---
title: "Nyhedsbrev for maj måned for beboere og pårørende på Egegården"
description: "Status på aktiviteter, hverdagen, personalsituationen"
date: "2026-05-12"
created: "2026-05-12"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Seniorer](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer)

                    [Boliger for seniorer](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer)

                    [Plejeboliger](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger)

                    [Egegården](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger/egegaarden)

                    [Om Egegården](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger/egegaarden/om-egegaarden)

                [Nyhedsbrev for maj måned for beboere og pårørende på Egegården](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger/egegaarden/om-egegaarden/nyhedsbrev-for-maj-maaned-for-beboere-og-paaroerende-paa-egegaarden)

# Nyhedsbrev for maj måned for beboere og pårørende på Egegården

## Kære beboere, pårørende og medarbejdere på Egegården

"Kom maj, du søde milde, gør skoven atter grøn…"  …  Maj måned er kommet til Egegården med lysere dage, blomster i krukkerne og mere liv omkring terrasser og haver. Rundt omkring på huset mærkes det tydeligt, at foråret giver ny energi og lyst til fællesskab.

Særligt markering af Kong Frederik X’s fødselsdag den 26. maj – hvor der skabes en hyggelig og festlig stemning på Egegården. Mange beboere vil gerne imødekomme denne særlige dag, hvor der naturligvis også blev gjort lidt ekstra ud af menuen.

Det er netop disse små særlige øjeblikke i hverdagen, som er også med til at skabe livsglæde og fællesskab på Egegården.

### Fokus på hverdagen og medarbejderne

På det seneste møde i Beboer- og Pårørenderådet blev der igen talt meget om hverdagen på Egegården og betydningen af stabilitet vedr. medarbejdere omkring beboerne.

Det er positivt, at alle sygeplejerskestillinger nu er besat, og at der også er kommet mere stabilitet blandt social- og sundhedsassistenterne. Samtidig arbejdes der fortsat med at ansætte flere aktivitetsmedarbejdere, så der kan komme endnu mere liv, samvær og aktivitet i huset hen over sommeren og efteråret.

Der er også fortsat fokus på arbejdsmiljø, trivsel og kontinuitet for både beboere og medarbejdere. Mange oplever, at det giver større tryghed, når det i højere grad er kendte medarbejdere, man møder i hverdagen. Det er noget, der arbejdes videre med.

Beboer- og Pårørenderådet har samtidig fortsat fokus på forhold omkring kvalitet, hygiejne, arbejdsmiljø og den generelle udvikling på ældreområdet. Der er blandt andet udtrykt bekymring over, at der ikke længere er samme fælles kommunale fokus på utilsigtede hændelser og hygiejneindsatser som tidligere.

### Mere fokus på aktiviteter og fællesskab

Et vigtigt tema på Beboer- og Pårørenderåds mødet var aktiviteter og livskvalitet. Beboer- og Pårørenderådet har understreget, hvor vigtigt det er, at aktiviteterne bliver tænkt på tværs af hele Egegården, så alle beboere får mulighed for at deltage i fællesskabet.

Der arbejdes blandt andet med:

- flere fælles aktiviteter på tværs af afdelingerne
- bedre muligheder for ture ud af huset
- mere brug af bussen
- styrket samarbejde med frivillige
- nye idéer til digitale aktiviteter og IT-hjælp til beboerne

Der blev blandt andet talt om muligheden for at få hjælp fra Ældre Sagen til IT-vejledning, så flere beboere kan blive mere fortrolige med digitale løsninger og lettere holde kontakt med familie og omverden.
Samtidig ser vi frem til, at nye aktivitetsmedarbejdere kommer på plads hen over sommeren, så der igen kan skabes endnu mere liv og flere fælles oplevelser i huset.

### Bedre internet og nye løsninger

Mange har gennem længere tid oplevet udfordringer med internet og dækning – særligt på afdeling C og D. Derfor er det positivt, at kommunen nu har sat mere fokus på området. Der arbejdes med nye routere, forstærkere og tekniske løsninger for at forbedre forbindelsen på Egegården.
Det er vigtigt, fordi gode digitale løsninger i dag er en stor del af både hverdagsliv, kommunikation og aktiviteter.

### Nyt om Egebladet og information på Egegården

Der arbejdes fortsat med idéer til en ny form for Egeblad eller informationsavis på Egegården. Målet er at skabe en mere levende og regelmæssig formidling af aktiviteter, nyheder og historier fra huset.
Der er også dialog om bedre information via TV-løsninger og digitale opslag, så nyheder og aktiviteter bliver lettere at følge med i for både beboere og pårørende.
Beboer- og Pårørenderådet ser meget positivt på arbejdet med at styrke kommunikationen og skabe mere synlighed omkring livet og fællesskabet på Egegården.

### Valg til Beboer- og Pårørenderådet på Egegården

Vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen? Har du idéer, engagement og lyst til at være med til at præge livet på Egegården?
Så har du nu mulighed for at stille op til Beboer- og Pårørenderådet.
Beboer- og Pårørenderådet er et vigtigt forum, hvor beboere, pårørende, frivillige og ledelse mødes om dialog, idéer og udvikling af hverdagen på plejehjemmet. Rådet arbejder blandt andet med trivsel, aktiviteter, samarbejde, hverdagsliv og fællesskab – altid med fokus på at skabe de bedst mulige rammer for beboerne.

#### Hvad arbejder rådet med?

Rådet er blandt andet med til at:

- skabe dialog mellem beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere
- komme med idéer til aktiviteter og arrangementer
- sætte fokus på trivsel og livskvalitet
- drøfte hverdagen på Egegården
- bidrage med ønsker, forslag og gode initiativer
- styrke fællesskabet og samarbejdet

Rådet handler ikke kun om møder og kaffe – selvom der selvfølgelig også er kaffe. Det handler om at gøre en reel forskel i hverdagen.

#### Hvem kan stille op?

Du kan stille op hvis du er:

- Beboer på Egegården
- Pårørende til en beboer på Egegården
- Frivillig med tilknytning til Egegården

Der vælges repræsentanter blandt både beboere, pårørende og frivillige, så forskellige stemmer og perspektiver bliver hørt.

#### Hvorfor stille op?

Fordi dine idéer og erfaringer betyder noget.

Måske har du:

- gode forslag til aktiviteter
- ønsker til hverdagen
- lyst til at styrke fællesskabet
- mod på at være talerør for andre
- lyst til hyggelige møder med mening

Man behøver ikke have erfaring – kun lyst til at deltage og bidrage.

#### Frist for opstilling, Indstilling til opstillingslisten afsluttes

Onsdag den 4. juni kl. 18.00  - skriv dig på en af listerne der hænger på en af opslagstavlerne i alle afdelinger – eller skriv her til: peter@bpregegaarden.dk
Det vil være en stor fordel, at det nye råd er valgt inden næste møde i Beboer- og Pårørenderådet, som afholdes sidst i juni måned.

## Afslutningsvis

Maj måned er en tid med lys, liv og fællesskab. På Egegården håber vi, at sommeren vil bringe endnu flere gode oplevelser, aktiviteter og hyggelige stunder for både beboere, pårørende og medarbejdere.
Der arbejdes fortsat for at skabe en hverdag med tryghed, trivsel og fællesskab – og for at sikre, at Egegården også fremover er et godt sted at bo, besøge og arbejde.

Vi går ind i en tid med lysere dage og forhåbentlig mere stabil drift. Vi håber, at foråret og påsken vil bringe gode oplevelser og fællesskab på tværs af Egegården.

Tak til medarbejderne for en fortsat stor indsats – og tak til beboere og pårørende for opbakning og forståelse.

Har du input til beboer- og pårørenderådet, er du altid velkommen til at skrive en mail til peter@bpregegaarden.dk

Næste møde i Beboer- og pårørenderådet afholdes 24. juni 2026.

![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/750b3923-ef24-4230-44e7-08ddd313db30?width=800)

                            [Læs mere om beboer- og pårørenderådet på Egegården](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/25091209-0f3e-4a19-8290-fc0a928a191a)

### Egegården

                                Klausdalsbrovej 213, 2860 Søborg

                                egegaarden@gladsaxe.dk

### Ring til os

[39 57 46 00](tel:39%2057%2046%2000)

### Bemærk

                            Plejebolig leder: Jan Munkholm. Telefonnummer: 20 34 16 73
