Boligen og fællesarealer på Kellersvej 13-15
Boligen er på 66,3 m2 (inklusiv andel af fællesarealer). De rummelige og lyse et-rumsboliger kan opdeles til to-rumsboliger, for eksempel via en fastmonteret skabsvæg, hvis du ønsker det. Boligerne indeholder tekøkken med køleskab og mulighed for at etablere kogeplader.
Alle boliger har eget badeværelse med mulighed for at etablere vaskesøjle. Der er køkken/alrum med udgang til egen have på den ene side. På den anden side er der udgang til en fællesgang, der fører til køkken og fællesrum.
Herunder kan du se en video, der viser lidt fra lejligheden og til sidst en tegning, der viser mål på have, lejlighed og gang:
Både Kellersvej 13 og Kellersvej 15 har store fællesrum samt fælleskøkken. Der er derfor gode muligheder for både at deltage i fællesskab eller for blot at følge med - alt efter hvad du har lyst til.
Man må godt ryge i sin egen bolig eller i egen have. Dine gæster må også ryge i din bolig, hvis du giver dem lov, men vi opfordrer dem til at ryge i din have.
Du må ikke ryge i boligen, når medarbejderne er til stede for at hjælpe. 10 minutter før medarbejderne kommer for at hjælpe, skal der derfor luftes godt ud.
Billederne herunder er fra efteråret 2022.
Kellersvej 13-15 set forfra under de sidste ombygninger inden åbning af Kellersvej 15.
Fællesrum med gode muligheder for hyggeligt samvær.
Fællesrummene er indrettet med fokus på hygge og mulighed for også at kunne trække sig.