---
title: "Danmarksture"
description: "Gladsaxe Kommunes Danmarksture løber af stablen til september."
date: "2026-03-23"
created: "2024-04-17"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Seniorer](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer)

                    [Aktiviteter, ture og motion](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/aktiviteter-ture-og-motion)

                    [Rejser og ture](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/aktiviteter-ture-og-motion/rejser-og-ture)

                [Danmarksture](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/aktiviteter-ture-og-motion/rejser-og-ture/danmarksture)

# Danmarksture

Årets Danmarksture går i år til Vestkysten med øhop 31. august til 4. september og Nord for Limfjorden 7.-11. september

## Oplev kongerigets dejligst egne

Traditionen tro arrangerer og afholder Gladsaxe Kommune to Danmarksture hvert år, hvor du har mulighed for at rejse ud i det ganske land sammen med andre og opleve nogle af kongerigets dejligste egne.

I år kan du glæde dig til at komme på Danmarkstur ud til den jyske vestkyst eller op nord for Limfjorden. Og som altid byder turene på hyggelig socialt samvær og en vifte af aktiviteter.
Lige fra besøg på historiske steder, spændende museer, byture og dagsture til lokale naturperler.

## Info om pris, deltagerkrav og tilmelding

###

                                    Hvad koster det?

Hver Danmarkstur koster 6.800 kr. pr. person i et enkeltværelse og 6.200 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Prisen er inklusive hotelophold, transport, alle måltider og entré til museer og seværdigheder.
Turene foregår i bus med afrejse fra og hjemkomst til Rådhuspassagen.

###

                                    Krav for deltagelse

For at kunne deltage, skal du være pensionist, førtidspensionist, efterlønsmodtager, selvpensioneret eller seniorpensionist i Gladsaxe Kommune.

Du skal være selvhjulpen og kunne gå mindre ture – både på toppede brosten, i naturen og på trapper.

Tilmeldingen er bindende. Det vil sige, at det er
din egen private rejseforsikring, der skal dække udgiften ved afbestilling.

###

                                    Info-møde

Forud for rejsen vil der blive afholdte et info-møde, hvor vi fortæller mere om turen og turens seværdigheder, og hvor du har mulighed for at møde de øvrige rejsedeltagere og turlederne.

###

                                    Tilmelding

Ønsker du at deltage på en eller flere af Danmarksturene, kan du tilmelde dig her på siden via den blå boks.

Hvis du ikke har mulighed for at tilmelde dig digitalt, kan du tilmelde dig fysisk – ved at hente et tilmeldingsskema i borgerreolen i rådhushallen på Gladsaxe Rådhus. Du skal blot udfylde skemaet og aflevere det i en lukket kuvert til medarbejderen i infoskranken i rådhushallen. Mærk kuverten ’Danmarksture, att.: Ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg’.

#### Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er 1. maj, og umiddelbart herefter får du besked, om du har fået plads på turen. Ellers kommer du automatisk på venteliste og får tilbudt en plads ved afbud.
Vær opmærksom på, at når du har fået tildelt en plads på turen, så det er din egen rejseforsikring, der – ved afbestilling i tilfælde af sygdom - skal dække evt. udgifter i forbindelse med rejsen.

###

                                    Vestkysten med øhop 31. august til 4. september

Vesterhavet har gennem tiden sat sit præg på landskabet og livet langs den kyst, som vi skal opleve på denne tur.
Vi bor midt i Ribe på det smukke, gamle Hotel Dagmar, og herfra skal vi blandt andet på øhop til Rømø, Mandø og Fanø.

Programmet byder også på besøg på Rødding Højskole, rundvisning og eftermiddagskaffe på Gram Slot samt besøg i Vadehavscenteret og Flygtningekirkegården ved Museum FLUGT i Oksbøl.
Vi skal en tur til Blåvandshuk, museet Tirpitz, et ravmuseum og et lokalhistorisk museum. Derudover besøger vi Esbjerg, sejler ud til de omkringliggende øer med færge og meget andet.
Desuden har du mulighed for at deltage i forskellige hyggeaktiviteter, som turlederne afholder om aftenen i løbet af ugen. Glæd jer til en dejlig tur.

###

                                    Nord for Limfjorden 7. - 11. september

Den nordjyske natur og lokale seværdigheder er noget helt specielt. Det rå landskab med store kyststrækninger, åbne vidder og byer, som blandt andet er præget af søfart og handel.
Vi bor på Hotel Frederikshavn, centralt beliggende i byen af samme navn. Rejsen til Jylland går med færgen til Aarhus og derfra videre nordpå. Undervejs gør vi ophold i Mariager
med sightseeing og traktement, inden vi ankommer til hotellet.

Ugens program byder på udflugter til blandt andet Voergaard Herregård, hvor vi skal på rundvisning. Vi skal også besøge et minibryggeri, nyde den smukke udsigt fra Pikkerbakken (udsigtsplatform), på guidet tur til og rundt i Skagen og have en tur med Sandormen ud på Grenen, og se hvor Vesterhavet og Skagerrak mødes. Der bliver også tid til en tur til St. Vildmose med guide på bussen samt en tur til Løkken. På hjemrejsen gør vi stop i Aarhus. Her skal vi blandt andet på guidet panoramabustur rundt i byen samt besøge Marselisborg Slotspark og Mindehaven. I løbet af ugen arrangerer turlederne hyggelige sociale aktiviteter om aftenen. Glæd jer til en skøn tur.

## Tilmeld dig turene her

                            [Vestkysten med øhop](https://gladsaxe.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=128489&amp;catalog=e14fb37e-48af-41c1-8215-cfcaa2ac058d)

                            [Nord for Limfjorden](https://gladsaxe.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=90125&amp;catalog=e14fb37e-48af-41c1-8215-cfcaa2ac058d)

### Ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg

                                Rådhus Alle 7

                                        2860

                                        Søborg

### Ring til os

[39 57 55 43](tel:39%2057%2055%2043)
