Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Pårørende Guide til pårørende

Guide til pårørende

Bagerst i værdighedspolitikken findes en særlig ’Guide til pårørende’. Her er det muligt at finde svar på nogle af de mange spørgsmål, du som pårørende støder på, når du skal hjælpe og handle på vegne af en forælder eller ægtefælle.

Som ægtefælle, barn eller ven skal du være særligt opmærksom, hvis en af dine pårørende bliver ramt af sygdom, og du skal hjælpe og handle på dennes vegne.

Guide til familie og netværk

Du skal være opmærksom på, at din pårørendes selvbestemmelse og personlige oplysninger er beskyttet af lovgivningen. Det betyder blandt andet, at det er din  pårørende, der bestemmer, om du skal deltage i møder med os, og hvorvidt vi må dele hans eller hendes personlige oplysninger med dig. Se nedenfor for information om fuldmagter,  hvis I ønsker, at du for eksempel får adgang  til flere oplysninger og mulighed for at handle på vegne af din pårørende.

En generel fuldmagt eller en fremtidsfuld magt kan gøre det muligt for dig at handle, hvis en person tæt på dig kommer ud for en ulykke, bliver ramt af alvorlig sygdom eller mental svækkelse, for eksempel demens. På den måde kan du tage dig af økonomiske og personlige forhold, for eksempel få adgang til e-Boks, betale regninger og tilladelse til at kommunen må dele oplysninger med dig.

Det er kun en habil pårørende, som kan give dig ret til at handle på hans eller hendes vegne, og det er derfor en fordel, hvis I taler om de forskellige  muligheder for fuldmagt på et tidligt  tidspunkt i et sygdomsforløb. Følg linket til borger.dk fuldmagter, hvor du kan finde flere oplysninger om ansøgning af en generel fuldmagt og fremtidsfuldmagt. 

Et værgemål kan blive aktuelt, hvis din pårørende ikke er i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold.  I en sådan situation kan det være nødvendigt,  at vedkommende kommer under et såkaldt værgemål, så du kan handle på hans eller hendes vegne. I det tilfælde at din pårørende ikke længere er habil – og dermed ikke i stand til at give fuldmagt – er værgemål den eneste tilbageværende løsning

Ved at oprette et behandlingstestamente kan du sikre, at lægerne følger dine ønsker til behandling, hvis du en dag ikke selv er i stand til at give besked.

Du kan i behandlingstestamentet fravælge livsforlængende behandling, også genoplivning ved hjertestop, i tilfælde hvor:

  • du ligger for døden, og behandlingen kun forlænger dit liv, men ikke medfører, at du får det bedre, eller dine smerter bliver lindret.
  • du er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at du aldrig kommer til at kunne tage vare på dig selv fysisk og mentalt.
  • lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde, selvom du overlever behandlingen.

I dit behandlingstestamente kan du også angive, at du ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang, hvis du ikke længere er i stand til at tage vare på dig selv. Det gælder for eksempel, hvis du bliver dement.

Hvis du ikke har registreret dine ønsker i behandlingstestamentet, vil lægerne som udgangspunkt gøre, hvad de kan for at holde dig i live.

Det er som udgangspunkt dig, der skal tage med din pårørende, hvis han eller hun skal  til lægen eller undersøgelser på hospitalet. 

Har du mistanke om, at din pårørende  føler sig ensom og isoleret, kan I sammen orientere jer om lokale aktiviteter, ture og motion på kommunens hjemmeside. 

Er din pårørende fysisk svækket, skal hjemmet  i nogle tilfælde gøres klar til hjælpemidler,  for eksempel en plejeseng. Det er dit ansvar,  at det er muligt for os at installere hjælpemidlerne, og du kan derfor blive mødt med forventningen om, at du står for flytning af inventar i hjemmet. 

Flytter din pårørende ind i en af vores plejeboliger, så skal du være opmærksom på, at en plejebolig både er et hjem og en arbejdsplads. Først og fremmest skal det være et hjem, og vi kan derfor rådgive jer om, hvordan den nye bolig kan indrettes både hyggeligt og hjemligt. Vi anbefaler, at I besøger plejeboligen inden indflytningen, og I flytter ind på en hverdag. På den måde kan vi bedst mulig rådgive og tage godt imod jer. 

Bor din pårørende i en plejebolig, så har du mulighed for at deltage i det daglige liv. Du kan deltage i måltiderne mod egenbetaling,  og det er gratis, hvis du ønsker at overnatte i din pårørendes bolig.

Vores Forebyggelsescenter har tilbud, hvor du kan få støtte, hvis du er tæt på et menneske, der bliver ramt af sygdom. Vi tilbyder ægtefæller psykologbistand og samtaler med en af vores kvalificerede medarbejdere som for eksempel vores demens-, Parkinson- eller hjerneskadekoordinator. Vi kan også oplyse dig om mulighederne for konkrete aflastningstilbud og pårørendegrupper. 

Hvis din pårørende er bevilget rengøring eller tøjvask, er det en stor hjælp for vores rengøringsmedarbejdere, hvis du holder øje med, om hjemmet indeholder for eksempel støvsugerposer og svanemærkede rengøringsmidler. 

Er din pårørende tilknyttet en indkøbsordning, leveres varerne en gang om ugen. 

På grund af risiko for skader må vi ikke klippe din pårørendes negle, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at finde en fodterapeut til at hjælpe med dette. Hvis din pårørende bor i plejebolig, vil der være tilknyttet en fodterapeut, der kan bestilles tid hos. 

Har din pårørende svært ved at gå til sin egen tandlæge, kan I søge om omsorgstandpleje, hvor I vil møde tandplejere og tandlæger, der har erfaring med at støtte svækkede ældre med tand- og mundhygiejne. 

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback