Skip til hoved indholdet

Hverdagsteknologisk inspirationslejlighed

Du har mulighed for at besøge vores hverdagsteknologiske inspirationslejlighed på Kildegården.

En lejlighed fyldt med hverdagsteknologi og hjælpemidler

I lejligheden er det muligt at få kendskabet til, hvordan teknologi og hjælpemidler kan gøre dagligdagen lettere for seniorer.

Den etværelses lejlighed er forsynet med en række forskellige hjælpemidler og teknologier, der tilsammen bidrager til en mere aktiv og selvstændig hverdag.

I lejligheden finder du blandt andet et vaske/tørre-toilet og hjælpemidler til på og aftagning af tøj. Der er også en talende kop, der minder dig om at drikke, og en blød robotkat, der spinder, når du klør den bag øret. Desuden er der lys under sengen, som automatisk tænder, når du sætter fødderne på gulvet og meget andet.

Vi følges til lejligheden

Hvis du er interesseret i at se lejligheden skal du booke i tid via nedenstående tilmelding. Vi mødes kl. 10.00 ved indgangen Kildebakkegårds Allé 165, hvorefter vi samlet går over til lejligheden. 

Ved afbud

Hvis du bliver forhindret i at komme den dag du har booket, må du meget gerne melde afbud til ssfhverdag@gladsaxe.dk. Du skal blot skrive dit navn og den dato du havde booket.

Formålet med inspirationslejligheden

Nu er det muligt at besøge en hverdagsteknologisk inspirationslejlighed i Gladsaxe. Lejligheden skal udbrede kendskabet til, hvordan teknologi og hjælpemidler kan gøre dagligdagen lettere for borgere, der netop er blevet udskrevet fra et hospitalsophold. Du kan booke en demo her nederst på siden.

I lejligheden finder man blandt andet et vaske/tørre-toilet og hjælpemidler til på- og aftagning af tøj. Der er også en talende kop, som minder dig om at drikke, og lys under sengen, som automatisk tænder, når du sætter fødderne på gulvet – og meget andet.

Et besøg i lejligheden skal gøre borgere, pårørende og medarbejdere bevidste om, at der i dag findes et hav af hverdagsteknologi og hjælpemidler, som viser vejen tilbage til en tryg og selvstændig hverdag. Nogle af dem kan man blive visiteret til, og andre kan man vælge at købe. Men i stedet for at bladre eller scrolle gennem et katalog, kan man nu træde ind i en rigtig lejlighed og se hverdagsteknologien i funktion, siger ergoterapeut Kristine Sylvest Willesen, der er med til at vise borgere rundt i lejligheden.

Lejligheden ligger på Kildegården, der huser Gladsaxe Kommunes midlertidige pladser og genoptræningsfaciliteter. I øjeblikket er der kun adgang til lejligheden for borgere på Kildegården og deres pårørende i samarbejde med medarbejdere. Men på længere sigt bliver lejligheden åben for alle interesserede.

"Formålet med inspirationslejligheden er at give nye idéer til, hvordan teknologi kan løse nogle af de udfordringer, man som borger støder på – for eksempel når man bliver udskrevet fra et hospitalsophold," siger Anne Skjoldan, der er leder af Digitalisering og Hverdagsteknologi og fortsætter.

"I lejligheden kan borgere og medarbejdere få et samlet overblik og blive inspirerede til, hvilke hjælpemidler der kan være relevante. Hverdagsteknologien udvikler sig hurtigt, og derfor skal det være nemt at få indblik i, hvad mulighederne er lige her og nu."

Alle felter markeret med '*' er påkrævet

Skriv for- og efternavn Feltet er påkrævet Antal tilmeldte deltagere Feltet er påkrævet Skriv din e-mail adresse Det skal være en gyldig email som følger mønsteret xxx@domæne.dk

Vælg dato for besøg i inspirationslejligheden*

Marker ud for den ønskede dato
Indtast tallene, otte tre to seks otte , i feltet nedenfor.
Du bedes venligst indtaste de rigtige tal fra billedet

Hverdagsteknologi

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
ssfhverdag@gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback