Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og oplevelser Oversigt over foreninger i Gladsaxe Frivillige sociale foreninger Børn, unge og pårørende

Børn, unge og pårørende

Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation. De arbejder for at sikre, at ingen børn i Danmark bliver svigtet og for børns ret til en tryg barndom. Det sker ved, at de styrker børn i at kende deres rettigheder og tale højt om deres problemer. Børns Vilkår styrker forældre, fagfolk og politikere i at forebygge og gribe ind, når børn svigtes. Det gør de gennem rådgivning, undervisning, kampagner, politisk arbejde og bisidning.

Børns Voksenvenners vision er at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unge med spinkle voksennetværk. De er en landsdækkende frivillig forening, som skaber venskaber mellem børn, der savner en ekstra fortrolig voksen og rollemodel, og frivillige voksne med de rette menneskelige kompetencer, som har tid og lyst til at gøre en forskel for et barn. Børn, der mangler fortrolige voksne og rollemodeller i deres liv kan være sårbare og opleve ensomhed og dårligt selvværd. Behovet for en ekstra voksen kan skyldes skilsmisse, dødsfald eller svær sygdom i familien.

En voksenven erstatter ikke forældrene, men et venskab gennem Børns Voksenvenner med til at styrke barnets selvværd og give det mod på nye udfordringer. Der er venskaber for børn og unge i flere aldersgrupper: Voksenvenner for børn i alderen 6-12 år, storebrødre og storesøster for børn i alderen 11-15 år og familievenner for familier med børn i alderen 0-6 år.

FBU ForældreLANDSforeningen er en landsdækkende frivillig social forældreforening, hvis formål er at samle, støtte og rådgive forældre, hvis børn og unge modtager eller har modtaget særlig støtte efter Lov om Social Service, herunder anbringelse uden for hjemmet.

Aktiviteter

FBU-LINJEN er en åben, anonym rådgivning for familier, støttepersoner for forældre og professionelle. Rådgivningen bliver givet af socialrådgivere, som kan svare på spørgsmål om lovgivningen på området, forældre og børns rettigheder og pligter, samt kommunens opgaver og sagsbehandling.

FitforKids er en frivillig forening, som arbejder på at tilbyde alle børnefamilier et gratis, videnskabeligt dokumenteret, sjovt og effektivt familiesundheds-program. Ønsker du eller dit barn at tabe sig, komme i bedre form, have mere overskud/energi eller føle dig bedre tilpas i din krop, så er du velkommen hos FitforKids.

Vores vision med UngTilUng er at skabe et univers, hvor unge kan dele deres udfordringer, tanker og følelser, samt give dem muligheden for at arbejde med sig selv gennem digitale initiativer og sunde fællesskaber.

Kontakt og yderligere information:

Du er velkommen til at kontakte Jannik Dobusz på mail jd@boligsocial.dk.

Ungdommens Røde Kors tror de på, at alle kan gøre en forskel, og at alle kan være noget særligt for nogen. Der er kort vej fra ord til handling, så alle har mulighed for at være med, - lige meget hvor og hvem man er.

Aktiviteter

Ungdommens Røde Kors har over 300 aktiviteter fordelt i hele landet, hvor fokus er på at hjælpe udsatte børn og unge. Der er blandt andet aktiviteter på hospitaler, psykiatriske afdelinger, asylcentre og døgninstitutioner.

lokalafdelingerne er det lokale frivillige, der arbejder for at gøre deres lokalområde til verdens bedste sted at være barn og ung. Kom for eksempel til lektiecafé for børn, hvor de står klar til at hjælpe med lektierne.

Hvor

Høje Gladsaxe Centret
Høje Gladsaxe Torv 2B
2860 Søborg

UngTilUng er for alle unge mellem 16 og 35 år, der gerne vil gøre noget ved de svære tanker og følelser, som de går rundt med i hverdagen. De tilbyder hjælp til at få klaret det, der fylder i deres verden. Der er mulighed for at snakke med andre unge, der forstår situationen og som er trænet i at lytte og hjælpe dig videre.

UngTilUngs vision er at få alle unge til at føle, at de er noget værd, har noget at byde ind med, samt har adgang til fællesskaber de trives i.

Ventilen er en frivillig social organisation, som har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Foreningen har tilbud til unge, som føler sig ensomme, samt arbejder for at skabe viden og debat om ensomhed blandt unge.

De Frivilliges Hus

Laurentsvej 9, 2880 Bagsværd
defrivilligeshus@gladsaxe.dk

Ring til os

Telefontider

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback