--- title: "Referat til Beboer- og pårørenderådsmøde for Rosenlund plejeboliger Torsdag den 1.9.2026" description: "Læs referatet" date: "2026-11-03" created: "2026-11-03" --- [Hjem](https://gladsaxe.dk/) [Borger](https://gladsaxe.dk/borger) [Seniorer](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer) [Boliger for seniorer](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer) [Plejeboliger](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger) [Rosenlund](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger/rosenlund) [Om Rosenlund](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger/rosenlund/om-rosenlund) [Referat til Beboer- og pårørenderådsmøde for Rosenlund plejeboliger Torsdag den 1.9.2026](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger/rosenlund/om-rosenlund/referat-til-beboer-og-paaroerenderaadsmoede-for-rosenlund-plejeboliger-torsdag-den-192026) # Referat til Beboer- og pårørenderådsmøde for Rosenlund plejeboliger Torsdag den 1.9.2026 ## Deltagere ### Formand Ruth Elin Schlüter Pårørende til beboere i Rosenstien ### Repræsentanter for beboere - Finn Nielsen - Johnny Ancher - Lars Nicolaisen - Preben Petersen ### Repræsentanter for pårørende - Per Nielsson Pårørende til beboer i Rosenstien - Søs Ludvigsen Pårørende til beboer i Lærkehuset - Lisbeth Knudsen Pårørende til beboer i Unikahuset - Jan Kofoed (suppleant) Pårørende til beboer i Tulipanhuset - Kristine Landin (suppleant) Pårørende til beboer i Rosenstien Christina Lilliedal Leder af Rosenlund - sekretær for rådet Jannie Petersen Repræsentant for Seniorrådet Linda Stabell Frivillig ## Dagsorden ## Pkt. 1 Gennemgang af deltagerliste Deltagerlisten blev gennemgået ved mødets start. Det blev oplyst, at Jan havde meldt afbud, og at Linda var forsinket, men på vej. Deltagerlisten blev herefter taget til efterretning og godkendt. ## Pkt. 2 Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt, men der var bemærkninger til opbygningen af punktet om indkomne forslag. Det blev påpeget, at dagsordenen burde være formuleret tydeligere, så det fremgår eksplicit, at der er tale om indkomne forslag, og hvilke konkrete forslag der er modtaget. Der blev drøftet, at dette fremover bør stå som et selvstændigt punkt på dagsordenen, eksempelvis som “Pkt. 6 Indkomne forslag”, med underpunkter eller tydelig angivelse af, hvem forslagene kommer fra. Det blev nævnt, at denne struktur vil gøre det lettere for deltagerne at forberede sig inden mødet. De konkrete forslag, der blev henvist til under dette punkt, var blandt andet spørgsmål om alkoholpolitik, sommerperioden uden aktiviteter, grill på terrassen og stolegymnastik. Ledelsen tog bemærkningen til efterretning med henblik på fremtidige dagsordener. ## Pkt. 3 Godkendelse af referat Der blev spurgt til, om der var kommentarer eller punkter til referatet fra sidste møde. En deltager oplyste, at vedkommende ikke havde fået referatet gennemgået og derfor ikke kunne godkende det på det foreliggende grundlag. Der blev henvist til, at man efter sidste møde havde gennemgået e-mail listen sammen for at sikre, at den var korrekt, og at der muligvis var sket en fejl i materialet. Det blev aftalt, at dette skulle undersøges nærmere efter mødet. ## Pkt. 4 Nyt fra ledelsen Opfølgning fra Arbejdstilsynet og arbejdet med uklare krav og rammer Christina orienterede om, at Arbejdstilsynet havde været på besøg den 24. august. Besøget var en opfølgning på et tidligere besøg i januar, hvor medarbejderne havde givet udtryk for, at kravene til arbejdet og rammerne for opgaveløsningen ikke var tilstrækkeligt klare. Dette havde ført til et såkaldt aftaleforløb. Christina forklarede, at et aftaleforløb indebærer, at arbejdspladsen forpligter sig til at arbejde med de påpegede forhold; hvis man ikke accepterer et sådant forløb, vil Arbejdstilsynet i stedet udstede et påbud. Ledelsen har gennem hele foråret arbejdet målrettet med at skabe tydeligere og mere klare rammer for medarbejderne. Et centralt tiltag har været indførelsen af vagtstartsmøder både morgen og eftermiddag. På disse møder gennemgås observationer vedrørende alle beboere fra de seneste 24 timer med henblik på at vurdere, om der er behov for handling, ændret indsats eller omfordeling af opgaver. Der foretages samtidig en konkret fordeling af, hvilke medarbejdere der har ansvar for hvilke beboere den pågældende dag. Christina beskrev, at hvis en beboers tilstand pludselig ændrer sig, kan opgaven flyttes til en medarbejder med andre kompetencer eller bedre kendskab til beboeren. Vagtstartsmøderne bruges også til at lægge og fordele opgaver som eksempelvis tandlægebesøg, opfølgning på lægebesøg og andre konkrete indsatser. ### Overordnet vagtplanlægning Derudover har ledelsen arbejdet med den overordnede vagtplanlægning. Der er udarbejdet et årshjul for ferieønsker, så ferieafvikling kan planlægges mere systematisk og i overensstemmelse med ferieloven. Formålet er at sikre en stabil bemanding med fastansatte medarbejdere, som kender beboerne. ### Kontaktpersonordning Et tredje indsatsområde har været kontaktpersonsordningen. Christina oplyste, at ordningen er igangsat i to huse, men endnu ikke er fuldt implementeret. Der er udpeget kontaktpersoner til beboerne, og medarbejderne har fået information om, hvad rollen indebærer. Næste skridt er ledelsesmæssig opfølgning og fastholdelse af ordningen i praksis. Kontaktpersonen skal blandt andet have overblik over praktiske forhold omkring beboeren, som eksempelvis behov for tøj, indkøb eller dialog med pårørende. Det blev præciseret, at der i praksis ofte er to kontaktpersoner omkring en beboer – en hjælper og en assistent – så der både er kontinuitet i den daglige kontakt og i forhold til mere sundhedsfaglige forhold som medicin og sygdom. Christina gav som eksempel, at det kan være vigtigt, at den samme assistent kender en beboers behov for medicin før tandlægebesøg og kan sikre, at dette bliver noteret og fulgt op. På baggrund af besøget den 24. august vurderede Arbejdstilsynet, at Rosenlund havde opfyldt aftaleforløbet vedrørende uklare krav og rammer. Ledelsen udtrykte tilfredshed med dette resultat, men understregede samtidig, at arbejdet fortsætter, da kulturændringer kræver vedvarende implementering. Det blev også bemærket, at man endnu ikke er helt i mål, særligt ikke i Lærkehuset. Ledelsessituation og introduktion af nye medarbejdere Der blev under drøftelsen peget på udfordringer i samarbejdet mellem morgen- og aftenhold samt manglende orientering og organisering i forbindelse med nye medarbejdere. Det blev beskrevet, at nyansatte nogle gange står uden tilstrækkelig introduktion og derfor må spørge sig frem. Christina anerkendte problemstillingen og forklarede, at ledelsen længe har arbejdet med introduktion af nye medarbejdere, men at det har været vanskeligt at komme helt i mål, blandt andet fordi det kræver en daglig leder, som kan følge op tæt i husene. Dette har manglet i Lærkehuset. Christina oplyste, at der nu er kommet en ny leder i Lærkehuset, Tina. Derudover er der ansat en leder til Rosenstien, som starter dagen efter mødet, hvilket betyder, at Michael får en lederkollega der. I Unikahuset var der ikke egnede kandidater i den seneste rekrutteringsrunde, og derfor er der indgået samarbejde med et rekrutteringsfirma med henblik på at finde en daglig leder til tiltrædelse 1. december. Christina understregede, at der er stort behov for en daglig leder i Unikahuset. Der blev også spurgt til, om daglige ledere kun arbejder på hverdage. Christina forklarede, at lederne som udgangspunkt planlægger deres arbejde, så de løfter opgaven samlet set, men at de også er til stede i ydertimer og weekender efter behov. Som eksempel blev det nævnt, at Pernille også har været på aftenvagt, og at Michael og Sara tidligere havde fordelt aftendækning mellem sig. Christina understregede samtidig, at lederne også skal passes på. ### Unikahuset, kompetencer og psykiatriprofil Der blev drøftet, at arbejdet i Unikahuset kræver særlige kompetencer. Christina forklarede, at der her bor yngre borgere, og at der også er borgere med igangværende eller tidligere misbrug. Derudover er der borgere med psykiatriske problemstillinger. Hun beskrev, at der historisk er afsat midler til en psykiatriprofil, og at disse midler kan anvendes enten til kompetenceudvikling af eksisterende medarbejdere eller til ansættelse af medarbejdere med særlige kompetencer. Christina bemærkede, at der allerede er hjælpere, som er meget dygtige i arbejdet med misbrug, men at behovet for ledelse og faglig retning fortsat er stort. ### Mørkhøjdagene og brug af PAMI Christina orienterede om afholdelsen af Mørkhøjdagene. Hun oplyste, at ambitionen havde været større, end det var muligt at nå i år, men at dagen samlet set blev oplevet som hyggelig og vellykket. Der var musik og sang ved et af husets bands, linedance fra den anden side af gaden og et oplæg fra musikterapeuterne om PAMI. PAMI blev forklaret som en metode, hvor musik anvendes aktivt i plejen, særligt i forhold til borgere med kognitive udfordringer. Christina beskrev, hvordan musik kan bruges til at skabe kontakt, relation og ro hos beboere, som ellers kan have svært ved at forstå eller reagere på almindelige verbale instruktioner. Som konkret eksempel blev nævnt en beboer på Rosenstien, hvor sangen “I lærkereden” straks skaber kontakt, når man møder hende på gangen. Musikken kan dermed fungere som adgang til relationen og som støtte i plejesituationer, eksempelvis ved bad, måltider eller uro. Christina beskrev også, hvordan musik kan bruges til at dæmpe stemninger, og henviste til et konkret musikindslag ved arrangementet, hvor et klaverstykke gradvist blev dæmpet, så deltagerne til sidst sad meget afslappede og næsten ikke havde lyst til at rejse sig. Flere beboere havde efterfølgende givet udtryk for, at oplevelsen havde været god for dem. Der var enighed om, at musik samler mennesker, og det blev nævnt, at man til næste år gerne vil have husets eget orkester til at spille. ### Personalesituation og sommerferie Christina gav en status på personalesituationen og sommerferien. Før sommerferien havde ledelsen vurderet, at ferieplanen så nogenlunde ud, og Christina vurderede også efterfølgende, at mange af sommerferiens uger fungerede. Der var dog to uger, som blev beskrevet som meget hektiske og ikke gode for nogen. Problemet opstod blandt andet, fordi ferieplanlægningen foregik samtidig med rekruttering og medarbejderafgange, hvilket gjorde det vanskeligt at planlægge en robust bemanding. Situationen blev yderligere forværret af sygefravær, så bemandingen i perioder var nede på et minimum. Ledelsen har evalueret sommeren sammen med medarbejderne og lagt sig fast på, at ferieplanlægningen fremover skal håndteres anderledes, så man ikke igen står i samme situation. Christina understregede, at perioden havde været meget hård for alle parter. Sommerens bemandingssituation havde også betydning for aktiviteterne. Christina mindede om, at der før sommerferien faktisk var lavet aktivitetsplaner og foretaget indkøb, men at der i praksis ikke var personale nok til at gennemføre aktiviteterne. I uge 28 og 29 blev der afprøvet nogle aktiviteter i Unikahuset, men det viste sig blandt andet, at nogle af de planlagte aktiviteter, eksempelvis fodbad, ikke havde beboernes interesse. Ledelsen arbejder videre med at finde mere relevante aktiviteter. ## Pkt. 5 Beslutning efter afprøvning af varm mad til frokost ### Evaluering