Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og omsorg Akut krise Akuttilbuddet

Akuttilbuddet

Du kan få hjælp i Akuttilbuddet hvis du føler dig magtesløs, oplever livet som kaotisk på grund af skilsmisse, dødsfald, stress eller angst.

Du kan ringe til Akuttelefonen på telefon 20 35 38 31 døgnet rundt, alle ugens dage.

Du kan også sende en sms, hvor du skriver: "Ring mig op". Så ringer vi til dig hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at sms ikke er en sikker kommunikationsform. Vi vil derfor opfordre dig til ikke at skrive følsomme personoplysninger.

Tilbuddet kræver ikke henvisning.

Er du pårørende, kan du også hente støtte og vejledning. 

Akuttilbuddet

Krisesamtale 

Krisesamtale telefonisk og ved fremmøde. Samtalen har til formål at stabilisere den akutte krise, du er i

Udarbejdelse af en kriseplan 

En samtale, hvor vi, sammen med dig, undersøger muligheder i forhold til din samlede situation. 

Vi udfærdiger sammen en kriseplan for, hvad du konkret kan gøre de nærmeste dage.  

Efter fem dage kontakter vi dig for at høre, hvordan du har det og for at følge op på den lagte plan

Overnatning 

Du kan overnatte på Akuttilbuddet en enkelt nat. Dette beror på en faglig vurdering af dine behov sammenholdt med Akuttilbuddets muligheder og rammer.

Akuttilbuddet holder til på Nybrogård, som ligger ud til Bagsværd Sø.

Tilbuddet er gratis, men du skal selv betale for mad og drikkevarer.

Transport

Du skal selv betale for transporten til og fra Nybrogård.

Åbningstid for personligt fremmøde

Nybrogårds Akuttilbud er også åbent for personligt fremmøde efter forudgående telefonisk aftale:

  • Mandag - fredag kl. 10-21
  • Lørdag - søndag-helligdage kl. 14-21. 
 

Tolkebistand

Du kan desværre ikke få tolkebistand.

Landsdækkende rådgivningstilbud

Livslinien

Depressionslinien

Angsttelefonen

Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskade

Dansk Stalking Center

Psykinfo - rådgivningstilbud og informationscenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Sct. Nicolai Tjenesten tilbyder anonyme og uforpligtende samtaler

Akuttilbuddet

Nybrovej 321
2800 Kongens Lyngby

Ring til os

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback