Slotscaféen
Slotscaféen er Gladsaxe Handicaptilbuds café i hjertet af Kellersvej. Caféen danner rammen for fællesskaber og arrangementer, hvor alle er velkomne til at kigge forbi - uanset om du har en tilknytning til Slotscaféen eller ej.
Nyd din frokost hos os
I Slotscaféen laver vi sund, varieret og ernæringsrigtig mad. Du kan købe din frokost og nyde den i vores fine lokale eller udendørs, hvis vejret tillader det.
Vi følger Fødevarestyrelsens 10 kostråd og bruger så vidt muligt økologiske råvarer. Vores målsætning er, at 30-60 %af maden skal være økologisk. Derudover bruger vi sæsonens frugt og grønt.
Mandag: 8.00 - 14.00
Tirsdag: 8.00 - 19.30*
Onsdag: 8.00 - 14.00
Torsdag: 8.00 - 19.30*
Fredag: 8.00 - 14.00
Lørdag: lukket
Søndag (lige uger): 14.00 - 17.00
Søndag (ulige uger): 10.00 - 14.00
*Tirsdag og torsdag kan du komme og spise aftensmad i Slotscaféen fra kl. 17.30.
Personalesammensætningen i Slotscaféen består af en kok, en pædagog, en ernæringsassistent, førtidspensionister i løntilskudsjobs og medarbejdere i beskyttet beskæftigelse.
- Dagens ret (se menuplan på vores Facebookside, på IBG-skærmen i Slotscaféen og i vores nyhedsbrev)
- Et varieret udvalg af smørrebrød
- Dagens salat m. hjemmebagt brød
- Hjemmelavet sandwich
- Hjemmebagt grovbolle med smør, ost, marmelade eller honning
- Hjemmebagt kage
- Sæsonens frugt
- Sodavand
- Brunch
- Fester og fødselsdage
- Receptioner
- Discofester
- Filmaftener
- Banko
- Fællesspisning på udvalgte hverdagsaftener (se åbningstider)
- Fællessang
- Søndagsåbent med hjemmebagt kage og underholdning.
Derudover holdes der fester og arrangementer for interne og eksterne botilbud. Eksterne botilbud har også benyttet Slotscaféen til at holde fester og arrangementer.
Traditionen tro inviterer Gladsaxe Handicaptilbud til fællesspisning som en del af Danmark spiser sammen. Det plejer at være mega hyggeligt, så det tør vi næsten godt garantere, at det også bliver i år.
Tilmeld dig til slotscaféen@gladsaxe.dk senest 28. oktober.
Menuen er kylling i karry og koster 45 kr.
Der er også mulighed for at købe drikkevarer til 15 kr. samt kaffe/te og et stk. kage til 15 kr.
Mellem kl. 16 - 17 er det også muligt at besøge vores museum.