Skip til hoved indholdet

Velkommen til Ungegruppen

Mulighed for både aktivitet, samvær og beskæftigelse.

Ungegruppen er et mindre tilbud med i øjeblikket 10 - 11 borgere, hvor vi arbejder med struktur, forudsigelighed og low arousal. Samtidig arbejder vi med at udfordre de unges behov for struktur og forudsigelighed for at understøtte de unge i at blive så selvstændige som muligt.

Ungegruppen er for dig, der er ung og har brug for en dagligdag præget af:

  • Struktur 
  • Høj grad af medindflydelse og medbestemmelse 
  • Fokus på din personlige udvikling og selvstændighed
  • Fokus på ro til fordybelse 
  • Arbejdsopgaver på både området og udenfor
  • Muligheder for at udvikle dine sociale kompetencer 
  • Udeliv og udendørs opgaver.

Hvad kan jeg lave i Ungegruppen?

Vi har forskellige typer af arbejdsopgaver. Vi samarbejder blandt andet med lokale virksomheder, vi går skraldepatrulje på området, vasker tilbuddets busser og handler ind for andre tilbud med mere. Der er også mulighed for individuelle opgaver.

Derudover laver vi blandt andet mad sammen hver onsdag, træner i Multifitness, er i svømmehal og spiller spil.

Vi er ude i alle årstider. Vi tager gerne på tur i skoven, hvor vi laver bål eller går en tur og ser på naturen.

Vi deltager i BAS' øvrige traditioner, herunder blandt andet forårs- og discofest, juletraditioner og aktiviteter på tværs af tilbuddene.

Vi holder morgenmøde hver morgen, hvor dagens skema gennemgås. Her er der mulighed for at vælge mellem opgaver/aktiviteter i løbet af dagen.

Vi holder brugermøde en gang om måneden, hvor der er mulighed for at komme med forslag.

Derudover holder vi løbende individuelle samtaler med brrgene om deres ønsker til opgaver og mål.

Vi er en del af BAS. BAS står for Beskæftigelse, Aktivitet og Samværstilbud og hører under Gladsaxe Handicaptilbud. BAS laver flere aktiviteter på tværs af aktivitets- og samværstilbuddene.

Vi hører til på Kellersvej, hvor BAS også har forskellige beskyttede beskæftigelsestilbud til mennesker med handicap eller andre med særlige behov.

Ungegruppen

Kellersvej 4
2860 Søborg

Skriv til os

Bemærk

Daglig leder: Rikke Louise Køhler

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback