---
title: "Mød dine lokale idrætsforeninger på Gladsaxedagen"
description: "22. august kan du møde nogle af de mange sportsklubber og idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune, når de inviterer til aktiviteter og smagsprøver på, hvad de har at tilbyde."
date: "2026-07-17"
created: "2026-07-17"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Fritid og oplevelser](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser)

                    [Kultur](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/kultur)

                    [Gladsaxedagen](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/kultur/gladsaxedagen)

                    [Nyheder om Gladsaxedagen](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/kultur/gladsaxedagen/nyheder-om-gladsaxedagen)

                [Mød dine lokale idrætsforeninger på Gladsaxedagen](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/kultur/gladsaxedagen/nyheder-om-gladsaxedagen/moed-dine-lokale-idraetsforeninger-paa-gladsaxedagen)

# Mød dine lokale idrætsforeninger på Gladsaxedagen

23. juli 2026

22. august kan du møde nogle af de mange sportsklubber og idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune, når de inviterer til aktiviteter og smagsprøver på, hvad de har at tilbyde.

![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/d83a6a4a-e2b2-43c0-b7c2-9dee05957c91?width=800)

På Gladsaxedagen kan du prøve forskellige sportsgrene, møde de lokale foreninger og få inspiration til en ny fritidsinteresse. Du kan blandt andet teste dit skud på basketkurven hos Gladsaxe Basketball Klub, udfordre familien i Søborg Klatreklubs hænge- og balancekonkurrencer eller besøge Gladsaxe Ishockeys minihockeybane.

Hos Yetis Hockey Klub kan du prøve både rullehockey, ishockey og floorball, mens Gladsaxe Bokseklub inviterer til bokseøvelser og fortæller om sporten. AB byder på aktiviteter med fodbold, håndbold, tennis og cricket, og hos Bagsværd Roklub kan du prøve romaskiner.

Derudover kan du møde Bagsværd Badminton Klub, Gladsaxe HG Håndbold, Gladsaxe Padel Klub, Gladsaxe Tennis- & Padelklub, Gladsaxe Skøjteløberforening, GIF Gymnastik, Atlas Motion & Fitness og Senioridræt, som står klar til at fortælle om deres aktiviteter og fællesskaber. Så uanset om du er til boldspil, hockey, klatring, gymnastik, fitness eller roning, er der gode muligheder for at finde en aktivitet, der passer til dig.

**Hvad er Gladsaxedagen?**

Gladsaxedagen er Gladsaxes årlige fest- og kulturdag på området omkring Gladsaxe Rådhus, hvor ca. 10.000 gæster passerer i løbet af dagen. Borgmesteren præsenterer sit forslag til det kommende års budget, mens vi fejrer det lokale foreningsliv, nyder god underholdning og skaber mulighed for debat med dine lokale politikere.

Musik og underholdning har åbent kl. 12-22. Udstillinger og aktiviteter har åbent til kl. 17.

[Læs mere om Gladsaxedagen 2026 på gladsaxe.dk/gladsaxedagen](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/kultur/gladsaxedagen)
