Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og omsorg Voksne med handicap Bolig og botræning Gladsaxe Handicaptilbud Botilbud Kellersvej 17-19 Borger- og pårørenderåd - døgndækkede botilbud Velkommen

Velkommen

Bagsværd Svømmehal er en familievenlig svømmehal med plads til motion, leg og afslapning.

Om Bagsværd Svømmehal

Motions- og legebassiner

I Bagsværd Svømmehal finder du et 25 meter bassin med en dybde fra 140 centimeter til 120 centimeter. Bassinet har en vandtemperatur på 28 grader. 

Den ene del af bassinet er reserveret til motionssvømmere. 

I den anden del af bassinet er der plads til leg. I weekenden har vi "Krokodillen", som et stort oppusteligt vandlegetøj, på vandet. 

Du finder også et bassin med vandrutschebane, modstrøm, udspring og klatrevæg. Ved vandrutsjebanen er dybden 120 centimeter. Ved udspring og klatrevæg er dybden 320 centimeter. Bassinet har en vandtemperaturen på 28 grader.

Til familierne med mindre børn har vi Strandbredden, der er et legebassin. Bassinet har en dybde fra 0 til 40 centimeter og en vandtemperaturen på 33 grader.    

Varmvandsbassin 

Adskilt med en glasvæg fra resten af svømmehallen har vi et varmvandsbassin. Bassinet har en dybde på 140 centimeter og en vandtemperatur på 33 grader.

Der er direkte adgang til varmvandsbassinet fra familieomklædningsrummene, og der er adgang til puslerum fra varmvandsbassinet. Der er også en bænk ved varmvandsbassinet, hvis du har brug for at sidde ned. Se åbningstiderne for varmvandsbassinet.

Familie- og handicapomklædning

Udover de almindelige omklædningsrum har vi separate omklædningsrum til familier og brugere med handicap. 

Sauna og infrarød kabine

I både herre- om dameomklædningen har vi saunaer, og inde i svømmehallen har vi en infrarød kabine, som du frit kan benytte.   

Café

I foyeren ved svømmehallen har vi en café, hvor du kan købe mad og drikkevarer. Læs mere om caféen.

Udendørs lege- og træningsområde

Bag svømmehallen finder du desuden legeområde med klatrenet, hoppepude og træningsområde. Læs mere om træningsområdet. 

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback