---
title: "Organisér dit overblik"
description: "Få styr på køleskabet"
date: "2026-09-15"
created: "2026-09-15"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Miljø og klima](https://gladsaxe.dk/borger/miljoe-og-klima)

                    [Grøn Omstilling](https://gladsaxe.dk/borger/miljoe-og-klima/groen-omstilling)

                [Organisér dit overblik](https://gladsaxe.dk/borger/miljoe-og-klima/groen-omstilling/organisr-dit-overblik)

# Organisér dit overblik

Få styr på køleskabet

De fleste har mere madspild, end de tror. Men hvorfor egentlig? Meget mad går til spilde, fordi det gemmer sig bagerst i køleskabet og bliver glemt. Når maden er synlig, bliver den oftere spist.

Det er derfor vigtigt at organisere køleskabet, så alle der bruger det nemt kan se, hvad der skal spises først.

## Vidste du, at madvarer har to forskellige datomærkninger?

- **Sidste anvendelsesdato:** Skal smides ud, når datoen er overskredet.
- **Bedst før:** Kan spises efter datoen, hvis madvaren ser fin ud, dufter godt og smager godt.

Det er godt at huske på, når du rydder op i køleskabet!

## KøleskabsTetris

En måde at sikre, at mad ikke bliver for gammel i køleskabet, er KøleskabsTetris. Det betyder, at du hver dag fremrykker ting på hylderne, som skal spises først. Du kan også lave en ”Spis-mig”-hylde i køleskabet til madvarer, der skal spises først. Så ved alle i familien, at her må man altid gerne tage resterne til mellemmåltider og natmad. Du kan selvfølgelig også lave en hylde med "Nix pille", som er reserveret til f.eks. aftensmaden eller gæster. Skulle der være rester, flyttes de senere over på "Spis mig”-hylden.

Fødevarestyrelsen har udviklet toet skilte, du kan sætte i køleskabet. Det ene skilt kan du sætte ved de madvarer, der gerne må blive spist – og gerne snart skal spises. Det andet skilt kan du bruge til de madvarer, der skal bruges til aftensmaden.

[Hent skiltene her og få styr på køleskabet](https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638639791737612090/WEB%20MADANSVAR_REDSKAB_overblik.pdf "Hent skiltene her og få styr på køleskabet")

Sådan bruger du skiltene:

1. Klip skiltene ud og fold dem ved foldelinjen.
2. Brug de lysegrønne skilte til de rester og madvarer, der gerne må spises.
3. Brug de mørkegrønne skilte til de rester og madvarer, der ikke må spises.

### Holdbarhed på køl

En ting er at se på madens datomærkning. Men når man så har åbnet dem, eller det er mad, men selv har tilberedt - hvad så?

## Fødevarestyrelsen giver følgende tommelfingerregler om madvarers holdbarhed i køleskabet:

###

                                    Frugt og grøntsager

- Brug dine sanser (se, duft, smag)!

###

                                    Æg

- Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning
- Æggeblommer: 1 dag
- Æggehvider: 2-3 dage
- Retter med rå æg: Spises samme dag de er tilberedt
- Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage
- Pasteuriserede æg: 1-2 dage
- Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage

###

                                    Mejeriprodukter

- Mælk og fløde: 2-3 dage
- Surmælksprodukter: 4-5 dage
- Smør, margarine, fedt: Se datomærkning
- Skæreost: 3-4 uger
- Skimmelost: 4-5 dage efter osten er fuldmoden

###

                                    Fisk

- Rå fisk, fiskefars og torskerogn: Tilberedes samme dag
- Tilberedt fisk: 1-2 dage
- Røget sild, makrel, ål, torskerogn: 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er
- Røget laks, hellefisk: 2-3 dage
- Gravet laks: 1-2 dage
- Fiske - hel- og halvkonserves
- Marineret sild, kryddersild og lignende: 8-10 dage
- Makrel, tun, laks, kippers, torskerogn fra dåse: 2-3 dage. Pak om i en anden emballage, der kan lukkes tæt
- Muslinger, kaviar, rejer, krabber: Højst fra dag til dag

###

                                    Kød og pålæg

- Råt kød, hele stykker, fx oksekød: 3-4 dage
- Andre kødtyper: 2-3 dage
- Råt kød, udskåret: 1-2 dage
- Råt hakket kød, fars, medister og lignende: Tilberedes samme dag
- Råt fjerkræ: 2-4 dage
- Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art (spegepølse og lignende har længere holdbarhed)
- Tilberedt kød og sammenkogte retter: 2-3 dage

[Gå videre til side 3: Brug rester i retten](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/0e36b1ba-1616-49e8-b968-1a11dab9311f)
