Fritvalgsordning
Som botilbud skal vi stille en række valgfrie ydelser til rådighed til at dække de grundlæggende behov. Det er ydelser som tøjvask, rengøring og vinduespudsning. Du kan selv vælge, om du ønsker alle disse ydelser, om du kun ønsker enkelte af dem, eller om du ønsker at købe ydelserne andre steder fra. Derfor kalder vi det for en fritvalgsordning.
Fælles vaskeri eller vaskesøjle
Hvis du ikke har en vaskesøjle i boligen, er der mulighed for at bruge det fælles vaskeri, som pr. 1. januar 2024 koster 204 kr. om måneden. Denne ordning forudsætter, at tøjvask foregår som en fælles ydelse, og at der er navnemærke i tøjet.
Borgerne på Ellekilde betaler dog kun for det vaskepulver, de bruger.
Pris for brug af fælles vaskeri ind imellem
Hvis du kun bruger det fælles vaskeri indimellem, koster det 102 kr. om måneden pr. 1. januar 2024.
Ja, det koster pr. 1. januar 2024 28 kr. om måneden at få pudset sine vinduer fire gange i løbet af året.
For borgerne på Ellekilde, er udgiften inkluderet i huslejen.
Rengøring af egen bolig
Vi har en aftale med et rengøringsselskab, der står for rengøring af bolig inkl. badeværelse. Afhængig af den enkeltes behov kan der laves særlige aftaler, som du selv skal betale.
Rengøringen i boligen består af daglig aftørring af sanitære flader samt ugentlig gulvvask og aftørring af andre flader under forudsætning af, at disse er ryddede, inden rengøringspersonalet kommer.
Det er desuden muligt at betale rengøringsfirmaet for en årlig hovedrengøring og rensning af egne gardiner. Det skal du i så fald aftale med medarbejderne.
Priser for rengøringsartikler pr. 1. januar 2024
Hvis du bor på Cathrinegården, Kellersvej 6 eller Kellersvej 9-19, betaler du 50 kr. om måneden.
Hvis du bor på Ellekilde, er udgiften inkluderet i huslejen.