Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og omsorg Voksne med handicap Beskæftigelse og samværstilbud Aktivitet og samvær for voksne med handicap Visiterede aktivitets- og samværstilbud Kellersvej 18 Velkommen til Kellersvej 18

Velkommen til Kellersvej 18

Kellersvej 18 er et aktivitets- og samværstilbud til dig der har brug for nærvær i et forudsigeligt og roligt miljø. Mange er kørestolsbrugere.. Der er fokus på at vedligeholde og udvikle dine kompetencer, og vi har erfaring med demens.

Vi lægger stor vægt på, at I alle dagligt har følt nærvær, medbestemmelse, og at der er en positiv stemning i huset.

Vi arbejder med medbestemmelse og holder brugermøder.

Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang i forhold til fastholdelse af dit funktionsniveau.

Kellersvej 18 tilbydes både som heldags- og deltidstilbud. 

Hvad kan jeg lave i Kellersvej 18?

Vi tilbyder mange forskellige individuelle eller fælles aktiviteter i huset. Blandt andet håndarbejde, puslespil, tegne, male, spille spil, hyggesnakke, perlesmykker, kigge i ugeblade, højtlæsning/dagens avis, sang/musik.

Vi har desuden klaver og musikinstrumenter. 

Flere af jer har  behov for sansestimulerende aktiviteter får dette stimuleret. Vi tilbyder massage, og vi har en massagestol samt loftlift. Derudover har vi mulighed for at benytte Sansehuset på Kellersvej 1.

Vi har iPads og flere medbringer deres egen. Vi bruger dem til at spille spil og se sjove filmklip.

Vi har også en stor IBG-skærm. Her får vi overblik over, hvad der skal ske i dag, og hvad man kan købe i Slotscaféen. Vi kan også se billeder og videoer fra tiidligere aktiviteter og synge med på musikvideoer. 

Du kan også få adgang til oplysningerne fra IBG på din tablet eller smartphone.

Læs eventuelt mere om IBG på ProReacts egen hjemmeside (firmaet bag IBG).

Vi har en dejlig terrasse, hvor vi har plantet blomster, frugt, krydderurter og et bed med bærbuske og rabarberplanter. Dem bruger vi i bagværk og frugtgrød. Opskrifterne finder vi sammen i ugebladene.

Vi går også ture i vores grønne nærområde. 

Vi holder dagligt pause i aktiviteterne, hvor vi serverer kaffe, te og saft. Hver onsdag får vi et glas sodavand eller cider, og hver torsdag serveres lidt sødt eller frugt til kaffen.

Vi er glade for traditioner og fejrer mange årstider og højtider. Blandt andet fødselsdage og julefrokost med sang og traditionel julemad.

Vi er en del af BAS. BAS står for Beskæftigelse, Aktivitet og Samværstilbud og hører under Gladsaxe Handicaptilbud. BAS laver flere aktiviteter på tværs af aktivitets- og samværstilbuddene.

Vi hører til på Kellersvej, hvor BAS også har forskellige beskyttede beskæftigelsestilbud til mennesker med handicap eller andre med særlige behov.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback