Dagligdagens rytme på Kagsåhuse
Dagligdagens rytme
På hverdage fra kl. 8.00 – 9.00 er der morgenmad i fælleslokalet. Der serveres varm mad til frokost kl. 12.00. I weekenden serveres frokost kl. 12.00.
Individuelle samtaler
I løbet af dagen er der individuel støtte til- og samtaler med beboerne og de kan blive fulgt til behandling, lægesamtaler osv. hvis der er brug for det. Beboerne kan få støtte til at administrere økonomiske forhold, medicinadministration, indkøb, madlavning, rengøring og egenomsorg.
Daglige gøremål og aktiviteter
Beboerne kan tage del i de daglige gøremål og aktiviteter i huset. Der er også mulighed for at komme med på forskellige ture, bruge computere, TV og spille forskellige spil.
Fælleslokale til hygge
I fælleslokalet er der personale tilstede fra kl. 8.00 til 15.30, lørdag kl. 9.00 – 14.30 og søndag kl. 9.00 - 14.00 og vi holder forskellige sociale arrangementer her. Vi fejrer højtider og fødselsdage sammen og vi holder husmøder 4 gange om året. Hvis man ønsker det, kan man tilmelde sig vores madordning, som på hverdage består af morgenmad og varm mad til frokost. Det er ikke tilladt at indtage alkohol i fælleslokalerne.
Husmøder
Vi holder husmøder hvert kvartal og en gang årligt holdes afdelingsmøde med FSB. På disse møder træffes - i fællesskab - de beslutninger, der skal sikre det gode liv på Kagsåhuse.
Kagsåhuse
Kagsåvej 972860 Søborg