Skip til hoved indholdet

Faste udgifter

Når du flytter ind i et af vores § 105-botilbud, skal du betale indskud, husleje, varme og el med videre samt den Fritvalgsordning, du vælger at modtage.

Husleje i boliger efter almenboligloven fastsættes som balanceleje, hvilket betyder, at der skal være balance mellem afdelingens indtægter og udgifter. Reglerne er fastsat i lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. 

Det er en ekstern boligadministrator, der står for boligopkrævninger, vand- og elaflæsning med videre.

Månedlig husleje pr. 1. januar 2024

Herunder kan du se en oversigt over boligerne i de enkelte botilbud ift. størrelse og månedlig husleje.

Det er en ekstern boligadministrator, der står for at opkræve husleje.

Medarbejderne i dit botilbud hjælper dig med at få tilmeldt din betaling til PBS, medmindre du har en økonomisk værge, som dermed har ansvaret.

Som en del af huslejen, betaler du en andel til inventar.

Cathrinegården
  • 23 boliger på 64,36 m2: 6.760 kr.
  • En bolig på 54 m2: 5.888 kr.
Ellekilde
  • Fem boliger på 66,32 m2: 10.495 kr.
  • To boliger på 64,7 m2: 10.239 kr.
Kellersvej 6 ABD
  • 18 boliger på 67,4 m2: 7.482 kr.
Kellersvej 6 C
  • Seks boliger på 71,4 m2: 7.926 kr.
Kellersvej 9 - 11, 13-15 og 17-19
  • 78 boliger på 66,3 m2: 7.983 kr.

Når du får tilbudt en almen bolig i et botilbud, har du mulighed for at søge boligstøtte via borger.dk.

Mennesker med handicap, der visiteres til særlige boliger, som dem i vores botilbud, har i visse situationer mulighed for at modtage forhøjet boligstøtte.

Boligstøtten udbetales som tilskud månedsvis forud fra måneden efter, at boligstøtteansøgningen er modtaget. Boligstøtten udbetales til din NemKonto den første hverdag i måneden.

Søg inden 30 dage efter indflytning

Ved indflytning i botilbud udbetales boligstøtte fra den dato, du i folkeregistret er registreret som flyttet, hvis du har søgt inden for 30 dage efter indflytning. 

Hvis du allerede modtager boligstøtte i nuværende bolig

Hvis du allerede modtager boligstøtte til din nuværende bolig, skal du alligevel sende en ny ansøgning om boligstøtte i forbindelse med, at du flytter til ny bolig.

Det er en ekstern boligadministrator, der står for at aflæse og afregne vand, varme og el.

El og varme afregnes efter individuelt forbrug samt for en del af fællesarealerne. Udgiften beregnes som et gennemsnit af de faktiske udgifter. 

Cathrinegården

Her betaler du a conto el og varme udover huslejen og modtager hvert år fordelingsregnskaber.

El- og varmeudgifter fordeles til jer borgere efter individuelle målere, som er monteret i boligerne.

Vand er en del af huslejen, da der ikke er monteret individuelle vandmålere i boligerne.

Ellekilde

Her betaler du a conto varme udover huslejen, og modtager hvert år fordelingsregnskab.

El- og varmeudgifter fordeles til jer borgere efter individuelle målere, som er monteret i boligerne.

El afregner du direkte med et elselskab. Det vil sige, at du skal af- og tilmeldes ved ind- og udflytning.

Vand er en del af huslejen, da der ikke er monteret individuelle vandmålere i boligerne.

Kellersvej 6, 9-11, 13-15 og 17-19

Her betaler du a conto vand og varme udover huslejen, og modtager hvert år fordelingsregnskaber.

El-, vand- og varmeudgifter fordeles til jer borgere efter individuelle målere, som er monteret i boligerne.

El afregner du direkte med et elselskab. Det vil sige, at du skal af- og tilmeldes ved ind- og udflytning.

Oversigten herunder viser boligindskuddet pr. 1. januar 2024 inddelt efter botilbud og størrelse på boligerne.

Cathrinegården

27.066 kr. (64,4 m2)
22.243 kr. (54 m2).

Ellekilde

27.679 kr. (66,32 m2)
27.003 kr. (64,7 m2).

Kellersvej 6 ABD

32.995 kr. (67,4 m2).

Kellersvej 6 C

34.953 kr. (71,4 m2).

Kellersvej 9-11, 13-15 og 17-19

39.003 kr. (66,3 m2).

Når du får tilbudt en bolig i et botilbud, har du mulighed for at søge om lån til boligindskud, hvis du opfylder betingelserne.

Du kan finde flere oplysninger og søge kommunen om lån til beboerindskud via borger.dk (vælg Gladsaxe som kommune).

Ja, vi tilbyder at hjælpe dig med at administrere din økonomi, hvis du ikke har en økonomisk værge. Hvis du har mere end 100.000 kr., anbefaler vi, at du har en økonomisk værge. 

Du skal selv betale udgifter til frisør, egenbetaling af medicin og tøj, som ikke er omfattet af kommunens afgørelse om støtte til dig.

Gladsaxe Handicaptilbud

Kellersvej 16 2860 Søborg

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback