Stress
Det er almindeligt at føle sig stresset i perioder med stor belastning. Men når man er overbelastet i længere tid, kan det resultere i længerevarende stress. Det kan komme til udtryk i fysiske symptomer, for eksempel hjertebanken, uro i kroppen, søvnbesvær eller hovedpine, og mange oplever også psykiske symptomer som tristhed, tankemylder eller koncentrations- og hukommelsesbesvær.
Der findes heldigvis effektive metoder til at lindre stress. Se de forskellige tilbud nedenfor, og henvend dig gerne til Åben og Rolig på Forebyggelsescentret, hvis du har spørgsmål. Kontaktoplysninger står nederst på siden.
Du kan lære at håndtere din stress
Kurset giver redskaber til at lindre stress og få mere overskud i livet. Åben og Rolig er et meditationsbaseret program, som er videnskabeligt dokumenteret.
For hvem
For at kunne deltage i kurset, skal du:
- Have oplevet stresssymptomer i over en måned.
- Være over 18 år gammel.
- Kunne tale og forstå dansk.
- Kunne deltage i et gruppeforløb, kunne møde op en gang om ugen i tre timer og sætte tid af til øvelser derhjemme i dagene mellem kursusgangene.
- Ikke være ramt af andre alvorlige psykiske lidelser, der vil stå i vejen for arbejdet med stressen.
Hvad
På kurset arbejder vi med meditation som det primære værktøj. Det er et gruppeforløb, og mange deltagere oplever en lettelse over at høre om andres oplevelse med stresssymptomer, da det bl.a. giver en fornemmelse af ikke at være alene.
Kurset ledes af en uddannet Åben og Rolig instruktør. Undervejs i forløbet har du mulighed for op til to individuelle samtaler med instruktøren.
Kurset i korte træk:
- Indledende samtale med instruktøren, hvilket sikrer, at det er det rette forløb for dig.
- Et videnskabeligt dokumenteret gruppeforløb, der varer 9 uger med fremmøde 1 x ugentlig i 3 timer.
- Meditation som hovedfokus.
- Kursusmateriale til at understøtte din meditationspraksis. Du får kursusmappe, bog, cd/link samt app med guidede meditationer.
- Mulighed for op til to individuelle samtaler med en instruktør undervejs, hvor du selv bestemmer indholdet.
- Fokus på både krop, psyke og sociale relationer.
Hvor
Forebyggelsescentret
Hvornår
Der starter nye kurser løbende. Kontakt os for at høre nærmere. Send gerne en mail med navn og telefonnummer, så vil du blive ringet op.
Kurset giver redskaber til at lindre stress og få mere overskud i livet for unge i alderen mellem 15 og 25 år. Åben og Rolig er et meditationsbaseret program, som er videnskabeligt dokumenteret.
For hvem
For at kunne deltage i kurset, skal du:
- Have oplevet stresssymptomer i over en måned.
- Være mellem 15 og 25 år.
- Kunne tale og forstå dansk.
- Kunne deltage i et gruppeforløb og kunne møde op én gang om ugen i halvanden time.
- Ikke være ramt af andre alvorlige psykiske lidelser, der vil stå i vejen for arbejdet med stressen.
Hvad
På kurset arbejder vi med meditation som det primære værktøj. Det er et gruppeforløb, og mange deltagere oplever en lettelse over at høre om andres oplevelse med stresssymptomer. Det giver blandt andet en fornemmelse af ikke at være alene.
Kurset ledes af en uddannet Åben og Rolig instruktør. Undervejs i forløbet har du mulighed for op til to individuelle samtaler med instruktøren.
Kurset i korte træk:
- Indledende samtale med en instruktør, hvilket sikrer, at det er det rette forløb for dig.
- Et videnskabeligt dokumenteret gruppeforløb, der varer 6 uger med fremmøde 1 gang om ugen i 1,5 timer.
- Fokus på både krop, psyke og sociale relationer.
- Meditation som hovedfokus.
- Kursusmateriale til at understøtte din meditationspraksis. Du får kursusmappe, bog, cd/link samt app med guidede meditationer.
- Mulighed for op til to individuelle samtaler med en instruktør undervejs, hvor du selv bestemmer indholdet.
Hvor
Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg
Hvornår
Der starter løbende nye kurser op, kontakt os for at høre nærmere.
Tilmelding
Tilmeld dig ved at skrive en mail med dit navn og telefonnummer. Vores kontaktoplysninger står nederst på siden.
Åben og Rolig Online er en onlineversion af stresslindringskurset Åben og Rolig. På Åben og Rolig Online deltager du ikke i en gruppe, men tager sessionerne selv, hvor og hvornår det passer dig.
Kurset fokuserer på at sænke stress og styrke mental sundhed og livsglæde. Oplever du alvorlig mistrivsel, anbefaler vi, at du kontakter egen læge eller kontakter os vedrørende stresslindringskurset Åben og Rolig med fysisk fremmøde.
For hvem
Alle borgere i Gladsaxe Kommune kan deltage på kurset. Du skal ikke henvises eller visiteres først.
Hvad
Kurset i korte træk:
- Et meditationsbaseret onlineforløb
- 20 sessioner á 15-20 minutters varighed
- Du bliver guidet med små videoer, meditationer og andre værktøjer
- Fokus på krop, psyke og sociale relationer
Tilmelding
Tilmeld dig kurset ved at gå ind på kursus.åbenogrolig.dk og klik på tilmeld. Skriv din mailadresse og et selvvalgt kodeord. Når du bliver bedt om at skrive en licensnøgle, skal du skrive Glad-online.
For dig der ikke kan følge Åben og Rolig kurset
Hvis du ønsker at lindre dit stressniveau, men af særlige behov eller omstændigheder ikke kan deltage på vores stresslindringskurser, har du mulighed for at få et individuelt forløb med en instruktør.
I et individuelt forløb får du mulighed for at undersøge, hvad der har ført til den stress, du oplever, og hvordan du kan arbejde med at håndtere den. Der bliver mulighed for at arbejde med konkrete redskaber såsom meditation til aktivt at lindre stressen.
Hvor
Forebyggelsescentret
Hvornår
Det individuelle forløb aftales i samarbejde med instruktøren. Kontakt os for at høre nærmere.