Skip til hoved indholdet

Træn hjemme

Motion - det giver livskvalitet

Det er vigtigt, at du spiser rigtigt og er fysisk aktiv gennem hele dit liv. Det er aldrig for sent at komme i gang. Du får livskvalitet af at bevæge dig, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle – unge som ældre – er fysisk aktive minimum 30 minutter hver dag.

Nu kan du træne derhjemme

Lis og Calle har lavet en video så du kan træne derhjemme, hvis du ikke kan komme til træning i dag.

Læs flere gode råd om at motionere

Bevæger du dig, så stiger pulsen, åndedrættet øges, du får sved på panden og styrker din form. Kan du ikke klare 30 minutters aktivitet i ét stræk, så fordel aktiviteterne hen over dagen, med for eksempel tre aktiviteter af 10 minutters varighed.

Du vinder den store gevinst hver gang, du dyrker motion. Du får en bedre kondition og styrker krop og sjæl. Samtidig får du flere kræfter i hverdagen, og du vil opleve, at du kan overkomme flere ting.

Undersøgelser har vist, at inaktivitet øger aldringsprocessen, mens aktivitet nedsætter hastigheden af aldring. Samtidig er det velkendt, at motion øger din appetit i positiv retning, så du får lyst til at spise mere.

Al bevægelse er motion, og du kan begynde ved at indlægge flere bevægelser i din hverdag.

Hent inspiration til motion i hverdagen her:

  • Gå rundt i dit hjem – det er træning
  • Når du dækker bord, så gå flere gange med få ting ad gangen
  • Rejs dig og sæt dig ofte
  • Ser du tv eller hører radio, så lav benøvelser imens
  • Lav et siddende eller et sengeliggende gymnastikprogram dagligt
  • Tag trappen i stedet for elevatoren 
  • Gå en omvej, når du går ud for at handle
  • Dans til musik i radioen
  • Stå af bussen et par stoppesteder før du skal af, og gå det sidste stykke

Det kan være svært at komme i gang, og der kan gå nogen tid, før effekten viser sig. Men din kondition vil blive styrket, og du vil opleve mere bevægelsesfrihed i hverdagen.

En anden stor gevinst ved den daglige motionstime er det psykiske velvære, du opnår, når du dyrker motion og de sociale relationer, der naturligt opstår i samvær med de øvrige deltagere på holdet.

Kontakt

Idrætslærer Calle Greisholm

Idrætslærer Calle Greisholm

Søborg Hovedgade 198
2860 Søborg
cargre@gladsaxe.dk

Ring til os

Idrætsleder Lis Greisholm Christiansen

Søborg Hovedgade 198
2860 Søborg
soflgc@gladsaxe.dk

Ring til os

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback