Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og omsorg Voksne med handicap Bolig og botræning Gladsaxe Handicaptilbud Kultur der Dur

Kultur der Dur

Kultur der Dur holdes som udgangspunkt 3. onsdag i august - i 2024 er det 21. august.

Gladsaxe og Gentofte kommuner samarbejder med Herlev og Brøndby kommuner om dette festlige arrangement. Vejret kan vi endnu ikke forudsige, men vi kan love, at der kommer god musik og lækker mad. Derudover er der som altid mulighed for at møde både gamle og nye venner. 

Nøgleord for festivalen 

  • Et ligeværdigt liv for udviklingshæmmede. 
  • Retten til et liv med glæder, sorger, store og små oplevelser - et liv som alle andre.

Kultur der Dur 2024

Her kan du se Program for Kultur der Dur 2024. I år kan vi glæde os til at danse og synge med på alle de gode sange fra Birthe Kjær, Infernal, Basim, Rosél, Solkoret, The Paragraphs og The Kartoffel-Shuffle-Band.


I kan også give den gas, når Arki fører an med Zumba.


Formand for Gladsaxe Kommunes Psykiatri- og Handicapudvalg holder åbningstale og uddeler årets Kulturpris.


Der bliver også mulighed for at købe lidt i salgsboderne - fx kunsthåndværk.

Hvornår kan jeg købe billetter?

Fra 2. maj til og med 9. august 2023 kan du købe billetter i forsalg. Derudover kan du købe billetter på selve dagen på Gentofte Sportspark.

Hvor kan jeg købe billetter?

Biletter kan købes i forsalg på nedenstående steder:

Gladsaxe Handicaptilbud, Staben

Kellersvej 16, st., 2860 Søborg

Tlf.: 39 57 33 61

Mandag til fredag mellem kl. 8.00 - 14.00

Job-, Aktivitets- og Kompetencecentret

Sandtoften 3, 2860 Gentofte

Tlf.: 45 28 05 28

Billetpriser ved forsalg

Fra 2. maj til og med 9. august kan du købe billetter i forsalg:

Voksne: 250 kr.

Børn, 5-15 år: 120 kr.

Børn til og med 4 år: gratis

Billetpriser ved indgangen

Voksne: 300 kr.

Børn, 5-15 år: 150 kr.

Børn til og med 4 år: gratis

Ved EAN-betaling

Hvis du ønsker at betale med EAN, kan du skrive til Trine Birk Rathje.

Oplys nedenstående detaljer:

•    Antal billetter

•    Adresse

•    Telefonnummer

•    CVR-nummer og

•    EAN-nummer.

Billetprisen blev pålagt porto til forsendelse.


Mad og drikke

Der vil være salg af mad og drikke ved bl.a. Café Nema og Slotscaféen.

Betaling

På festivalpladsen kan du betale med MobilePay og kontanter. Vi kan desværre ikke håndtere kortbetaling (Dankort, Visa, Master).

Man er velkommen til selv at tage små pavilloner med til at skabe skyggepladser, der kan opsættes på særlige områder.

Pladsen er fuldt tilgængelig for kørestolsbrugere, og der er handicaptoiletter, hvor liggende skift er muligt.


Har du yderligere spørgsmål til Kultur der Dur, er du velkommen til at kontakte civilsamfundskoordinator fra Gladsaxe Handicaptilbud, Spørgsmål vedrørende Kultur der Dur eller via telefonnr. (23 45 14 85).

Gladsaxe Handicaptilbud

Kellersvej 16 2860 Søborg

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback