Seniorbladet 60+
I Gladsaxe Kommunes seniorblad 60+ finder du artikler og relevante informationer for ældre og deres pårørende om aktuelle tilbud, aktiviteter og arrangementer i kommunen med fokus på socialt samvær og et aktivt seniorliv.
Læs mere og tilmeld dig 60+
60+ er Gladsaxes seniorblad, der indeholder information om aktuelle tilbud, aktiviteter og arrangementer i kommunen med fokus på socialt samvær, forebyggelse og sundhed.
60+ udkommer tre gange årligt. Alle borgere har mulighed for at modtage bladet digitalt – uanset om du er 60+’er eller ej. For 60+ er både for seniorer og pårørende, der gerne vil følge med i kommunens tilbud og aktiviteter til ældre.
Gladsaxeborgere over 70 år får automatisk tilsendt et fysisk blad i deres postkasse, dog kun ét eksemplar pr. husstand.
Redaktionen på 60+
Redaktionen består af tre repræsentanter for Seniorrådet samt tre medarbejdere fra forvaltningen. I redaktionen sidder desuden ældrekonsulenten fra Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, som også er medredaktør. Redaktør for bladet er en journalist fra kommunens Strategi, Kommunikation og HR afdeling. Gladsaxe Kommunes kommunikationschef er ansvarshavende redaktør.
Alle borgere har mulighed for at modtage den digitale udgave af 60+. Bladet bliver sendt ud som nyhedsbrev, hvilket betyder, at du modtager det direkte i din mailindbakke.
Du tilmelder dig nyhedsbrevet her (link)
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen via linket nederst i nyhedsbrevet.
Hvis du er over 70 år og bor i Gladsaxe Kommune, får du automatisk 60+ leveret i din postkasse. Hvis du hellere vil modtage 60+ digitalt eller ikke længere ønsker at modtage det, kan du framelde det fysiske blad. Og hvis du tidligere har afmeldt dig, har du mulighed for at tilmelde dig igen.
Du skal logge ind med MitID, så vi er sikre på, at din adresse og fødselsdato er korrekt. Og du skal være opmærksom på, at du til- eller framelder dig på vegne af hele husstanden.
Foretrækker du at læse det fysiske blad, men er under 70 år, kan vi betrygge dig med, at du altid kan finde det seneste nummer af 60+ på samtlige biblioteker i Gladsaxe Kommune.
Derudover sørger vi for, at der vil være blade tilgængelige på Forebyggelsescentret, Aktivitetshuset i Høje Gladsaxe, Bagsværd Gl. Station, Drop Inn på Telefonfabrikken, De Frivilliges Hus, pensionistcaféerne, Huset på Rybjerg Allé og Borgerreolen i rådhushallen. Her er du altid velkommen til at sidde og læse bladet eller tage et eksemplar under armen, så du kan fordybe dig i det derhjemme.
Ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg
Rådhus Alle 72860