Referat 27.01.2025
Mødedeltagere
Kellersvej 6 ABD
Borgerrepræsentant: Christian Magnussen - deltog
Pårørenderepræsentant: Peter Breum (6D) - deltog
Medarbejderrepræsentant: Jesper Rosander - afbud
Daglig leder: Dorthe K. Olsen - afbud
Kellersvej 6C
Borgerrepræsentant: Vakant
Pårørenderepræsentant: Tonni Albrechtsen - afbud
Medarbejderrepræsentant: Jeanette William - deltog
Daglig leder: Eva E. Jacobsen - afbud
Kellersvej 9-11
Borgerrepræsentant: Kim Arvid - afbud
Pårørenderepræsentant: Vivian Danielsen (11)- deltog og Trine Blair (9) - deltog
Medarbejderrepræsentant: Martin Ahlehuus - afbud
Daglig leder: Tine M. Jensen - afbud
Kellersvej 13-15
Borgerrepræsentant: Ole Sørensen - deltog ikke
Pårørenderepræsentanter: Iqra Farooq (13) - afbud og Britt Helle Larsen (15) - deltog
Medarbejderrepræsentant: Sofie Kaufmann - deltog
Daglig leder: Sylwia N. Olsson - afbud
Kellersvej 17-19
Borgerrepræsentant: Vakant
Pårørenderepræsentanter: Morten Shultz (17) (formand) - deltog og Anders Bo Møller (19) - deltog
Medarbejderrepræsentant: Emilie S. Jensen - deltog
Daglig leder: Tina Jonassen - deltog
Cathrinegården
Borgerrepræsentant: Martin Nordskov Christensen - deltog
Pårørenderepræsentant: Mette Lindeberg - deltog
Medarbejderrepræsentant: Bettina Høglund - deltog
Daglig leder: Helle Ingemann - deltog
Leder af GHT: Kristian Wedel Andersen
Ordstyrer: Morten Shultz
Referent: Tina Jonassen
1. Velkomst v. Morten Schultz
Formål: Mulighed for at give information, hvis man har brug for at have telefonen tændt, er nødt til at gå før tid eller har et punkt til eventuelt.
Morten bød velkommen og beklagede at punkt 2 udgik, pga. sydom. Christian fik ordet og gjorde indsigelse imod, at kommunen bestemmer, hvilken kost beboerne tilbydes. Han mente, at han selv og de andre beboerne burde have et valg ift. kosten. Peter vil tage det med til næste samrådsmøde på Kellersvej 6ABD.
2. Fællesarealer og egen bolig v. Ole Sørensen, Sofie Kaufmann og Maiken Mercurio
Formål: En samtale om, hvordan beboerne bliver glade for både fællesarealerne og deres egne boliger.
Baggrund: På Kellersvej 13-15 er der fokus på, at beboerne er med til at bestemme, hvordan fællesarealerne skal indrettes og bruges. Samtidig har de fokus på, at beboerne også har en bolig, som de er glade for.
Pga. sygdom blev punktet udsat til næste møde 4. juni.
3. Opfølgning på spørgsmål ifm. mødet med Psykiatri- og Handicapudvalget v. Søren Hvid Karsten
Formål: Søren følger op på spørgsmål fra mødet med Psykiatri- og Handicapudvalget 04.11.24, der blev vurderet til at være af mere lokal karakter.
Søren vil også dele sine forventninger og tanker om tiltag for 2025 ift. botilbuddene i GHT.
Søren gennemgik oplægget vedrørende forventninger og tanker om tiltag for 2025 ift. botilbuddene i GHT (se bilaget). Oplægget besvarede en del af spørgsmålene fra mødet med Psykiatri- og Handicapudvalget 04.11.2024.
Der var et spørgsmål om færdiggørelse af byggerier. Der er udarbejdet en endelig opgørelse over boet. Når der opstår noget hen ad vejen, må vi enten selv finansiere det eller søge puljer.
4. Kort redegørelse fra samrådene/botilbuddene v. alle
Formål: Information om emner, der er fokus på i de enkelte botilbud/samråd, og som kan have interesse for de andre botilbud.
Cathrinegården
Der er fortsat fokus på pårørendesamarbejdet – bl.a. ift. hvordan de får et samarbejde med de yngre generationer af pårørende. Cathrinegården overvejer at skrive tydeligt i invitationer til arrangementer, at de rigtig gerne vil se søskende.
De overvejer at planlægge musikaftener og skal desuden planlægge en temaaften.
Der blev holdt en god nytårsfest.
Kellersvej 6ABD
De er så småt i gang med planlægning af sommerfesten, hvor de overvejer at booke en mavedanser til at optræde. De er i tvivl om, hvordan de får inddraget de pårørende i forberedelserne og som deltagere.
De har haft problemer med rotter – særligt ved skraldespandene, men de er nu heldigvis væk.
Kellersvej 6C
De skal først holde samrådsmøde onsdag 29. januar.
Kellersvej 9-11
Der er ikke holdt samrådsmøde siden sidste borger- og pårørenderådsmøde.
Kellersvej 13-15
Der er ikke holdt samrådsmøde siden sidste borger- og pårørenderådsmøde.
De overvejer at invitere pårørende med til deres teammøder ad hoc. Jeanette fortæller, at de også gør det samme hos dem ca. hver 6. uge.
Kellersvej 17-19
Deres kok er på barsel. De prøver at inddrage borgerne så meget som muligt i madlavningen.
En borger er afgået ved døden.
Der har været en del tilsyn i 2024.
En borger har et ønske om en vinterfest.
Der er fokus på implementering af Nexus.
5. Seminar lørdag 08.03.2025 v. Morten Schultz
Formål: En samtale om rammen for årets seminar og mulighed for at komme med input til indholdet. Der skal også nedsættes et udvalg til at stå for selve planlægningen.
Baggrund: Der holdes årligt et seminar for at give viden, inspiration og retning for 2025 til borger- og pårørenderådene i botilbud og BAS samt botilbuddenes samråd.
Temaet bliver ”samspillet mellem ansatte, pårørende og borgere”. Trine og Sofie meldte sig til at være med til planlægningen af dagen sammen med Morten og Kristian.
Morten foreslog at bruge Annette Due Madsen igen, som har en tilgang både professionelt og som pårørende.
Kristian fortæller, at Annette gerne vil have tilsendt så mange udsagn som muligt om samspillet mellem ansatte, pårørende og borgere – både fra den ansattes, pårørendes eller beboerens synsvinkel. Hvis du har oplevelser, du gerne vil dele (beskrivelser vil blive anonymiseret), kan du sende dem til Henrik Nordahl fra Staben: hennor@gladsaxe.dk. Gerne senest 14. februar. Lav beskrivelsen uden følsomme personoplysninger.
6. Pårørendenetværk og temaaftener v. Morten Schultz
Formål: Tale om muligheden for at borger- og pårørenderådet igangsætter et åbent pårørendenetværk. Hvis det vedtages, skal der også tages stilling til antallet af temaaftener i 2025.
Baggrund: På seneste møde i borger- og pårørenderådet fortalte Line Bjerregaard om muligheden for at skabe et rum, hvor man kan tale om at være pårørende til et menneske med handicap i GHT. Muligheden skulle efterfølgende drøftes lokalt i samrådene.
På samme møde blev der aftalt to datoer for temamøder i 2025: 22. maj og 29. oktober. Det blev dog aftalt, at antallet af temaaftener skulle vedtages endeligt på et senere møde.
Borger- og pårørenderådet blev enige om at opstarte et åbent pårørendenetværk som en prøvehandling gerne allerede fra maj 2025, hvis facilitator har mulighed for at deltage.
Målgruppe
Pårørende i botilbuddene.
Lidt om et åbent pårørendenetværk
Hensigten er, at Line Bjerregaard, der deltog på borger- og pårørenderådsmødet 19.11.2024, faciliterer netværket med forskellige temaer. I november sagde Line bl.a. følgende om muligheden med et pårørendenetværk:
”Som pårørende kan man opleve at være alene med et stort ansvar og næsten føle sig uundværlig. Mange oplever det som en lettelse at dele de svære tanker i en gruppe med ligesindede.
Som pårørendeterapeut ser jeg det som min fornemmeste opgave at støtte pårørende i at drage omsorg for sig selv og begynde at foretage små ændringer, der kan gøre en forskel.”
Line lægger vægt på, at det er et åbent netværk. Det betyder, at man skaber et rum, der er trygt at være i. Kristian foreslog, at Line Bjerregaard deltager på seminaret for at uddybe hendes metoder og/eller hører om de problemstillinger, der bringes op.
De fremmødte havde en samtale om, hvad et åbent netværk kan bruges til, og hvilke emner der kunne tages op.
Datoer for det åbne pårørendenetværk planlægges senere og meldes ud.
Planlægning
Morten, Peter og Anders deltager i planlægningen.
Temaaftener
Det blev vedtaget, at pårørende netværket i 2025 skal træde i stedet for temaaftner. Der er derfor ingen temaaftener i 2025.
7. Nyt om botilbuddene v Kristian Wedel Andersen
Personalegennemstrømning (personaleomsætningen)
Kristian viste en oversigt over fastholdelse og rekruttering af medarbejdere i GHT. Fastholdelsesprocenten ligger på ca. 80% i botilbuddene.
Økonomi
Kristian gennemgik forbruget for 2024 på alle bosteder.
8. Eventuelt v. Morten Schultz
Morten fortalte, at borger- og pårørenderådet igen i år har fået mulighed for at indmelde budgetønsker til projekter, der koster over en halv million kroner. Der blev talt om evt. at søge om at få etableret et aktivitetsområde på arrangementsparkeringspladsen på Kellersvej med fx mål til basket ball, hockey og et område, hvor man kan side og hygge sig sammen.