---
title: "Kildegården, midlertidige pladser"
description: "Genoptræning og pleje på midlertidigt døgnophold"
date: "2025-12-17"
created: "2024-03-08"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Sundhed og omsorg](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg)

                    [Træning, støtte og sygdom](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/traening-stoette-og-sygdom)

                    [Genoptræning og midlertidige pladser](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/traening-stoette-og-sygdom/genoptraening-og-midlertidige-pladser)

                [Kildegården, midlertidige pladser](https://gladsaxe.dk/borger/sundhed-og-omsorg/traening-stoette-og-sygdom/genoptraening-og-midlertidige-pladser/kildegaarden-midlertidige-pladser)

# Kildegården, midlertidige pladser

Kildegården tilbyder genoptræning og pleje på midlertidigt døgnophold. Vi har 63 midlertidige pladser og tilbyder tre forskellige former for ophold på en midlertidig plads.

## Opholdet er tilpasset dig

Vi tilrettelægger genoptræningen sammen med dig, og sørger for individuel støtte og rådgivning til dig og dine pårørende

Hvis du får det bedre, udskrives du til eget hjem med hjælp og støtte i hjemmet.

## Tre typer af midlertidige pladser samt øvrige informationer

###

                                    Rehabiliterings- og vurderingsplads

Borgere, der efter udskrivelse fra hospitalet, har behov for en rehabiliterende indsats i forhold til pleje, sygepleje og genoptræning og ikke kan modtage indsatsen i hjemmet.

Borgere, der grundet akut opstået sygdom eller funktionsfald, som i en kortvarig og tidsbegrænset periode har behov for døgnobservation, udredning, undersøgelse og vurdering til forebyggelse af en hospitalsindlæggelse og afklaring af relevante fremtidige foranstaltninger f.eks. anden fremtidig boform. Vurdering af behov for hjælp over hele døgnet til borgere, som bor i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger og hjælpemidler.

Borgere, der på grund af psykisk sygdom, kognitive følger efter misbrug, social udsathed og lignende midlertidigt har behov for udredning og vurdering af hjælpebehov.

###

                                    Aflastningsplads

Borgere, hvor pårørende i hjemmet klarer dele af plejen og har behov for aflastning i kortere eller længere tid.

Borgere, hvor pårørende klarer dele af plejen og skal på ferie, kan søge om en aflastningsplads senest to uger før feriestart. Det forudsættes, borgeren ikke kan opholde sig i eget hjem med kommunens hjælpeforanstaltninger i den periode, den pårørende er på ferie.

Borgere, hvor pårørende i hjemmet klarer dele af plejen og bliver indlagt på hospitalet, kan bevilges aflastningsplads hvis borgeren ikke kan klare sig i hjemmet med kommunens hjælpeforanstaltninger i den periode, den pårørende er indlagt.

###

                                    Midlertidig plejeplads

Pladsen kan bevilges til borgere, der er godkendt til plejebolig, hvis det ikke er muligt at opholde sig i hjemmet i ventetiden og der samtidig søges med plejeboliggaranti.

Borgeren kan tilbydes en midlertidig plejeplads i en plejebolig (fleksibel plejebolig), hvis det ikke er muligt at opholde sig i hjemmet i ventetiden, og der er ansøgt om økonomisk og/eller personligt værgemål. Borgeren skal, når værge er beskikket, overtage boligen på almindelige lejevilkår.

###

                                    Telefonnumre og telefontider

- Afdeling A1
Telefonnummer 51 30 11 71
Telefontid alle dage kl. 13.00-14.30 og kl. 16.00-17.30
- Afdeling A2
Telefonnummer 51 84 00 78
Telefontid alle dage kl. 13.00-14.30 og kl. 16.00-17.30
- Afdeling B
Telefonnummer 51 22 32 45
Telefontid alle dage kl. 13.00-14.30 og kl. 16.00-17.30
- Administrationen
Telefonnummer 39 57 40 00
Telefontid mandag-fredag kl. 9.00-14.00

###

                                    Døgnrytme i afdelingerne

For at give borgerne mulighed for ro og rutiner har vi en særlig døgnrytme i afdelingerne. Tiderne er vejledende og kan variere.

- Kl. 7.30-10: Personlig pleje.
- Der er morgenmad i spisestuen fra kl. 8.
- Kl. 10.15-12: Individuel planlagt træning.
- Kl. 12-13: Frokost i spisestuen.

Vi sætter pris på, at der er tid og ro under måltiderne og henviser eventuelle pårørende til stuen, mens der spises.

- Kl. 13-14: Hviletid for dem, som har brug for det. Plejepersonalet er primært på kontoret og laver dagens dokumentation.
- Kl. 14.30: Eftermiddagskaffe i dagligstuen.
- Kl. 14-18: Eftermiddagstræning og støtte i dagens gøremål.
- Kl. 18-19: Aftensmad i spisestuen.

Vi sætter pris på, at der er tid og ro under måltiderne og henviser eventuelle pårørende til stuen, mens vi spiser.

- Kl. 19-21: Aftenkaffe i spisestuen.
- Kl. 20-23: Forberedelse til natten.

Vi henstiller til, at pårørende går senest kl. 22.

###

                                    Pris og betaling

Genoptræningen er gratis.

Det koster 156 kr. i døgnet for forplejning (mad og drikke), linned og håndklæder.

Du kan betale for dit ophold på Kildegården via Bankernes Betalingsservice (PBS), girokort eller den digitale betalingsløsning ’Betal din Kommune’. Vælger du den digitale betalingsløsning, skal du blot rulle op til toppen af denne side og finde knappen ’Betal din Kommune’.

Prisen reguleres den 1. januar hvert år.

###

                                    Kildegårdens medarbejder- og interessentråd

- Repræsentant for Seniorrådet
Per Mikkelsen
- Repræsentant for Ældre Sagen
Lise Vork
- Repræsentanter for medarbejderne
Rian Fabula - social- og sundhedsassistent
Søs Arnskov - sygeplejerske
- Leder af Kildegården Midlertidige Pladser
Louise Dam Falkedal

###

                                    Ansøg om midlertidig plejeplads

Du ansøger om en af Kildegårdens midlertidige pladser ved at henvende dig enten til hospitalets læger ved din udskrivelse eller ved at kontakte Gladsaxe Kommunes Visitation på telefon 39 57 55 53 mellem kl. 9 til 14 eller på mail.

[Kontakt Visitationen](mailto:sofvis@gladsaxe.dk)

                            [Kvalitetsstandarder, tilsyn og sagsbehandlingstider for sundhed og rehabilitering](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/45efdbf9-b765-46a4-9872-dd9461697f64)

## Kontakt

### Kildegården Midlertidige Pladser

                                Kildebakkegårds Alle 165

                                        2860

                                        Søborg

                                kmpostkasse@gladsaxe.dk

### Ring til os

[39 57 40 00](tel:39%2057%2040%2000)

### Bemærk

                            Leder: Vakant

### Visitationen - Hjælp til borgere

                                Rådhus Alle 7

                                        2860

                                        Søborg

### Ring til os

[39 57 55 53](tel:39%2057%2055%2053)

### Skriv til os

[Send digital post til Visitationen - Hjælp til borgere](https://post.borger.dk/send/f0272ea1-9a0c-4e7f-b64a-7d27865ccca6/43c7e211-c35c-476a-b272-4011a3ee55e8/)