af forsøgsordningen Christina fremlagde evalueringen af forsøget med varm mad til frokost. Hun oplyste, at man ikke havde gennemført evalueringen præcis som oprindeligt aftalt med udsendelse via vogn, men i stedet havde spurgt beboerne direkte mundtligt, om de ønskede at beholde varm mad til frokost eller ønskede varm mad til aften. Også beboere på Rosenstien blev spurgt, selv om dette oprindeligt ikke var planen, fordi man vurderede, at flere her godt kunne give udtryk for deres ønsker. Resultatet af undersøgelsen viste, at ud af 108 adspurgte borgere ønskede 84 at få varm mad om aftenen, mens 24 ønskede varm mad til frokost. Christina oplyste, at Tulipanhuset var det eneste hus, hvor flertallet ønskede at beholde varm mad til frokost. I alle øvrige huse ønskede flertallet varm mad om aftenen. Der blev rejst kritik af, hvordan spørgsmålet nogle steder var blevet stillet, idet det blev hævdet, at en medarbejder havde spurgt på en ledende måde. Christina oplyste, at Anja havde fanget dette og korrigeret medarbejderen, så spørgsmålet blev stillet ensartet. Kritikken blev taget til efterretning. ### Kvalitet, serveringstidspunkt og økonomiske rammer Drøftelsen viste, at der var bred opmærksomhed på sammenhængen mellem serveringstidspunkt og kvalitet. Flere pegede på, at den varme mad opleves som væsentligt bedre, når den serveres tæt på tilberedningstidspunktet, og at kvaliteten tidligere faldt, når maden stod længe i varmeboks. Beboer-pårørenderådet understregede, at hvis ordningen ændres tilbage til varm mad om aftenen, skal det kun ske under forudsætning af, at kvaliteten kan opretholdes, og at maden ikke blot bliver “lagt tilbage” i en dårligere version. Der blev drøftet, om køkkenets produktion kunne omlægges, så tilberedningen af varm mad og smørrebrød blev byttet rundt tidsmæssigt. Christina forklarede, at varm mad skal laves så tæt på serveringstidspunktet som muligt for at bevare kvaliteten, og at dette skal kunne ske inden for de økonomiske rammer. Hun nævnte, at der skal ses nærmere på bemanding og eventuelle tiltag i køkkenet, men at der på tidspunktet for mødet ikke var truffet endelig afklaring. ### Madspild og tilbagemeldinger til køkkenet Beboer-pårørenderådet har ved tidligere møde ønsket indsats i forhold til madspild. Christina oplyste, at ledelsen arbejder på at ændre håndteringen af madspild, sådan som rådet tidligere havde ønsket. Rester køres nu tilbage til køkkenet, hvor de vejes og registreres på en liste. Lederne får disse oplysninger hver 14. dag, så køkkenet kan justere produktionen og få konkret feedback på retter, der enten fungerer godt eller dårligt. Som eksempel blev nævnt en vegetarbøf, som næsten ingen havde spist, og som flere havde oplevet som for stærk. Denne type tilbagemelding er vigtig for køkkenets videre planlægning. Der blev samtidig givet eksempler på, at nogle beboere nu spiser mere af den varme mad og i nogle tilfælde beder om ekstra portioner, hvilket blev fremhævet som positivt. #### Beslutning Det blev konkluderet, at Beboer- og pårørenderådet ønsker at arbejde videre med en løsning, hvor varm mad igen serveres om aftenen, men kun under forudsætning af, at kvaliteten er høj, og at ordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer. Christina tager dette med tilbage og undersøger de konkrete muligheder nærmere. ### Mellemmåltider, aftenmad og adgang til mad I forlængelse af drøftelsen om måltider blev det taget op, at flere beboere bliver sultne senere på aftenen, når der serveres rugbrød tidligt. Der blev nævnt eksempler på beboere, som tidligere havde fået tilbudt havregrød om aftenen, men som ikke længere kunne få det. Christina understregede, at hvis en beboer har behov for eller er vant til eksempelvis havregrød, bør dette kunne rummes inden for rammerne for mellemmåltider. Hun anerkendte samtidig, at praksis ikke er god nok endnu. Der blev også peget på, at der nogle steder mangler brød eller andre varer i køkkenerne om aftenen. Christina forklarede, at der i efteråret skal arbejdes med arbejdsgange omkring vareforsyning, og at køkkenkoordinator Anja nu deltager i den første halve time af alle ledermøder. Derudover skal medarbejdere i køkkenerne uddannes i håndtering af fødevarer, så der skabes bedre sammenhæng mellem køkken og afdelinger. Målet er, at der altid skal være adgang til noget at spise, hvis en beboer er sulten – også om aftenen eller natten. ## Pkt. 6 Indkomne forslag ### Alkohol og non-alkohol produkter ved fester og hyggearrangementer Der blev rejst spørgsmål til den praksis, der opleves som en stramning i forhold til alkohol ved fælles arrangementer. Det blev fremført, at nogle beboere savner den hygge, der tidligere kunne være forbundet med eksempelvis en lille whisky, likør i kaffen eller et glas vin i fællesskab, særligt lørdag aften. Det blev understreget, at der ikke var tale om ønske om beruselse, men om social hygge og smag. Christina redegjorde for ledelsens begrundelser. Den ene begrundelse er hensynet til beboere, som ikke kan tåle alkohol eller ikke kan styre det, og hvor alkoholcentrerede fællesskaber kan virke ekskluderende. Den anden begrundelse er, at alkohol ikke er sundt, særligt ikke i kombination med meget medicin og skrøbelighed, og at man tidligere har oplevet beboere blive meget dårlige. Derudover blev det nævnt, at kommunens økonomi er stram, og at det ikke er kommunens opgave at finansiere alkohol til beboerne. Christina præciserede, at der ikke er lavet en egentlig alkoholpolitik, men at man har strammet praksis i forhold til fællesskaber, hvor alkohol var det centrale. Det blev samtidig præciseret, at beboere gerne må tage egen vin eller whisky med og dele med andre i mindre private sammenhænge, eksempelvis til aftensmad eller hygge med nogle få venner. Der blev også peget på muligheden for at bruge alkoholfri produkter, som allerede anvendes ved fester i form af alkoholfri øl og vin. Christina tog ønsket om mere hygge og eventuelt brug af non-alkohol produkter med tilbage til ledergruppen til videre drøftelse. ### Grill på terrassen Der blev udtrykt ønske om, at terrassen og grillen bruges mere i sommerperioden. Det blev fremhævet, at grillen står synligt fremme, men at den opleves som underudnyttet. Christina erklærede sig enig i, at der burde være flere måltider og aktiviteter udendørs, når vejret tillader det. Hun bemærkede dog også, at nogle beboere ikke ønsker at sidde ude, eksempelvis fordi de synes, det er for varmt. Samtidig blev det nævnt, at det også handler om medarbejdernes vaner og prioriteringer samt om praktiske forhold som hjælp til transport af beboere frem og tilbage. ### Sommer uden aktiviteter Der blev rejst kritik af, at sommerperioden opleves som meget lang uden tilstrækkelige aktiviteter. Det blev fremhævet, at seks til otte uger uden indhold er for lang tid. Christina henviste til den tidligere gennemgang af sommerens bemandingsudfordringer og understregede, at det var vanskeligt at gennemføre aktiviteter i år. Hun pegede samtidig på, at der også er behov for flere frivillige og pårørende, som kan bidrage i sommerperioden, fordi medarbejderne også holder ferie. Det blev oplyst, at der tidligere er søgt efter frivillige, men at man kun fik én. Ledelsen vil søge igen og samtidig arbejde mere systematisk med de frivillige ved at skabe fælles møder, frokoster og planlægning tre til fire gange om året, så de frivillige i højere grad føler sig som en del af fællesskabet. ### Stolegymnastik og andre hverdagsaktiviteter Der blev efterlyst stolegymnastik, særligt for beboere i kørestol, som kan have glæde af bevægelse af arme og overkrop. Christina oplyste, at der ikke aktuelt er stolegymnastik, men at terapeuterne har et program, som kan bruges via radio eller lignende. Udfordringen er, at der mangler medarbejderressourcer og faste arbejdsgange til at gennemføre det som en del af hverdagen. Ledelsen har allerede tidligere drøftet, at dette kunne være en god aktivitet, særligt om formiddagen, men det er endnu ikke implementeret. Der blev også nævnt andre mulige aktiviteter som oplæsning af bøger, kortspil, banko, strikke- og hækleklub samt musikarrangementer på faste tidspunkter. Christina bemærkede, at mange af disse aktiviteter i princippet er gode idéer, men at de kræver enten medarbejdertid eller frivillige kræfter. Hun understregede, at næste skridt i udviklingen af hverdagen på Rosenlund netop er flere hverdagsaktiviteter, men at første halvår i høj grad har været præget af arbejdet med at få de rette medarbejdere på plads og skabe tydelige rammer for driften. Der blev konkret talt om muligheden for at undersøge interessen for en strikkeklub blandt beboerne, og det blev foreslået at spørge rundt blandt især de kvinder, der kunne have lyst til at deltage. ### Adgang til aktiviteter fra afdelingerne Der blev rejst bekymring for, at beboere fra især afdeling M og Lærkehuset ikke altid kommer med til fælles aktiviteter som onsdagssang og kirkesang, fordi de ikke bliver hjulpet derned. Christina understregede, at hvis beboere ønsker at deltage, skal de have mulighed for det. Hun aftalte at tale med Tina, den nye leder i Lærkehuset, så hun kan have særligt fokus på dette. ## Pkt. 7 Nyt fra beboerrepræsentanterne Der fremkom flere konkrete input fra beboersiden under mødet, særligt vedrørende måltider, aktiviteter, adgang til fælles arrangementer og ønsket om mere social hygge. Der blev blandt andet peget på behovet for mere musik, flere faste aktiviteter og bedre mulighed for at komme til arrangementer fra de enkelte afdelinger. ## Pkt. 8 Nyt fra pårørenderepræsentanterne Fra pårørendesiden blev der blandt andet rejst spørgsmål til måltidsrytme, sult om aftenen, adgang til mellemmåltider og kvaliteten af den varme mad. Der blev også peget på, at nogle beboere tidligere havde haft glæde af tilbud som havregrød om aftenen, og at sådanne individuelle behov bør kunne imødekommes. Derudover blev der udtrykt ønske om mere aktivitet og mere fleksibel brug af fælles rammer som terrasse og grill. ## Pkt. 9 Forslag til punkter til næste møde Der blev ikke gennemført en fuld behandling af alle planlagte punkter, da tiden løb ud. Flere af de emner, der blev drøftet under indkomne forslag og under ledelsens orientering, må derfor forventes at kunne tages op igen ved behov. ## Pkt. 10 Blad til beboerne Christina orienterede kort om status på arbejdet med et blad. Arbejdet har taget længere tid end forventet. Redaktionen har holdt møde i sidste uge, og Linda og Pernille er i den pågældende uge på Bakkegården for at se, hvordan deres blad laves, og få indsigt i opsætning og produktion. Det er afklaret, at bladet skal trykkes eksternt i byen, hvilket ikke bliver dyrt. Der mangler fortsat at finde en beboer, som vil deltage i redaktionen, og redaktionen skal tilbage til Bakkegården for at begynde at samle bladet. Christina oplyste også, at der er slået en frivillig stilling op med henblik på at finde eksempelvis en tidligere redaktør eller journalist, som kan hjælpe med at samle materialet. Det blev understreget, at bladet skal være beboernes blad og ikke ledelsens, og at det blandt andet kan indeholde beboerhistorier, interviews og indlæg fra beboerne selv. ## Pkt. 11 Næste møde Næste møde blev fastsat til den 26. november 2026 kl. 13.00-15.00. Der var en kort drøftelse af tidspunktet, men konklusionen blev, at man holder fast i det sædvanlige tidsrum. Næste møde 26.11 Evt afbud kan meddeles til Christina L. eller for beboern