med hovedrengøringen. På andre botilbud har medarbejderne hjulpet med at flytte møbler. Det fremgår dog af sidste linje i brevet, at *”rengøringsfirmaet tømmer ikke det enkelte lokale for inventar og stiller ikke på plads efterfølgende”*. Hvis en beboer har behov for at få flyttet inventar, kan medarbejderne hjælpe beboeren med at bestille et flyttefirma til at flytte det på beboerens regning.

Der var tvivl, om toiletsæder tæller som personlige ejendele og derfor er egenbetaling. Det er det, og informationen tilføjes til brevet.

Brevet vil efterfølgende blive sendt ud til alle nuværende og kommende beboere fremover.

### **Organisation af viceværter**

Kristian fortalte, at viceværterne, organisatorisk, flyttes til Gladsaxe Rådhus som en samlet gruppe af viceværter. Her kan de sparre med hinanden, assistere ved sygdom og større opgaver. Som udgangspunkt er det de samme viceværter, der fortsat får deres daglige gang hos os.

## 4. Temaaften v. Morten Schultz

 ***Formål:*** *Opsamling på temaaftenen 6. maj og forarbejde til næste temaaften 27. oktober.*

***Baggrund:*** *På borger- og pårørenderådsmødet 25. november 2025 blev rådet enige om at genoptage to årlige temaaftener i 2026 efter et år med åbent pårørendenetværk som prøvehandling i 2025. Til temaaftenen i maj var temaet LA2u.*
 *På borger- og pårørenderådsmødet 3. februar 2026 blev der nævnt emner til fremtidige temaaftener som Tabuer, Hudsult, Seksualitet og Fortsættelse af Stå stærkt-temaaftenen med fokus på pårørende. Kom meget gerne med gode idéer.*

Der var et forslag om et oplæg om begrebet Crip. Kristian vil gerne undersøge, om Olivia Dahl kan levere et oplæg. Olivia er sociolog og postdoc-forsker med speciale i disability og crip studies hos Københavns Universitet (KU). Læs evt. mere om Olivia på [KU’s hjemmeside](https://researchprofiles.ku.dk/da/persons/olivia-dahl/).

Pårørende fra Gentofte kunne også inviteres med. Det samme gælder [medlemmer af Psykiatri- og Handicapudvalget i Gladsaxe Kommune](https://gladsaxe.dk/politik/byraad-og-udvalg/oekonomiudvalg-og-staaende-udvalg?pudvalg=Psykiatri-%20og%20Handicapudvalget).

Der var enighed om, at vi kunne være fleksible ift. datoen, så længe det stadig er i oktober.

## 5. Kort redegørelse fra samrådene/botilbuddene v. alle

***Formål:*** *Information om emner, der er fokus på i de enkelte botilbud/samråd, og som kan have interesse for de andre botilbud.*

### **Cathrinegården**

Seneste møde i samrådet blev aflyst på grund af sygdom.

Der har været holdt havedag, hvor mange deltog. Det havde været en rigtig god dag.

### **Kellersvej 6 ABD**

Samrådet vil arbejde på at få flere med i samrådet.

De planlægger en høstfest i oktober og et andet pårørendearrangement i januar 2027.

### **Kellersvej 6 C**

Tilbuddet har måtte udbetale ekstra for overarbejde til deltidsansatte i forlængelse af voldgiftssagen vedrørende deltidsansatte. Den fastslog, at deltidsansatte har ret til overarbejdstillæg fra første time, de arbejder ud over deres aftalte arbejdstid. Det har været nødvendigt med disse overarbejdstimer for at sikre 1:1-støtte til beboerne.

Samrådet havde talt om, hvorvidt der kommer en afspærring ved den nye letbane. Det kunne Kristian bekræfte, at der gør.

### **Kellersvej 9-11**

Samrådet havde gennemgået brevet til nye lejere med særligt fokus på ansvarsfordelingen.

Medarbejdersituationen var blevet drøftet.

LA havde været et godt kursus.

Kristian havde hørt, at der blev lavet en podcast på beboerferien, og den bliver snart udgivet. På [Hverdagsaktivisternes hjemmeside for deres podcasts](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud/job-studerende-og-frivillige/bliv-frivillig-i-gladsaxe-handicaptilbud/podcastvaerkstedet), kan du finde links til deres podcasts på Spotify og Apple’s podcast.

Der blev også talt om beboermøderne og medarbejderseminar. Der er i øvrigt også [en podcast om beboermøde på Kellersvej 9-11](https://www.dreambroker.com/channel/pt99d6ms/p9ahbnb5).

Der var blevet talt om antallet af pårørende, der kommer til de fælles arrangementer på tværs af GHT. De havde et ønske om, at der bliver udarbejdet et årshjul for arrangementerne. De arrangementer, som Mille Tindø (civilsamfundskoordinator) står for, kan man få et overblik over på [hendes hjemmeside for Hverdagsaktivisterne](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud/job-studerende-og-frivillige/bliv-frivillig-i-gladsaxe-handicaptilbud/events-med-hverdagsaktivisterne). Og Slotscaféen udsender månedligt et nyhedsbrev, hvor de informerer om de kommende aktiviteter. Tilmeld jer gerne via [deres hjemmeside](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud/slotscafen).

### **Kellersvej 13-15**

Samrådet er sat på pause, og det skal måske gentænkes.

Alle medarbejdere har været på LA2U.

De er i gang med at arrangere beboerferie med borgerinddragelse.

Der er forslag om en byttehylde. Så kan andre måske gøre brug af ting, som skulle have været sat til skrald.

Vi arbejder på at få styrket beboermøderne - inspireret af Kellersvej 9-11.

### **Kellersvej 17-19**

Der er sommerfest onsdag 17. juni i forlængelse af pårørendemødet. Der har tidligere været godt fremmøde.

## 6. Gladsaxestrategien 2026 – 2030 v. Kristian Andersen

*Se bilag*
 ***Formål:*** *En drøftelse af, hvordan borger- og pårørenderådet skal forholde sig til muligheden for at sende ændringsforslag eller indsigelser til Gladsaxestrategien.*

***Baggrund:*** *Nu har alle Gladsaxes borgere, virksomheder, foreninger m.m. mulighed for at give input til udviklingen af Gladsaxe Kommune. Udkast til ny Gladsaxestrategi for 2026-2030 er i høring fra 1. juni til 24. august 2026. Ændringsforslag og indsigelser kan sendes via* [*Gladsaxe Kommunes hjemmeside for høringsforslag*](https://gladsaxe.dk/politik/hoeringsportalen/detaljevisning?hid=A12CF134-1144-4CBB-A9A6-E78DFC531AB6)*.*

Kristian fortæller at Gladsaxestrategien er i høring frem til 24. august 2026. Se eventuelt [hjemmesiden om strategien](https://gladsaxe.dk/politik/planer-politikker-og-visioner/gladsaxestrategien/gladsaxestrategi-2026-2030-i-hoering).

Inden sommerferien mødes Kristian og Morten for at se på, om der er nogle ændringsforslag.

## 7. Vedtægter for borger- og pårørenderåd for de døgndækkede botilbud i Gladsaxe Handicaptilbud v. Morten Schultz

***Formål:*** *Orientering om ændring af vedtægter for borger- og pårørenderådet, der bliver sendt i høring.* ***Baggrund:*** *Der er truffet politisk beslutning om, at der skal indtræde et byrådsmedlem i borger- og pårørenderådet (fra årsskiftet). Det medfører, at de nuværende vedtægter for borger- og pårørenderådet skal ændres under § 1, stk.1 og § 2, der får tilføjet stk. 5. Samtidig giver det borger- og pårørenderådet mulighed for at få ændret i andre dele af vedtægterne, hvis der er behov for dette. Vedtægterne skal forelægges både Psykiatri- og Handicapudvalget samt Byrådet efter sommerferien, så Byrådet kan nå at udpege, hvem der skal indgå i rådet på deres september-møde.*

Ved mødet blev der talt om, at der var mulighed for at få tilføjet flere ændringer end den nødvendige for at få indskrevet en politiker i vedtægterne. Efterfølgende har Kristian og Morten dog besluttet, at det tilsendte forslag sendes ud til høring blandt rådets medlemmer, da der senest skal sendes høringssvar 30. juni.

## 8. Nyt om botilbuddene v. Kristian Andersen

### Kostregnskab for januar – maj 2026

Der var ingen kommentar vedrørende kostregnskabet.

Der er kommet en ny lov omkring kostbestilling, så fra 2027 ændres arbejdsgangen. Mere om det på et senere tidspunkt.

### **Økonomi i botilbuddene**

Kristian fortalte, at økonomien lige nu ser fornuftig ud. Vi afventer dog stadig afgørelsen for efterbetalingen for overarbejde til deltidsansatte. Vi drøftede de udfordringer, det kan medføre.

## 10. Eventuelt v. formand

Ingen emner til eventuelt.
