Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og omsorg Voksne med handicap Bolig og botræning Gladsaxe Handicaptilbud Botilbud Ellekilde Sådan kommer du til at bo hos os Når du er blevet tilbudt en bolig

Når du er blevet tilbudt en bolig

Når du er blevet tilbudt en bolig hos os, er der en række praktiske gøremål, som du skal klare inden eller lige efter indflytningen.

Alt det praktiske når du flytter ind

Når du er bevilget en bolig, får du tilsendt en lejekontrakt fra boligadministrator, som du skal underskrive og sende retur. Sammen med lejekontrakt bliver du opkrævet indskud og første måneds husleje. Læs mere om husleje og andre faste udgifter, som for eksempel el, vand og varme.

Viceværten indbyder dig til et indflytningssyn ca. en uge før indflytningsdatoen. Her vil I gennemgå boligens tilstand.

Boligen er nymalet ved indflytningen. Efterfølgende er det dit ansvar som lejer at stå for vedligehold af egen bolig, se eventult afsnit om, hvad Vicevært på Gladsaxe Handicaptilbud kan hjælpe med.

Når du har boet i boligen i nogle år, kan der måske være behov for at få udbedret noget.

Medarbejderne spørger om din accept, når de vurderer, at der er behov for at foretage vedligeholdelse af boligen.

I Gladsaxe Handicaptilbud bruger vi SALTO-nøglebrikker, der fungerer som nøgle til din bolig.

På Cathrinegården og Ellekilde sørger den daglige leder for, at du får udleveret din nøglebrik inden indflytningssynet.

På Kellersvej får du udleveret din nøglebrik af viceværten ved indflytningssynet.

Hvis du gerne vil have, at nogle af dine pårørende også får en nøglebrik, kan der bestilles ekstra nøglebrikker til dem.

Hvis din nøgle bliver væk, eller du oplever udfordringer med den, skal du henvende dig til en medarbejder, som vil hjælpe dig.

Du skal senest melde flytning til Folkeregistret fem dage efter, du er flyttet ind i din nye bolig.

Har du brug for hjælp, kan du henvende dig hos Borgerservice.

Hvis du flytter ind fra et andet botilbud, forventer vi, at en medarbejder fra det tidligere bosted følger dig både ved indflytningen og i de første par dage. Det hjælper dig med at finde dig til rette i de nye omgivelser og os andre med at lære dig at kende. 

Hvis det inventar, boligen har ved indflytning, går i stykker, og det ikke kan siges at være din skyld, har boligadministrator ansvar for at erstatte det. Kontakt i så fald en medarbejder, der laver en aftale med viceværten om at få udbedret det ødelagte.

Samtykke til billeder og videoer, der ikke er en del af din behandling

Fritvalgsordning - tøjvask, rengøring

Mad og drikke - til og fravalg af din mad, mens du bor på Gladsaxe Handicaptilbud

 

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback