---
title: "Sådan søger du om støtte i hjemmet"
description: "Du eller dine pårørende kan søge om støtte i Visitationen"
date: "2026-01-13"
created: "2024-03-07"
tags:
  - "Hvordan bliver jeg visiteret"
  - "visitationsbesøg"
  - "samtykke"
  - "Hjemmehjælp"
  - "hjemmepleje"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Seniorer](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer)

                    [Hjælp og støtte](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/hjaelp-og-stoette)

                    [Støtte og hjælp i hjemmet](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/hjaelp-og-stoette/stoette-og-hjaelp-i-hjemmet)

                [Sådan søger du om støtte i hjemmet](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/hjaelp-og-stoette/stoette-og-hjaelp-i-hjemmet/saadan-soeger-du-om-stoette-i-hjemmet)

# Sådan søger du om støtte i hjemmet

Hvis du har brug for hjælp i hjemmet eller genoptræning, skal du henvende dig til Visitationen i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen.

Visitationen foretages ved et hjemmebesøg, hvor dit behov for støtte vurderes i samarbejde med dig.

## Oplysninger om bevilling af støtte

###

                                    Hvordan foregår visitationsbesøget?

Inden du kan få hjælp, skal du tale med en visitator. Visitatoren kan besøge dig i dit hjem eller på Kildegården. I nogle tilfælde arrangeres et fælles møde mellem medarbejderne og visitatoren, så I alle i fællesskab kan aftale, hvordan vi bedst kan støtte op om, at du igen kan klare dig selv. Dine pårørende er velkomne til at deltage i mødet.

###

                                    Hvad koster det?

Støtte i hjemmet er gratis, hvis Visitationen vurderer, at du har behov for støtte.

###

                                    Dine muligheder for at klage

Du har mulighed for at klage til Ankestyrelsen, hvis du er uenig i Visitationens afgørelse. En klagevejledning vil fremgå af din afgørelse.

Den daglige tilrettelæggelse af støtten sker i et samarbejde mellem dig og teamet inden for de rammer, der er lagt for det forløb eller pakke, du er bevilget. Hvis der opstår uenighed mellem dig og teamet, kan du klage til kommunen, hvis du benytter den kommunale hjemmepleje, for eksempel ved at henvende dig til den daglige leder for teamet i dit område. Hvis du benytter en privat leverandør, er det lederen for denne, du skal kontakte.

###

                                    Søg om støtte på vegne af andre

Du eller dine pårørende kan ved samtykke kontakte Visitationen, for at søge om hjælp til dig i dit hjem.

[Samtykke til udveksling af oplysninger](https://www.borgeronline.dk/159/NemForm/Nemform301)

###

                                    Du kan vælge mellem en kommunal eller privat leverandør

Støtte bevilges efter ældrelovens § 10, og er omfattet af frit leverandørvalg. Du kan derfor vælge mellem at modtage den bevilgede støtte fra den kommunale leverandør, privat leverandør eller en selvudpeget hjælper.

Hvis du ønsker en privat leverandør, kan du vælge mellem en af disse leverandører:

- **Cura Pleje ApS,** https://curapleje.dk/ ****
- **Grøn Rengøring ApS,** https://gron-rengoring.dk/
- **Puk’s Hjemmehjælp I/S,** https://pukshj.dk/ ****
- **PlejeDanmark ApS,** https://lenashjemmepleje.dk/ ****

## Sagbehandlingstider

Vælg fanen Seniorer for at findes gældende sagsehandlingstider for Ældreloven

                            [Sagsbehandlingstider](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/de4cfa80-485c-4d6e-834b-89867bc79f3d)

### Visitationen - Hjælp til borgere

                                Rådhus Alle 7

                                        2860

                                        Søborg

### Ring til os

[39 57 55 53](tel:39%2057%2055%2053)

### Skriv til os

[Send digital post til Visitationen - Hjælp til borgere](https://post.borger.dk/send/f0272ea1-9a0c-4e7f-b64a-7d27865ccca6/43c7e211-c35c-476a-b272-4011a3ee55e8/)
