---
title: "Møde i Beboer-og pårørenderådet på Egegården den 29. april 2026"
description: "Læs referatet af mødet den 29. april 2026"
date: "2026-05-21"
created: "2026-05-21"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Seniorer](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer)

                    [Boliger for seniorer](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer)

                    [Plejeboliger](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger)

                    [Egegården](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger/egegaarden)

                    [Om Egegården](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger/egegaarden/om-egegaarden)

                [Møde i Beboer-og pårørenderådet på Egegården den 29. april 2026](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/boliger-for-seniorer/plejeboliger/egegaarden/om-egegaarden/moede-i-beboer-og-paaroerenderaadet-paa-egegaarden-den-29-april-2026)

# Møde i Beboer-og pårørenderådet på Egegården den 29. april 2026

Dato: 29. april 2026
Tid: kl. 15.30–17.15
Sted: Festsalen, Egegården

Referat, møde i Beboer- og Pårørenderådet (BPR)

## 0. Følgende var til stede

Peter, Jeanne, Helle, Birgit, Uje og Jan.

## 1. Bemærkninger til referat fra BPR 10/12-2025

Der var ingen bemærkninger fra de fremmødte.

## 2. Input til dagsorden for mødet 29/04-2026

Der var følgende input fra Jan.
Man ønsker fra forskellige sider, at der er noget eftermiddags-/aftenundervisning på et tidspunkt. Det ene emne kunne handle om demens og ældre, og det andet emne kunne være det at bo på et plejecenter.
Dette punkt behandles i løbet af mødets dagsorden.

## 3. Personalesituationen på Egegården – samt bemanding om aftenen

(Herunder håndtering af UTH’er)
Vi talte om utilsigtede hændelser (UTH), og at der ikke længere er en samlet opsamling i kommunen i forhold til dette. Således er det kun nu på Egegården, at man forsøger at opsamle på utilsigtede hændelser, og Jan oplyser, at det helt konkret er i forhold til afdeling C og D.
Jan oplyste, at et andet plejecenter gør det samme ift. UTH.

Helle spørger ind til, om der ikke længere er en UTH-sagsbehandler, hvilket Jan bekræfter, at der ikke er. Jan informerer yderligere om, at der heller ikke længere er en fælles tværgående indsats vedrørende hygiejne.

Uje gør opmærksom på, at der eksempelvis på hygiejneområdet er vigtigt, at man på afdelingerne sikrer at bruge de her servietter, således at man ved, hvem der sidder hvor, og at man både med hensyn til medicin og hygiejne har styr på borgerne.

Beboer- og pårørenderådet synes, at det er kritisabelt, at kommunen ikke har et samlet fokus på utilsigtede hændelser, hygiejne og at der ovenikøbet i forbindelse med justering af forhold for tilsyn i kommunen ikke længere er et eksternt tilsyn. Det aftales, at Peter på vegne af beboer- og pårørenderådet skriver en sag til kommunen med denne bekymring.

Personaleniveauet på Egegården er stadigvæk uden ændringer i personalesætningen. Alle sygeplejerskestillinger er nu besat, og der er dermed afklaring på det område.

Alle assistenter på alle afdelinger er også besat, og dermed er der mindst tre til fire assistenter på hver afdeling i vagtlagene. Der er dog muligvis flere samtaler i forhold til nok en assistentstilling.

Aktivitetsmedarbejdere mangler stadigvæk at blive besat i flere stillinger. Der er internt opslag ude i Gladsaxe Kommune, og det skal være besat senest i august måned.
Der er også fokus på ansættelse af en tredje leder, og ansættelsesprocessen er i gang. Det bemærkes, at man som leder på Egegården typisk har omkring 50 ansatte i berøring/ansvar for.

Uje bemærker, at der er meget skift af personale. Det kunne være ønskeligt, at man havde mere kontinuitet, således at det i højere grad er de samme medarbejdere omkring den enkelte borger. Jan understreger, at det er meget svært at få det til at gå op i en højere enhed, men vil forsøge at kigge på, hvad der er muligt.

Det har tidligere været italesat, at man ville nedskalere eftermiddagsvagten til kun tre ansatte. Dette er ikke længere gældende, men man vil stadig forsøge at holde fast i, at hver ansat, der er på arbejde, har fire til fem borgere i vagten.

Peter kom med input om, at der på afdeling C og D nogle gange inden for de seneste måneder har været episoder, hvor der har været fire hjælpere på hver afdeling og én assistent, som har gået imellem afdelingerne. Det har givet en rigtig god arbejdsrytme og arbejdsklima, og både ansatte og beboere har været glade for det. Jan tager imod den positive tilbagemelding og vil undersøge nærmere, hvad der er muligt.
Peter påpeger i den forbindelse, at når man har sådan en struktur, er det vigtigt, at der er en, der er udpeget med et formelt ansvar og ikke bare en assistent, som forsøger at lede uden reel organisatorisk ansvarsplacering.

Fordelingen af opgaver er ændret, således at det nu er ansatte med de rette kompetencer, der fordeler opgaverne. Det vil sige, at det ikke længere er medarbejderne, der blot efter bedste evne fordeler opgaverne blandt sig.
Jan oplyser, at man i øjeblikket arbejder hen imod færre ufaglærte og flere faglærte, men det betyder desværre også, at der bliver færre hænder, idet én faglært lønmæssigt ca. svarer til to ufaglærte.

Helle spørger ind til udfordringerne i forhold til nærhed vedrørende ledelsesstøtte. Før var der fire ledere, og nu er der tre. Jan forklarer, at for hver leder der ansættes, går lønmidlerne fra medarbejderne, og han prioriterer derfor færre ledere og flere ansatte.
Jan vil til næste møde i juni fremlægge en klar struktur, så man kan se, hvordan ledelse og opgaver er fordelt.

## 4. Status vedr. mad og servering i 2026

Uje bemærker, at det er vigtigt, at der ikke serveres mad som fællesanretning, men som det foregår på afdelingerne, hvor maden portionsanrettes. Det giver også sikkerhed for, at hygiejnen bliver overholdt.

Der kommer input tilbage om, at der generelt er tilfredshed med maden i afdelingerne. Dog kan der være perioder eller enkelte dage, hvor maden ikke er tilfredsstillende, eksempelvis som her den anden dag, hvor der blev serveret lever.

Uje bemærker, at det man tidligere har talt om, nu er det blevet effektueret, at der er fundet en løsning, nemlig at maden nu smager af noget.

Jan fortæller, at man fra køkkenets side er glade for den nye løsning. Det har givet mulighed for at være meget mere fremme med at lave det, som man gerne vil, og det som beboerne ønsker, og også komme ud i afdelingerne for at høre om deres konkrete oplevelser og tage det med tilbage til arbejdet i køkkenet.

Helle gør opmærksom på, at der stadigvæk er uhensigtsmæssigheder, hvis man kommer for sent op, at man så får den varme mad meget tidligt. Jan pointerer, at det har man ikke en løsning på og ved faktisk ikke, hvordan det kan løses.
Uje bemærker, at man eventuelt kunne springe morgenmaden over og så direkte sætte den varme mad. Det må man kigge på, når man har flere erfaringer.

Jan fortæller, at der fra kommunens side er vagt interesse for en måltidsundersøgelse, og videresender mødeindkaldelsen til Peter og Izabella.

## 5. Orientering om budget 2026

Jan fortæller, at det ser fornuftigt ud, og at man kun er en lille smule presset i forhold til økonomien. Det har været ”positivt” (set med økonomiske briller), at der gennem længere tid har været cirka 10 vakante stillinger, som har påvirket økonomien.

Jan fortæller - Den eneste udfordring lige nu er sidst i sommerferien omkring uge 30.
Peter italesætter, at der generelt er en dårlig stemning i og ift. synet på afdeling C og D. Jan oplyser, at man via arbejdsmiljøkonsulenter og psykologer er opmærksom på problemet.
Peter gør opmærksom på, at det er en uheldig tendens, hvis der ikke findes løsninger på et dårligt arbejdsmiljø, og at det skaber et dårligt omdømme for Egegården. Det er det, der også høres ude i byen.

Peter spørger ind til budget 2027–2030, hvor man har sendt input, og Jan fortæller, at det har været til behandling i kommunen, men at der endnu ikke er kommet tilbagemelding.
Der blev nævnt input om bedre internet, selvledelse og bedre kommunikation og formidling, så Egegården bliver et attraktivt sted at bo og arbejde.

Der blev i dette dagsordenpunkt også drøftet, at beboerne i dag er væsentligt mere plejekrævende, mens antallet af ansatte er reduceret over de sidste 10–15 år, og at der bør findes en løsning på dette. BPR vil skrive til kommunen om problemstillingen.
Jan sender materiale til Peter om bemanding i 2025.

## 6. Input fra de frivillige og kommende aktivitetsmedarbejdere

Det er meget tydeligt, at beboerne, særligt på afdeling C og D, har manglet aktivitetsmedarbejdere i lang, lang tid, men det er ikke formodningen, at det fortsætter i ret meget længere tid. Som talt om tidligere, håber vi på, at de aktivitetsmedarbejdere, der skal ansættes snart, bliver ansat.

Det er også vigtigt at bemærke, at Egegården skal ses som et stort hus, således at man har mulighed for at fordele aktiviteter på tværs af afdelingerne, og så aktiviteterne ikke kun er knyttet til én afdeling, men at de faktisk også kan benyttes af beboere fra andre afdelinger.

Beboer- og pårørenderådet lægger stor vægt på, at ledelsen på Egegården sikrer, at dette bliver bedre, således at man ikke som borger sidder og føler sig ked af det og har en demotiverende hverdag.

Jan lovede, at så snart man får ansat alle aktivitetsmedarbejdere, så sætter man sig ned igen og kigger på, hvordan man får en bedst mulig struktur på plads. Herunder også det med at komme på tur og bruge bussen i rette og nødvendige omfang.
Det er selvfølgelig altid en afvejning og en balance, hvordan man får mest muligt ud af ressourcerne – om man skal køre afsted med fire beboere, eller om man kan lave noget for 12 eller 20 beboere på Egegården. Det er beboer- og pårørenderådet åbne for at drøfte og finde løsninger på.

Uje bemærker, at der kunne være større glæde og gavn af, at beboerne på Egegården blev oplært til at have bedre IT-færdigheder.
Peter bemærker, at man netop på beboermødet på afdeling D den anden dag talte om lignende, og her lovede Pernille at undersøge, om man kunne få konsulenter ud fra Ældresagen, der kunne hjælpe beboerne til at blive mere digitale og gøre brug af de løsninger.

## 7. Opfølgning på udestående punkter fra sidste møde

Første punkt er navneskilte ved opgangene, og Jan oplyser, at man nu har fundet en holdbar løsning, og man vil lave en forsøgsordning, som man også kender fra Rosenlunden, og det vil blive lavet på afdeling C og D, og det bliver iværksat således, at det skal prøveperioden til start fra 1. juli.

Internetforbindelse. Jan fortæller, at kommunen nu har rettet sit fokus på internetforbindelse på Egegården og den dårlige dækning, der er på i hvert fald afdeling C og D. Der er lavet forskellige forsøg, som Kennet også har understøttet. Der har været to personer fra Gladsaxe Kommune for at se på sagen og finde løsninger. Fra afdeling C er der eksempelvis skiftet router, og det er der dog ikke på afdeling D, for man vil lige se, om det hjalp med at skifte router endnu videre, at der på afdelingen er sat forstærkere og access points til at forstærke signalet.

Egebladet, som også fremgår af punkt 8, at aktivitetsmedarbejderne er kommet på plads hen over sommeren, så vi vil finde en løsning, således at vi kan lave en eller anden form for blad eller omdelt papir, der fortæller lidt om aktiviteterne på Egegården. Det bliver nok ikke helt det gode gamle Egeblad, men vi må se, hvad vi kan finde af løsninger.
Peter pointerer, at vi jo netop har fundet løsningen i forhold til trykning. Nu mangler vi egentlig bare indhold.

Herunder forklarer Peter, at han havde en god dialog med Therese fra Gladsaxe Kommune i forhold til opdateringen af Egegårdens webside.

## 8. Egebladet 2026 – fremtid og muligheder

Punktet er drøftet op under punkt 7.

## 9. Særligt ift. møderække i 2026 / Årshjul 2026 / Samt valg til BPR i 2026

Vi startede med at tale om valg til beboer- og pårørenderådet, og Peter fremhæver, at vi jo er over deadline for, at valget skulle have været afviklet.
Det aftales derfor, at Peter laver et oplæg, som skal omdeles til alle beboere, og at der hænges noget på opslagstavlen, som man kan skrive sig på. I oplægget vil man også kunne skrive sig på som enten beboer eller pårørende.
Vi aftaler, at valghandlingen skal være gennemført senest først i juni, således at vi kan effektuere det nye beboer- og pårørenderåd til vores møde sidst i juni måned.

Peter fremhæver i forhold til år 2026, at det nye politiske råd kommer på besøg den 18. juni kl. 16.30.

## 10. Uafsluttede emner

Punktet er drøftet op under punkt 7.

## 11. Eventuelt

Jeanne bemærker, om vi ikke skulle have en sommerfest, og der bliver drøftet, hvordan det kunne se ud. Jan lover at undersøge og vende tilbage med svar.
