Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og omsorg Voksne med handicap Bolig og botræning Gladsaxe Handicaptilbud Botilbud Cathrinegården Ofte stillede spørgsmål om botilbud Det gode pårørendesamarbejde

Det gode pårørendesamarbejde

Pårørende forstås som de personer og det netværk, som du er en del af og er knyttet til. Pårørende kan for eksempel være dine forældre, børn, ægtefælle/samlever, søskende, venner eller øvrige netværk, som du ønsker inddraget. Som udgangspunkt er det dig, der beslutter hvem der skal inddrages, og hvordan de skal inddrages.

Samarbejdet med pårørende

Vi er overbeviste om, at samarbejdet med dine pårørende/værge er altafgørende for din trivsel hos os, og vi ser derfor pårørende/værge som vores vigtigste samarbejdspartnere i forhold til dig. Det er derfor også vigtigt for os at få afklaret, hvornår du har brug for, at vi inddrager eller informerer pårørende/værge, og hvornår du selv eller vi tager os af tingene.

Medarbejdere og pårørende taler fra forskellige ståsteder men med samme overordnede mål

Medarbejdere og pårørende taler i samarbejdet ud fra forskellige ståsteder. Pårørende taler ud fra et ofte nært og følelsesmæssigt forhold til dig, samt kendskab og viden til hele din historie. Medarbejderne skal blandt andet have dit udviklingspotentiale og juridiske rettigheder for øje. Bevidsthed om egen rolle og om egne styrker og svagheder i forbindelse med forventningsafstemningen kan mindske misforståelser og deraf afledte konflikter mellem medarbejdere og de pårørende.

Vi arbejder derfor ud fra følgende tre grundlæggende principper for kommunikation og det gode samarbejde mellem pårørende og tilbuddet:

1) Tidlig, anerkendende og åben dialog
  • Dialog er en forudsætning for gensidig forståelse af interesser, behov, mål, muligheder og begrænsninger osv. Vær nysgerrig, lyt og spørg ind til den anden parts indgangsvinkel. Herved opbygges en platform for det videre samarbejde.
  • Dialog giver alle parter mulighed for at beskrive, hvordan det gode samarbejde skal se ud, og hvilke strategier og metoder, der skal anvendes undervejs.
  • Anerkendende dialog skaber tillid – herunder også at være åben om det, der ikke går som planlagt. Uenighed og dialog om udfordringer kan ses som et udgangspunkt for udvikling og nye måder at gribe tingene an på. Hold dialogen i en god tone. Husk, at alle parter arbejder for det samme formål.  
2) Forventningsafstemning - forskellige roller, men fælles mål
  • Bevidsthed om egen rolle samt anerkendelse af de forskellige roller, vi hver især har i samarbejdet, skaber klarere rammer for, hvordan vi kan samarbejde og skabe klare fælles mål.
  • Når alle ved, hvad det fælles mål er, bliver vejen dertil lettere at gå sammen. 
  • Klare fælles mål gør de forskellige og til tider modsatrettede interesser mindre vigtige, skaber en fælles forståelse for målet og retter fokus mod borgerens behov.
3) Løbende opfølgning og dialog om fælles mål
  • Løbende opfølgning og dialog giver mulighed for tidligt at opfange eventuelle misforståelser og forebygge, at misforståelser udvikler sig negativt. 
  • Løbende opfølgning og dialog sikrer forventningsafstemning, og minder alle parter om det fælles mål.  

Borgere over 18 år er som udgangspunkt myndige og har derfor ret til selv at bestemme, hvordan de pårørende eventuelt skal inddrages. Lovgivningen om bl.a. din retssikkerhed og ret til privatliv sætter rammen for medarbejdernes mulighed for at inddrage pårørende i indsatsen til dig. Det gælder også ift. at videregive informationer om din hverdag og privatliv med videre. 

Det fremgår desuden af "Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper", at de pårørende skal inddrages i tilrettelæggelsen af omsorgen, uden at de overtager din selvbestemmelsesret.

 

Alle borgere skal, ifølge Retssikkerhedslovens § 4, have mulighed for at medvirke ved behandlingen af deres sag. Det er kommunens opgave at tilrettelægge behandlingen af sagerne på en sådan måde, at du kan udnytte denne mulighed. 

Ifølge Forvaltningslovens § 8 har du til enhver tid ret til, i indsatsen eller sagsbehandlingen, at lade dig repræsentere eller bistå af andre - fx pårørende. Det er på dit ansvar, at bisidder/partsrepræsentant indvies i fortrolige oplysninger. Det betyder, at det udelukkende er dig, der kan give pårørende lov til at se sagens dokumenter eller få oplyst om personlige forhold. Myndigheden kan dog forlange, at du medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Man har altid ret til at lade en anden person varetage ens interesser, beslutte og handle på sine vegne. Til dette kræves en fuldmagt. Ved at udfylde og give en fuldmagt gør du en anden person, det være sig en pårørende, en advokat eller andre, til din repræsentant i en given sag.

Der findes flere former for fuldmagter, med og uden begrænsninger. En fuldmagt er, i lighed med et samtykke, tidsbegrænset. Det er dig, der bestemmer, hvor længe fuldmagten skal gælde.

I forhold til pårørendesamarbejde betyder det, at du kan give fuldmagt til en pårørende, så denne får de samme rettigheder som du har, og overtager kontakten til den forvaltning, der behandler din sag.

Nogle kan, på grund af deres funktionsnedsættelse, ikke selv træffe beslutninger om økonomi og/eller om personlige forhold og kan derfor have behov for en værge. Pårørende kan varetage værgemål, hvis det godkendes af Familieretshuset.

I forhold til pårørendesamarbejde betyder et værgemål, at værgen får de samme rettigheder, som du har, indenfor de områder, værgemålet omfatter. På disse områder agerer værgen altså fuldt på vegne af dig. 

Har du behov for en økonomisk eller personlig værge?

I henhold til servicelovens § 82, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen – det vil i praksis sige medarbejdere fra Handicaprådgivningen og/eller botilbuddet – undersøge, om der er ”pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne”. Handicaprådgivningen og/eller botilbuddet har derfor også pligt til at være opmærksomme på, om du har behov for en værge efter værgemålsloven (økonomisk eller personlig værge).

Ansøgning om værgemål behandles i Familieretshuset. 

 

Tavshedspligten gælder ifølge straffelovens § 152 for "den som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv". Tavshedspligten omfatter jf. forvaltningslovens §27 oplysninger af særlig følsom karakter, i daglig tale "følsomme, fortrolige personoplysninger". Når en oplysning er fortrolig, betyder det, at der gælder begrænsninger i adgangen til at videregive disse. Fortrolige oplysninger omfatter personlige og økonomiske forhold som f.eks. helbred, indlæggelser, sociale problemer, strafbare forhold mv. Fortrolige oplysninger er også udskrift af notater, samarbejdsaftaler eller en mundtlig orientering om indholdet af disse. 

I praksis betyder dette, at medarbejdere gerne må modtage informationer, uden det kommer i strid med tavshedspligten. Medarbejdere kan også gå i dialog med pårørende om de pårørendes oplevelser af situationen og de problemer, som de pårørende selv oplever. De kan ligeledes, uden at overtræde tavshedspligten, informere pårørende om generelle forhold, som ikke er af følsom karakter. Tavshedspligten er ikke en hindring for at lytte til de pårørende, men lovgivningen bestemmer, hvad der kan tales om.

Fortrolige oplysninger kan kun udleveres eller omtales fra medarbejdere til pårørende, hvis der er givet samtykke fra dig. Et samtykke skal være meget konkret, og det skal fremgå, hvad der gives samtykke til, under hvilke omstændigheder oplysninger må videregives, og hvem der eventuelt må modtage hvilke oplysninger. Endelig skal det fremgå, hvor lang tid et sådant samtykke eventuelt skal være gældende. 

For at bygge videre på det gode samarbejde, håber vi, at du eller dine pårørende, som det første, henvender jer til medarbejderne eller den daglige leder, hvis der er noget, I undrer jer over eller ikke er tilfredse med. På den måde kan vi hurtigst muligt afklare, hvad der er sket og finde en god løsning.

Vi holder et årlig samarbejdsmøde mellem dig, evt. pårørende/værge, botilbud, hjemkommune og evt. dagbeskæftigelse. 

I fællesskab hjælper og støtter vi dig med at sætte fokus på dine egne værdier for det gode liv. Du er eksperten i dit eget liv. Så på baggrund af dine udsagn og initiativer, indgår vi aftaler, så vi sammen kan sætte nye mål for fremtiden.

Vi taler også om, hvordan det er gået med de mål, vi har arbejdet med siden sidste møde.


Botilbuddene på Cathrinegården og Kellersvej har samråd, hvor medarbejdere og daglige ledere har mulighed for aktivt at lytte til borgeres og pårørendes ønsker og meninger, samt give borgere og pårørende indsigt i og indflydelse på fælles, lokale aktiviteter og arrangementer. 

Her kan du læse mere om de lokale samråd..

Borger- og pårørenderåd

Vi har desuden et borger- og pårørenderåd på tværs af de døgndækkede botilbud. Her medvirker leder af Gladsaxe Handicaptilbud også.

Her kan du læse mere om vores borger- og pårørenderåd.

Gladsaxe Handicaptilbud

Kellersvej 16 2860 Søborg

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback