---
title: "Kræft"
description: "Info om hvordan fysisk træning kan lindre, få hjælp hos kræftkoordinatoren."
date: "2026-05-12"
created: "2024-05-24"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Pårørende](https://gladsaxe.dk/borger/paaroerende)

                    [Pårørende til en med fysisk sygdom](https://gladsaxe.dk/borger/paaroerende/paaroerende-til-en-med-fysisk-sygdom)

                [Kræft](https://gladsaxe.dk/borger/paaroerende/paaroerende-til-en-med-fysisk-sygdom/kraeft)

# Kræft

Her på siden kan du læse om tilbuddene til borgere med kræft i Gladsaxe kommune.

Hvis du har fået kræft, kan det være en god støtte for dig og dine pårørende at tale med kræftkoordinatoren, der kan hjælpe dig gennem dit forløb.
Du og dine pårørende kan få hjælp til skabe overblik over dine muligheder for at få hjælp og støtte til at koordinerer dit forløb i kommunen.

Kræftkoordinatoren kan :

- Rådgive om bivirkninger og følger af din sygdom og behandling
- Støtte dig til at håndtere din sygdom i forhold til familie, venner og arbejdsplads
- Være din kontaktperson i kommunen
- Samtale med kræftkoordinator kan foregå hjemme hos dig, i Forebyggelsescentret eller over telefonen.

## Sådan kommer du i gang

Du skal have en henvisning eller genoptræningsplan fra hospitalet, henvisning fra egen læge eller selv henvende dig til kræftkoordinatoren.

Nedenfor har vi samlet vores tilbud til dig. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kræftkoordinatoren, se kontaktoplysninger længere nede på siden.

## Vores tilbud til dig

###

                                    Fysisk træning

Fysisk træning kan lindre gener fra kræftsygdom og de gener, der kan opstå i forbindelse med behandlingen af kræft. Samtidig kan træningen give fornyet energi og dermed lette vejen tilbage til hverdagslivet.
Formålet med fysisk træning er

- Forbedre din kondition og muskelstyrke
- Styrke dit immunforsvar og mindske bivirkninger
- Øger din fysiske og psykiske velvære
- Øger dit energiniveau i hverdagen
- Give dig inspiration til fysisk aktivitet
- Vil du vide mere, så kontakt kræftkoordinatoren, se kontaktoplysninger længere nede på siden.

###

                                    Vi samler kræfterne

Gladsaxe Kommune er en del af samarbejdet ”Vi samler kræfterne” med otte kommuner i hovedstadsområdet.
Det giver mulighed for at få et tilbud, som er målrettet din sygdom og dit behov. Nogle hold er i Gladsaxe, andre vil være i nabokommunerne.

###

                                    Energiforvaltning

Træthed, som opstår i forbindelse med kræft - også kaldet fatigue – er en almindelig bivirkning af behandlingen og en af de hyppigste senfølger efter kræft. Trætheden er anderledes end almindelig træthed, og kan ikke soves væk.
Energiforvaltning er en metode, til at styre sin mentale og fysiske energi for at undgå overbelastning og forværring af symptomer som træthed, ved at planlægge og prioritere aktiviteter.

Formålet med energiforvaltning er

- Få redskaber til at håndtere den udtalte træthed (fatigue) ved at balancere aktiviteter, der er energikrævende med mindre energikrævende aktiviteter eller med restitution/pauser.
- Prioritere hvile, tilpasse aktivitetsniveauet (fysisk og mentalt) og søge støtte til at spare på "energi-kontoen", så livskvaliteten bevares.
- Det involverer at være bevidst om, hvad der dræner og giver energi, og aktivt styre sin hverdag derefter, hvilket ofte inkluderer lettere motion og hjælpemidler.

###

                                    Diætist vejledning

- Formålet med kostvejledningen er at forebygge forværring og komplikationer af kræftsygdom
- Du vil blive indkaldt til en afklarende samtale, hvor din situation og dine behov afklares
- Ud fra en faglig vurdering, kan du efterfølgende blive tilbudt et forløb med 1-5 samtaler hos den kliniske diætist
- Samtalerne tager udgangspunkt i dit liv og diætisten vil spørge ind til dine nuværende kostvaner samt hjælpe og støtte dig til realistiske ændringer.

###

                                    Røg- og Nikotinstop

Har du et ønske om at stoppe med røg og nikotin, men oplever at det er svært? Så deltag i et gratis røg- og nikotinstopforløb. [Du kan finde vores ryge- og nikotinstopforløb her.](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/a4d37597-6238-444e-9a24-bf12834a22e5 "Du kan finde vores ryge- og nikotinstopforløb her.")

[Få hjælp og viden hos Kræftens Bekæmpelse](https://www.cancer.dk/hverdag/?itm_source=cancerdk&amp;itm_medium=forside-banner&amp;itm_campaign=promovering-cancerdk-forside&amp;itm_content=forside-banner-1 "Få hjælp og viden hos Kræftens Bekæmpelse")

### Kræftkoordinator

                                Søborg Hovedgade 198

                                        2860

                                        Søborg

                                cancer@gladsaxe.dk

### Ring til os

39575757
