Skip til hoved indholdet

Velkommen til Grønt Hus

Grønt hus tilbyder aktivt socialt fællesskab og samvær med fokus på udeliv, dyrehold, bevægelse og sociale relationer.

Grønt hus er for dig, der har brug for en dagligdag præget af:

  • Socialt samvær
  • Høj grad af medindflydelse og medbestemmelse
  • Fokus på din personlige udvikling
  • Aktivt udeliv og have
  • Mange oplevelser/ture ud af huset
  • Gode venskaber
  • IT som aktivt redskab i hverdagen

Hvad kan jeg lave i Grønt hus?

Grønt hus tilbyder mange forskellige og varierede aktiviteter i løbet af året.

Vi er meget aktive og spiller for eksempel bold, går til svømning, har gåhold og afspænding. Vi laver bål og bålmad. Vi har madlavningshold, sanserum og sanggruppe. Vi er kreative og elsker at spille WII og mange andre spil. Vi har et it-rum, hvor computer og iPads bliver flittigt brugt.

Derudover arrangerer vi fester, overnatninger, hyggeaftener med biografture og spisning. Vi har traditioner for at afholde påske- og julefrokost.

Vores dyrehold består af heste, høns, kaniner og marsvin.

Du kan deltage i det daglige, praktiske arbejde omkring dyrene - for eksempel hjælpe med at muge ud, fodre dyrene og anden omsorg og pleje til dyrene.

Hestene bruges i pædagogisk øjemed, og der er mulighed for ridning i løbet af ugen.

Vi deltager i BAS' øvrige traditioner, herunder forårs- og discofest samt vores juleuger med nisseshow og Santa Lucia. Vi har også aktiviteter på tværs med hoppepude, sang, bagning og gåbanko, hvor der er mulighed for at møde andre fra husene på Kellersvej.

En gang om ugen holder vi brugermøde. Der er faste emner på dagsordnen som den kommende uges aktiviteter og vores dyr. Det er også muligt for dig at komme med input til dagsordenen - intet er for småt! Der er vigtigt, at alle bliver hørt.

Vi tilbyder kurser i medborgerskab, seksualitet og it (brug af Facebook m.m.) på tværs af BAS.

Vi er en del af BAS. BAS står for Beskæftigelse, Aktivitet og Samværstilbud og hører under Gladsaxe Handicaptilbud. BAS laver flere aktiviteter på tværs af aktivitets- og samværstilbuddene.

Vi hører til på Kellersvej, hvor BAS også har forskellige beskyttede beskæftigelsestilbud til mennesker med handicap eller andre med særlige behov.

Grønt hus

Kellersvej 23, 2860 Søborg

Ring til os

Skriv til os

Bemærk

Daglig leder: Rikke Louise Køhler

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback