Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Referat 25.11.2025

Mødedeltagere

Kellersvej 6 ABD

Borgerrepræsentant: Christian Magnussen - deltog
Pårørenderepræsentant: Peter Breum (6D) - deltog
Medarbejderrepræsentant: Jesper Rosander - afbud
Daglig leder: Vakant

Kellersvej 6C

Borgerrepræsentant: Vakant
Pårørenderepræsentant: Tonni Albrechtsen - deltog
Medarbejderrepræsentant: Jeanette William - deltog
Daglig leder: Eva E. Jacobsen - afbud

Kellersvej 9-11

Borgerrepræsentant: Kim Arvid - deltog ikke
Pårørenderepræsentant: Vivian Danielsen (11)- afbud og Trine Blair (9) - deltog
Medarbejderrepræsentant: Martin Ahlehuus - afbud
Daglig leder: Tine M. Jensen - deltog

Kellersvej 13-15

Borgerrepræsentant: Ole Sørensen - deltog ikke
Pårørenderepræsentanter: Britt Helle Larsen (15) - deltog ikke
Medarbejderrepræsentant: Sofie Kaufmann - afbud
Daglig leder: Sylwia N. Olsson - afbud

Kellersvej 17-19

Borgerrepræsentant: Vakant
Pårørenderepræsentanter: Morten Shultz (17) (formand) - deltog og Thomas Duschek (19) - deltog
Medarbejderrepræsentant: Emilie S. Jensen - deltog
Daglig leder: Tina Jonassen - afbud

Cathrinegården

Borgerrepræsentant: Martin Nordskov Christensen - deltog
Pårørenderepræsentant: Mette Lindeberg - deltog
Medarbejderrepræsentant: Bettina Høglund - deltog
Daglig leder: Helle Ingemann - deltog

Leder af GHT: Kristian Wedel Andersen - deltog

Ordstyrer: Morten Shultz

Referent: Tine M. Jensen

Gæster.:
Mille Tindø, civilsamfundskoordinator i GHT (punkt 2 og3)
Kasper Jensen, initiativtager til temaaftenen ”Stå stærkt” (punkt 2 og 3)
Sigrid Lottrup Dräger, tidligere ansat i GHT og initiativtager til foreningen Mulighedsrummet (punkt 3)
Bianca Lea Lyberth, tidligere ansat i GHT og initiativtager til foreningen Mulighedsrummet (punkt 3)

1. Velkomst v. Morten Schultz

Formål: Mulighed for at give information, hvis man har brug for at have telefonen tændt, er nødt til at gå før tid eller har et punkt til eventuelt.

Dagsorden blev godkendt, og der var julegaver til borger- og pårørenderepræsentanterne.

2. Stå stærkt v. Mille Tindø og Kasper Jensen

Formål: En tilbagemelding fra temaaftenen med temaet ”Stå stærkt – om livet, støtten og fællesskabet uden pårørende”. Se evt. opslag om arrangementet i GHT’s Facebookgruppe.
Baggrund: 9. oktober 2025 var der temaaften i Salen på Kellersvej. Fokus var bl.a. på borgernes bekymringer for den tid, der følger, når deres pårørende dør.

Mille og Kasper stod for arrangementet ”Stå stærkt – om livet, støtten og fællesskabet uden pårørende”. Der havde været to temaer:

  • Støtte og rettigheder.
    Få taget den svære samtale i familien, inden det er for sent både om det praktiske og det følelsesmæssige.
  • Fællesskab og ensomhed.
    Om at være modig og række ud til forskellige fællesskaber. Det er ok at være den, man er. Der var 11 forskellige foreninger til stede i salen. De bidrog med gode historier om at bryde ensomhed.

3. Mulighedsrummet v. Mille Tindø, Sigrid Lottrup Dräger og Bianca Lea Lyberth

Formål: En information om og drøftelse af frivilligforeningen Mulighedsrummet (se bilag).
Baggrund: Ønsket at skabe en forening der kan støtte aktiviteter og sociale initiativer, som styrker livskvalitet, læring og deltagelse for borgere med handicap i Gladsaxe. Foreningen skal rejse midler gennem fonde, legater, donationer og overskud fra arrangementer.
Der er stiftende generalforsamling mandag 2. december kl. 17-19 i Verdensmål 10. Borgere, pårørende og andre interessenter inviteres til at stille op.

Foreningens virke bygger på visionen om et stærkt fællesskab, hvor drømme kan blive til virkelighed. De ønsker at støtte udvikling og ideer på området og at tænde en gnist i det pædagogiske arbejde. Foreningen håber derved at kunne bidrage til, at det bliver endnu mere spændende og meningsfuldt at arbejde indenfor specialområdet. Foreningen vil forsøge at udfordre de kommunale rammer for, hvad der er muligt.

Der er stiftende generalforsamling tirsdag den 2. december i Verdensmål 10 fra 17.00 til 19.00.

4. Kort redegørelse fra samrådene/botilbuddene v. alle

Formål: Information om emner, der er fokus på i de enkelte botilbud/samråd, og som kan have interesse for de andre botilbud. Der ønskes også en præsentation af de kommende borger-, pårørende- og medarbejderrepræsentanter i de lokale samråd samt borger- og pårørenderådet.

Cathrinegården

Der har været valg til samråd og borger- og pårørenderådet. Samrådet består fremover af Mette Lindebjerg (forperson), Anne-Britt Rasmussen, Kim Wilde, Siw Solbrekken og Annie Getler. Birgit Hansen er trådt ud af samrådet. Muligvis er en ny pårørende på vej ind i samrådet.

Mette fortsætter som pårørenderepræsentant i borger- og pårørenderådet. Det er uvist, om Martin og Bettina fortsætter som henholdsvis borger- og medarbejderrepræsentant.

Kellersvej 6ABD

Der var startet en ny daglig leder 15. oktober, men denne er stoppet i løbet af prøvetiden. Der søges derfor ny daglig leder (se evt. jobopslag på gladsaxe.dk). Der er ansøgningsfrist 10. december.

Der er varslet socialt tilsyn 3. december 2025.

Der har været valg til samråd og borger- og pårørenderådet. Det var ved mødet ikke kendt, hvem der blev samrådets pårørenderepræsentanter.

Peter fortsætter som pårørenderepræsentant i borger- og pårørenderådet. Jesper og Christian fortsætter som henholdsvis borger- og medarbejderrepræsentant.

Kellersvej 6C

Der er varslet socialt tilsyn 3. december 2025.

Der har været valg til samråd og borger- og pårørenderådet. Samrådets pårørenderepræsentanter består fremover af Freddy Gaarsdal, Janne Holdt og Tonni Albrechtsen.

Tonni fortsætter som pårørenderepræsentant i borger- og pårørenderådet. Jeanette fortsætter som medarbejderrepræsentant.

Kellersvej 9-11

Rengøringen er stadig ikke tilfredsstillende i botilbuddet.

Samrådet har drøftet de arrangementer, som er blevet holdt. Der kommer ikke mange pårørende ud over samrådsmedlemmerne. Samrådet har derfor talt om, hvad de vil med arrangementerne, og hvem de laver dem for.

Der har været valg til samråd og borger- og pårørenderådet. Samrådets pårørenderepræsentanter består fremover af Trine Blair, Vivian Danielsen, Bent Jelstrup og Christina Eltorp. Anne Dueholm og Mette Greiffenberg er trådt ud af samrådet.

Vivian og Trine fortsætter som pårørenderepræsentanter i borger- og pårørenderådet. Det er endnu uvist, om Kim og Martin fortsætter som henholdsvis borger- og medarbejderrepræsentant.

Kellersvej 13-15

Der var ingen repræsentanter til stede.

Det er uvist, om der har været valg til samråd og borger- og pårørenderåd blandt de pårørende.

Ole og Sofie fortsætter som henholdsvis borger- og medarbejderrepræsentant.

Kellersvej 17-19

Der blev afholdt et kort samrådsmøde omkring status. Ledelse og medarbejdere deltog ikke.

Der har været valg til samråd og borger- og pårørenderådet. Samrådets pårørenderepræsentanter består fremover af Morten Schultz, Thomas Duschek, Lisbeth Engelmann og Walther Karlsen.

Morten og Thomas fortsætter som repræsentanter i borger- og pårørenderådet. Emilie fortsætter som medarbejderrepræsentant.

5. Åbent pårørendenetværk v. Morten Schultz

Formål: En evaluering af Åbent pårørendenetværk og en drøftelse af netværkets fremtid.
Baggrund: På borger- og pårørenderådsmødet 27. januar 2025 blev rådet enige om en prøvehandling med et åbent pårørendenetværk faciliteret af Line Bjerregaard i 2025. Det betød, at de to årlige temaaftener blev fravalgt i 2025.
Årets fire møder i netværket har haft disse temaer:

  • 28. april: ”Det vigtige samarbejde mellem pårørende og professionelle hjælpere”.
    14 pårørende deltog
  • 10. juni: ”Ændrede roller og relationer. Hvordan agerer det omgivende netværk? Er de fx støttende i det praktiske og følelsesmæssige?
    Seks pårørende deltog
  • 3. september: ”Den forbudte sorg”.
    Ni pårørende deltog
  • 1. oktober: ”At bede andre om hjælp og finde nye veje til egenomsorg”.
    Fem pårørende deltog.

Der kan være fordele ved temamøder, hvor flere er inviteret. Det er vigtigt, at faciliteringen styrkes, hvis vi skal tale om de svære emner. Der har været forskellige med fra gang til gang, og det kan give nogle udfordringer. Det er dog altid de rigtige der er dukket op. Det var svære emner, der blev talt om, hvilket kræver en fortrolighed mellem deltagerne. Måske skal det være mere forpligtende med faste grupper, som taler sammen en række gange og lærer hinanden at kende.

Der var forslag om at holde møder online.

Der kunne også være et oplæg, som kan være et fælles referencepunkt/et udgangspunkt for fælles forståelse i de efterfølgende samtaler. Herefter kan man åbne op for de svære emner. Forslag til oplæg:

  • Tabuer, som kan resultere i et idé-katalog til drøftelser fremover.
  • Low arousal
  • Hudsult
  • Seksualitet
  • Fortsættelse af Stå stærkt - temaaftenen med fokus på pårørende.

Der var mange gode tanker om, hvordan vi arbejder videre. Der var dog stemning for at gå tilbage til temamøder fremfor netværksmøderne. Der skal samles en lille gruppe, der arbejder videre med at planlægge de enkelte temaaftener.

6. Møder, seminar og eventuelt temaaftener i 2026 v. Morten Schultz

Formål: Aftale datoer for møder, seminar og eventuelt en eller to temaaftener i 2026.
Baggrund: I 2025 blev temaaftener fravalgt for at gøre plads til det åbne pårørendenetværk. I 2024 blev temaaftenen i foråret aflyst, mens der deltog 35 ved temaaftenen i efteråret.

De foreslåede datoer blev vedtaget.

Søren Hvid Karsten, afdelingschef for Sociale Tilbud og Indsatser, inviteres til at deltage på første møde i 2026.

7. Seminar 2026 v. Morten Schultz

Formål: Nedsætte en arbejdsgruppe, der planlægger seminaret sammen med Morten og Kristian.
Baggrund: På seneste møde i borger- og pårørenderådet blev det aftalt at ableisme skal være tema. Handicapforsker Emil Falster holdt foredrag om ableisme ved Handicaprådets
debatarrangement 26. august 2025. Man kan gratis lytte til hans bog kapitel for kapitel på
Bevicafondens side ”Ny bog gør op med myten om den normale krop”.

Temaet bliver ableisme. Håbet er at kunne lave en aftale med Emil Falster.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Morten, Emilie og Peter.

8. Nyt om botilbuddene v. Kristian Wedel Andersen

Kommunalvalg

Der er valgt ny borgmester i Gladsaxe Kommune, Serdal Benli, og ny udvalgsformand for Handicap og psykiatriudvalget, Henrik Sørensen.

Kristian forestiller sig et endnu stærkere borgerperspektiv med det nye byråd.

Sygefravær i GHT’s botilbud

Kristian gennemgik de nyeste sygefraværsprocenter i de enkelte botilbud for seneste måned.
Cathrinegården: 4,1%
K6ABD: 4,8%
K6C: 5,1%
K9/11: 3,8%
K13/15: 10,3%
K17/19: 14,1%

Økonomi

GHT er udfordret på økonomien i 2025. Kristian arbejder på at få budgettet til at gå i nul ved årsskiftet. Der er nogle ”gamle” puljer, som måske kan bruges til at udligne.

Samarbejde vedrørende borgere med epilepsi
Fremover skal vi samarbejde med Herlev omkring epilepsi i stedet for Rigshospitalet. Samarbejdet kvalificeres.

Sikker have

Den ”sikre have” bag Kellersvej 1 og 3 færdiggøres i den næste tid.

Eventuelt v. Morten Schultz

Der skal årligt findes en procent til mulig besparelse, så politikerne har et økonomisk
råderum for at prioritere anderledes i budgettet. Peter ønskede, at der kunne findes en løsning, så det ikke går ud over ”de varme hænder”. Skal vi måske invitere politikerne ud til en drøftelse om det?

Morten sluttede af med at takke for året, der er gået i borger- og pårørenderådet.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback