---
title: "Velkommen til Ellekilde"
description: "Kort om Ellekilde"
date: "2026-07-03"
created: "2024-03-14"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Sundhed og omsorg](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg)

                    [Voksne med handicap](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap)

                    [Bolig og botræning](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening)

                    [Gladsaxe Handicaptilbud](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud)

                    [Botilbud](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud/botilbud)

                    [Ellekilde](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud/botilbud/ellekilde)

                [Velkommen til Ellekilde](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/voksne-med-handicap/bolig-og-botraening/gladsaxe-handicaptilbud/botilbud/ellekilde/velkommen-til-ellekilde)

# Velkommen til Ellekilde

Ellekilde ligger i et roligt villakvarter og er opført som rækkehuse.

Her er syv selvstændige toværelses lejligheder på cirka 45 kvadratmeter. Alle lejligheder har eget køkken, badeværelse og udgang til egen terrasse med adgang til fælleshaven.

Fællesarealerne danner rammen om mange af hverdagens aktiviteter. Vi bruger blandt andet det fælles køkken og stuen, hvor vi samles om måltider og hyggeligt samvær.

## Spørgsmål og kontakt

Har du spørgsmål, hvor du ikke finder svar på vores sider eller på siden [Ofte stillede spørgsmål om botilbud](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/1fbcb77a-16a5-46b4-98ec-74159fac160b "Ofte stillede spørgsmål om botilbud"), er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktinformationer nederst på denne side.

Med venlig hilsen

![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/0680ac62-52d7-4d53-d95e-08dc36def874?width=800)

Kristian Wedel Andersen (daglig leder af Ellekilde)

##

                                    Værdierne og normer

Du er værdifuld, og du har ret til et værdigt og indholdsrigt liv. Derfor har du mulighed for dialog, udvikling og aktiviteter – både alene og sammen med andre.

Respekt, tolerance og rummelighed er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger vægt på, at du føler dig tryg og bliver mødt med forståelse for dine ønsker og behov.

Medarbejderne støtter dig i at udvikle og bevare dine færdigheder, så du kan leve et liv med mest mulig selvstændighed.

##

                                    Du har selvbestemmelse og medbestemmelse

På Ellekilde er der fokus på muligheder frem for begrænsninger. Du har reel indflydelse på dit eget liv og bliver støttet i at træffe dine egne valg.

Det gælder for eksempel valg af fritidsaktiviteter, beskæftigelse og andre vigtige beslutninger. Når du træffer valg, følger der også ansvar med. Derfor holder vi blandt andet husmøder, hvor du kan komme med dine meninger og ønsker.

Du kan også få ansvar for forskellige opgaver i hverdagen og være med til at præge fællesskabet. På den måde får du mulighed for at bidrage og blive hørt.

##

                                    Faglige tilgange og metoder

På Ellekilde arbejder vi med en faglig tilgang, der er relationspædagogisk og med udgangspunkt i KRAP (se herunder). Vores pædagogiske metoder er:

### KRAP

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. KRAP tager udgangspunkt i dine styrker, ressourcer og muligheder frem for dine begrænsninger.

Det betyder, at vi møder dig med respekt og nysgerrighed og samarbejder med dig om de mål, der er vigtige i dit liv. Sammen finder vi frem til, hvilken støtte du har brug for, og hvordan vi bedst kan hjælpe dig med at nå dine mål.

Vi tror på, at du udvikler dig bedst, når du bliver hørt og får indflydelse på din hverdag. Derfor inddrager vi dig i beslutninger om dit eget liv og støtter dig i at tage ansvar og træffe valg.

I hverdagen arbejder vi med at styrke dine personlige og sociale kompetencer, så du får de bedste muligheder for at deltage aktivt i fællesskabet på Ellekilde og i samfundet. Det gør vi blandt andet gennem husmøder, fælles aktiviteter og de daglige opgaver, vi løser sammen.

KRAP hjælper dig med at få øje på det, du kan, og styrke troen på dine egne muligheder. Målet er, at du oplever størst mulig selvstændighed, trivsel og livskvalitet.

#### Rød-gul-grøn

Rød-gul-grøn er en metode, der støtter din selvbestemmelse og medbestemmelse.

- Grøn: Du bestemmer selv.
- Gul: Vi træffer beslutningen sammen.
- Rød: Andre træffer beslutningen.

### Læs mere her

Du kan læse mere om vores faglige tilgange, metoder og grundlag (rehabilitering) på siden [Bo- og botræningstilbud: Faglige tilgange, metoder og værdigrundlag](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/8f06e1a6-31b4-484b-b5af-4c197667f0f5 "Bo- og botræningstilbud: Faglige tilgange, metoder og værdigrundlag").

### Ellekilde

                                Elledalen 8, 2800 Kongens Lyngby

### Ring til os

[30 18 01 87](tel:30%2018%2001%2087)

### Skriv til os

[Send digital post](https://post.borger.dk/send/f0272ea1-9a0c-4e7f-b64a-7d27865ccca6/dd3b27ed-9f16-49f7-bae7-a7c3e5dc37d4/)

### Bemærk

                            Daglig leder: Kristian Wedel Andersen
