Skip til hoved indholdet

Egegården som arbejdsplads

Vi fejrer livet sammen med beboerne og byder op til dans. Vil du danse med?

Hvis du siger ja til dansen, kan vi tilbyde en arbejdsplads som har fokus på høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Vi tager afsæt i beboernes ønsker og behov og forventer at du som medarbejder interesserer dig for beboerens livshistorie og er god til at involvere både beboere og pårørende i dit daglige arbejde.

Vi lægger vægt på, at du har en høj faglighed og kan bidrage positivt til det tværfaglige samarbejde. Det betyder, at du er god til at bruge dine egne kompetencer, men samtidig kan se, hvor du kan have glæde af at samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, ernæringsassistenter, rengøringspersonale med flere.

Som medarbejder skal du kunne tage medansvar for et godt arbejdsmiljø. Du skal kunne holde fokus på det, der fungerer, og være åben og anerkendende i din kommunikation.

Når du starter som medarbejder hos os, vil du få tilbudt et omfattende intro- og mentorforløb. Vi sørger for, at du får den nødvendige introduktion og oplæring. Du vil få en mentor, som du kan bruge som faglig- og kollegialsparringspartner.

Vi tilbyder dig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer. Du kan blandt andet deltage i vores åbne undervisning, hvor du får den sidste nye viden inden for forskellige faglige områder, for eksempeldemens, palliation, sårpleje med videre

Vi udviser høj grad af fleksibilitet for at imødekomme dine ønsker og behov ift arbejdstider og har fokus på at der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Når du arbejder hos os, håber vi, at du vil føle, at vi nyder vi godt af hinandens ressourcer, fordi vi alle betyder noget.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads. Hos os arbejder du sammen med mange forskellige fagligheder og mange forskellige nationaliteter og kulturer. Vi taler alle sprog, og vi respekterer hinandens forskelligheder. Den høje faglighed og den kærlige pleje er vores kernekompetencer, men vi gør det bare lidt anderledes og lidt bedre end alle andre.

Er du interesseret - så giv os et kald

Hvis vi har fået vakt din interesse, og du har fået lyst til at arbejde hos os, så kig forbi, eller giv os et kald på telefonen.

Vil du vide mere?

Opgaver og ansvar for en social- og sundhedshjælper

Opgaver og ansvar for en social- og sundhedsassistent

Ledige stillinger

Kompetenceudvikling

Personalegoder

Egegården

Klausdalsbrovej 213, 2860 Søborg
egegaarden@gladsaxe.dk

Ring til os

Bemærk

Plejebolig leder: Jan Munkholm. Telefonnummer: 20 34 16 73

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback