Skip til hoved indholdet

Senioridræt

Der er mange gode grunde til at dyrke idræt – især for seniorer. Når du holder dig i god fysisk form, får du blandt andet mere energi og overskud i hverdagen.

Når du tilmelder dig Gladsaxe Kommunes Senioridræt, får du samtidig mulighed for at møde nye venner med samme interesse. Den nye sæson løber fra 1. september 2024 til 31. maj 2025. Tilbuddet gælder for pensionister og efterlønsmodtagere bosat i Gladsaxe Kommune.

Hold på flere niveauer

Senioridræt følger med efterspørgslen og laver hold på flere niveauer. Inden for motionsgymnastik kan du for eksempel tilmelde dig et særligt ’slow-motion’-hold, som består af rolige stræk-, styrke- og balanceøvelser.

De øvrige hold inden for motionsgymnastik forløber mere traditionelt med aerobic, løb, håndvægte, bodybars, elastikker og pilatesbolde. Hvis du har mod på lidt større udfordringer, er dobbeltlektionen ’Sved på panden’ måske noget for dig.

Senioridræts velkendte stolegymnastik er for dig, der har dårlig balance eller benytter dig af et hjælpemiddel. Normalt foregår det på og omkring en stol, men om mandagen kan man også deltage, selvom man sidder i kørestol, eller ikke har kræfter til at rejse sig

Varmvandstræning

Er du ikke i stand til at deltage i de almindelige motionsaktiviteter, kan du melde dig til varmvandstræning, der er målrettet seniorer med for eksempel gigt, dårlig ryg eller nye hofter. Hver lektion varer 40 minutter og foregår en gang om ugen. Varmvandstræningen er inddelt i to sæsoner, og det er kun muligt at deltage i én sæson pr. år. Der oprettes nye hold den første uge i september og fjerde uge i januar.

Aktiv ferie på Bornholm

Senioridræt afholder hvert år i maj måned aktiv ferie på Bornholm.
Læs mere om turen og om hvordan du tilmelder dig her.

Behov for kørsel

Hvis du ønsker kørsel til stolegymnastikhold, kan du søge om det hos visitationen. Du er velkommen til at læse mere i afsnittet om Kørsel til fritidsaktiviteter på visitationens hjemmeside.

Pris

Prisen for en sæson er 519. kr. pr. hold for stolegymnastik og 589 kr. for de øvrige hold. ’Sved på panden’ er en dobbeltlektion og koster derfor 1.178 kr. Prisen for varmtvandstræning er kr. 698,- for holdet der starter i september.

Prisstigning fra 1. januar 2025

Prisen stiger 80 kr. for alle pr. 1. januar 2025. Prisstigning gælder ikke stolegymnastik.

Tilmeld dig her på siden

  • Du tilmelder dig ved at klikke på de blå bokse. Du kan læse mere om hver enkelt aktivitet og hold i forbindelse med tilmeldingen.
  • Tilmelding og betaling er bindende for hele sæsonen. Der gives ikke refusion som følge af aflysninger.
  • Mellem 12. og 30. august kan du på tirsdage og torsdage kl. 8-10 få hjælp til på telefon 25 14 35 10 eller 29 36 81 80.
  • Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer i programmet. Det gælder for samtlige hold.
Badminton - Information og tilmelding Bowling - Information og tilmelding Gymnastik - Infomation og tilmelding Seniordans - Information og tilmelding Stolegymnastik - Information og tilmelding Svømning - Information og tilmelding Vandgymnastik lavt vand - Information og tilmelding Vandgymnastik dybt vand - Information og tilmelding Varmtvandstræning - Information og tilmelding Læs information og tilmeld dig til idrætsturen på Bornholm

Kontakt

Idrætslærer Calle Greisholm

Idrætslærer Calle Greisholm

Søborg Hovedgade 198
2860 Søborg
cargre@gladsaxe.dk

Ring til os

Idrætsleder Lis Greisholm Christiansen

Søborg Hovedgade 198
2860 Søborg
soflgc@gladsaxe.dk

Ring til os

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback