---
title: "Dagligdagen og fritidsaktiviteter på Kellersvej 13-15"
description: "Muligheder i dagligdagen, fritiden og ferien"
date: "2026-06-11"
created: "2024-03-25"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Sundhed og omsorg](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg)

                    [Voksne med handicap](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap)

                    [Bolig og botræning](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening)

                    [Gladsaxe Handicaptilbud](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud)

                    [Botilbud](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud/botilbud)

                    [Kellersvej 13-15](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud/botilbud/kellersvej-13-15)

                [Dagligdagen og fritidsaktiviteter på Kellersvej 13-15](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud/botilbud/kellersvej-13-15/dagligdagen-og-fritidsaktiviteter-paa-kellersvej-13-15)

# Dagligdagen og fritidsaktiviteter på Kellersvej 13-15

##

                                    Dagligdagen

Dagligdagen foregår i hjemlige og hyggelige rammer, og vi arbejder for et roligt miljø med respekt og værdighed for det enkelte menneske.

Vi forsøger at imødekomme individuelle behov i et udviklende fællesskab. I samarbejde med dig, sørger vi derfor for at tilrettelægge dagligdagen, så du så vidt muligt kan leve et hverdagsliv ud fra dine egne ønsker og behov – herunder med fokus på dine mål og delmål.

Medarbejderne motiverer borgerne til at deltage, da vi mener, at deltagelse fremmer livskvalitet.

Måltiderne tilberedes i huset. Jer, der bor på Kellersvej 13-15, deltager, efter eget ønske og evne, i daglige aktiviteter som madlavning, borddækning og opvask.

Kellersvej 13-15 har valgt at bruge Interaktive skærme (IBG) til blandt andet at skabe overblik over hverdagen. Læs evt. mere om IBG på siden om [Hverdagsteknologi](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/f09a66eb-d178-48d7-bff2-30ce14a041c5 "Hverdagsteknologi").

##

                                    Fritidsaktiviteter

Du kan få støtte til at tilmelde dig fritidsaktiviteter, kurser og lignende, hvis du ønsker dette og selv har økonomisk mulighed for at deltage.

Hvis der er tid om eftermiddagen/aftenen, tilbydes der gåture i området sammen med en medarbejder.

Som udgangspunkt er der i weekenderne mulighed for at tage på tur med støtte fra en medarbejder, hvis husets normering tillader det. På beboermøderne kan du få indflydelse på, hvor turene går hen.

Vi deltager i flere af [Slotscaféens](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/3677770f-4c06-4203-83a9-820af0cb2da1 "Slotscaféens") søndagsaktiviteter, hvor pårørende også er velkomne til at deltage.

### Hverdagsaktivisterne

I GHT har vi også [Hverdagsaktivisterne](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/204c65af-da4d-4053-9e55-a78f3f33bc56 "Bliv frivillig i Gladsaxe Handicaptilbud"), der inviterer mennesker - med og uden handicap - til at blive frivillige i forskellige aktiviteter både lokalt og i Storkøbenhavn. Det drejer sig bl.a. om CopenHell, Gladsaxedagen, temaaftener, fester, indsamling til Børns Vilkår, fællesspisning og julemarked på Kellersvej.

Hverdagsaktivisterne er et trygt miljø at få prøvet dig selv af og til at få nye venskaber.

### Gladsaxe Multifitness og Sansehuset

Du kan træne i det handicapvenlige træningscenter [Gladsaxe Multifitness](https://gladsaxemultifitness.dk/ "Gladsaxe Multifitness") på Kellersvej 2.

[Sansehuset](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/0343c197-c452-4b5b-a7ff-00b3c3c2b749 "Sansehuset på Kellersvej 1") på Kellersvej 1 har forskellige rum, hvor du kan arbejde med dine sanser – enten for at stimulere eller dæmpe dem.

##

                                    Ferie

Vi tilbyder ferier, som planlægges sammen med jer beboere. Det kan for eksempel være:

- Sommerhusophold
- Festivaler
- Endagsture

Du kan få op til fem feriedage om året på hverdage sammen med medarbejdere.

##

                                    Traditioner

Vi holder en årlig sommerfest i juni.

Desuden afholdes to pårørendearrangementer i løbet af sommeren og ved juletid.

Vi fejrer fødselsdage, påske, fastelavn og Sankt Hans.

Derudover deltager vi i [Kultur der Dur](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/597dc28e-5d27-4369-ac67-5d6d8a453cdd "Kultur der Dur") og det årlige julemarked på Kellersvej.

## Kontakt

Kellersvej 13, 2860 Søborg

### Ring til os

[39 57 37 13](tel:39%2057%2037%2013)

### Skriv til os

[Send digital post](https://post.borger.dk/send/f0272ea1-9a0c-4e7f-b64a-7d27865ccca6/dd3b27ed-9f16-49f7-bae7-a7c3e5dc37d4/)

### Bemærk

                            Daglig leder: Sylwia Nordrup Olsson

Kellersvej 15, 2860 Søborg

### Ring til os

[39 57 37 15](tel:39%2057%2037%2015)

### Skriv til os

[Send digital post](https://post.borger.dk/send/f0272ea1-9a0c-4e7f-b64a-7d27865ccca6/dd3b27ed-9f16-49f7-bae7-a7c3e5dc37d4/)

### Bemærk

                            Daglig leder: Sylwia Nordrup Olsson
