Praktiske informationer om min bolig
Når du flytter ind hos os kan du have forskellige spørgsmål om din bolig. Vi har samlet svar på de meste almindelige spørgsmål her.
Det er din bolig, og du bestemmer, hvordan du vil bo og indrette dig.
Vi hjælper dig med, at du får ryddet op i din bolig - i samarbejde med dig.
Vi anbefaler, at der er navn i dit tøj eller på andre vigtige ting for at mindske risikoen for, at dine ting bliver væk.
Hvis du har værdifulde ting, bør du bruge din værdiboks i boligen til at låse dem inde.
Derudover anbefaler vi dig, at du har en indboforsikring (se nedenfor), selvom den som udgangspunkt ikke dækker udgiften til nyt, hvis du glemmer eller taber ting.
Der er ikke krav om, at du har en forsikring, men du er ikke dækket af andre forsikringer, når du bor i et af vores botilbud. Vi anbefaler derfor, at du vælger en forsikring for både indbo og ansvar.
Flere borgere, der bor i GHT's botilbud, benytter Handi Forsikring, der er et forsikringssamarbejde mellem Codan og LEV.
Ja, du må gerne have overnattende gæster, men informer meget gerne medarbejderne, så de ved det. Og husk at tilmelde gæsten til mad i god tid, hvis din gæst vil spise med (se mere under Mad og drikke - kan mine gæster spise med?).
Tal med den daglige leder om dine muligheder for selv at holde kæledyr, hvis du er interesseret i det.
Gæster og hunde
Dine gæster må godt medbringe hunde i din bolig og udendørs.
Mulighed for besøgshund
Hvis du har lyst, kan du blive tilknyttet den gratis ordning med TrygFondens Besøgshunde.
Der er gratis trådløs internetforbindelse i hele botilbuddet, som du er velkommen til at benytte. Kvaliteten af forbindelsen kan dog variere.
Hvis du ønsker en stabil eller en fast opkobling til internettet, står du selv for at få det oprettet i din bolig.