Skip til hoved indholdet

Leg og motion i byens rum

Gladsaxe Kommune har en masse gode tilbud til alle, der har lyst til at lege og motionere udenfor i den friske luft. Der er noget for alle aldersgrupper og for alle former for bevægelse, leg og motion.

Udendørsaktiviteter for alle aldersgrupper

Der er små legepladser, der ligger enten som enklaver i parkerne eller som selvstændige anlæg indrettet med sandkasser og legepladsudstyr. Til flere af legepladserne er der mulighed for boldspil på græs.

Der er også spændende og udfordrende udendørs lege- og træningsområder for alle aldersgrupper, Langt det meste er helt gratis og kan bruges uden, at du skal tilmelde dig eller booke. Tag forbi på din daglige gåtur eller planlæg en sjov dag med venner eller familie. 

Bibliotekshaven summer af liv på en varm sommerdag

Besøgende i Bibliotekshaven en varm sommerdag

I bibliotekshaven, der ligger Søborg Hovedgade 220, kan man gå på opdagelse i litteraturens verden, da legeredskaberne er inspireret af kendte helte og heltinder fra børnelitteraturens verden.

Forhindringsbane lavet i træ

Ved Bagsværdfortet, Møllemarken 27, er der en forhindringsbane til leg for børn og voksne.

Forhindringsbane lavet af naturmaterialer

Forhindringsbane ved Bagsværd Stadion

Ved indgangen til Bagsværd Stadion er der et udendørs nyrenoveret træningsområde med armgang, ringe, irsk bænk, træningsbænke, kasser til box jump, pull up bars og traktordæk. 

Lige ved siden af træningsområdet ligger en oplyst løbebane. Du finder lyskontakten på skuret ved siden af banen og kan tændes mellem klokken 15.30 og 22.30 i de mørke måneder.

Bagsværd Atletik Club bruger primært banen på hverdage mellem klokken 16.00 og 19.00, samt lørdag formiddag. Der kan også være fodboldkampe, der gør, at du ikke kan bruge banen. Udover dette kan du frit bruge banen.

Langs med løbebanen finder du desuden en forhindringsbane, der kan udfordre både børn og voksne. 


Se Youtube-video af Lege- og træningsområdet ved Værebro Sø og Bagsværd Svømmehal

Ved Bagsværd Svømmehal finder du et lege- og træningsområde med klatrenet, hoppepude og et OCR-orienteret træningsområde. Her finder du en lang række forhindringer, et stort rig, Hytten, som du kan hænge træningsudstyr op i og to træningskasser fyldt med udstyr. Du har mulighed for at få adgang til udstyret med en adgangsbrik til 150 kroner (engangsbeløb).

Børn leger på en industriel legeplads
Foto af Kaj Bonne

Byens Arena er et aktivitetsstrøg beliggende foran Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Strøget rummer blandt andet stærkmands-arena, hop og sving-arena, jonglør-arena og linedanser-arena og minigolf. Køller kan lejes hos købmanden. Byens Arena rummer også et solsejl, som kan danne rammen til en lille scene til musik og teater samt siddeplinte, der kan bruges til spring, leg og stole. 

Udendørs svømmebassin og vandrutchebane

Legeområde ved CafehavenI Caféhaven finder du et stort aktivitetsområde med et væld af faciliteter, som hoppepude, friluftsbad, pannabane og beachbane. Området er frit tilgængeligt og gratis at benytte.

Du finder også en udendørs træningsplads og nogle træningskasser fyldt med udstyr, som du kan få adgang til med en adgangsbrik til 150 kroner (engangsbeløb). 

Fodboldmål på en græsplæne

Garhøj legeplads Fodboldmål
Legepladsen Holmevej 9-15, der ligger i tilknytning til rundhøjen fra bronzealderen, Garhøj, består af: Gynger, bænke og boldmål på græs.

Legeplads med gynger, vipper og klatrestativ


Legepladsen ved Hørmarken 9 består af: Legestativ, gynger, borde- og bænkesæt og boldmål på græs.

Moderne legeplads i naturmaterialer
Legepladsen ligger mellem lægehus, Mørkhøj bibliotek og Mørkhøj Skole. Der er gynger, klatremuligheder, kunstneriske legehuse og rutchebane. Tæt ved legeredskaber er der borde og stole.

Bag bibliotektet er der en småbørns legeplads til de allermindste.

Legeplads i industrielt design til klatring, balance- og armgang

Legepladsen Pigeværelset ligger ved indgangen til Gladsaxe Idrætscenter på Gladsaxevej 200. Legepladsen er skabt i samarbejde med piger fra GXU 10. klassecentret, der ønskede sig et uformelt sted at hænge ud og slappe af. Legepladsen byder derfor både på afslapning, men også armgang, klatring og balancegang.

Legepladsen fungerer samtidig som regnvandsbassin ved store regnskyld, og på den måde kan vandet i bundet af bassinet blive en ekstra udfordring i legen.  

Stor legeplads i naturmateriale med høje tårne og rutchebane

Legepladsen har eventyrlige tårne med rutchebane og klatremuligheder, gynger, vippedyr, legehuse, borde og bænkesæt. Der er i tilknytning til legepladsen motionsredskaber til voksne.

Legeplads med gynger og vippedyr
Poppelkrogen legeplads
Legepladsen Poppelkrogen, ved Bagsværdvej 206-212, består af: Gynger, vippedyr, sandkasse, bænke og borde- og bænkesæt.

Skaterbane i beton med små og større børn på løbehjul og skateboard
Skaterbane ved Gladsaxe Skøjtehal 

Ved siden af Gladsaxe Skøjtehal er der skaterbane og en pumptrack til at cykle på. Banen er offentlig tilgængelig, og der er forskellige niveauer til både skatere og cykelentusiaster, så alle kan være med.

Legeplads med klatrestativ, vippedyr og gynge
Sandkrogen legeplads
Legepladsen ved Sandkrogens P-plads består af: Legestativ, gynge, sandkasse, vippedyr og bord/bænke

Legeplads for større børn med kæmpegynger, klatreredskaber og hængekøjer

Legeplads for større børn med kæmpegynger, klatreredskaber og hængekøjer

Bag blomsterbakkerne ligger en legeplads med kæmpe gynger, hængekøjer og klatreredskaber. Tæt på legeredskaber er borde- og bænkesæt til picnic. Offentlig toilet findes lige i nærheden på den anden side af Søborg Park Allé.

Skulpturlegeplads med kæmpetelefoner

På Tinghøj legeplads på hjørnet af Tinghøjvej og Tinghøjparken er der store telefon-legeskulpturer, legehus, balancebane og bænke tæt ved legeredskaberne.

Legeplads med gynger, vippe og boldbane
Toftekær legeplads
Legepladsen ved Toftekærsvej 158 består af: Legestativ, gynger, borde- og bænkesæt og boldbane.

Legeplads for mindre børn, legehus, klatrenet, rutchebane og gynger
Wergelandsparken. Sandkasse og legeplads
Legepladsen i Wergelandsparken ved Wergelands Allé 23 er indrettet til mindre børn med rutchebane, gynger, legehus, klatrenet, sandkasse og borde- og bænkesæt.

Læs mere om

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback