Foodtrucks - Info og tilmelding

På Gladsaxedagen lørdag 22. august 2026 har du mulighed for at sælge mad, hvis du har en etableret foodtruck eller lignende madbod, som du kan stille op på dagen.

Vi vil gerne have et bredt udbud af mad, så der både er noget dansk, udenlandsk, billigt og lidt dyrere mad på pladsen. Et måltid må højst koste 95 kr. Efter tilmeldingen vælger vi de ønskede boder, hvor især lokal tilknytning prioriteres.

Trucken/boden skal have godkendt autorisation og CVR-nummer til at sælge mad/drikke. Deltagelse koster 1000 kr. Nederst på siden her konkret og praktisk information. Læs mere om Gladsaxedagen generelt på siden her.

Vigtige datoer til Gladsaxedagen 2026

  • 1. april: Hjemmesiden her åbner for tilmelding
  • 1. maj: Tilmeldingsfrist
  • 1. juni: I får besked, om jeres truck/bod får en plads på Gladsaxedagen.
  • 19. juni: Deltagergebyret på 1000 kr. skal være betalt
  • 17. august: I får anvist jeres præcise plads på området.
  • 22. august: Gladsaxedagen 2026. Åbningstid 13-22
  • 1. september: frist for aflevering af madbilletter
  • 16. september: I modtager betaling for madbilletter

Praktisk

  • På dagen kan I komme ind på pladsen tidligst kl. 9 og vogne/biler/trailere skal være væk fra Rådhushaven og Rådhuspassagen senest kl. 12, hvor sluserne lukkes.
  • Kommer I efter 12 senere, bliver vi nødt til at afvise jer, og deltagergebyret bliver ikke returneret.
  • Kør ind via Rådhuspassagen fra Kildebakken. (markeret på kortet)
  • Se her hvor bilerne kan stå parkeret, mens I arbejder:

Kort med anvisning af parkering

  • På dagen vil jeres pladser være markeret med kridtspray på baggrund af de oplysninger, som vi har om jeres boder.
  • Tjek venligst at den afsatte plads er tilstrækkelig for jer og informer os, hvis det er væsentlige afvigelser.
  • Hvis det regner meget og græsset dermed er blødt, skal I lægge køremåtter under jeres vogne. Dem henter og afleverer I selv hos Pladsservice (markeret på kortet)

  • Hver truck/bod vil få en fase med 16 amp. Stikket er delt helt almindeligt CEE stik. Se her hvordan det ser ud:
    Foto af CEE-kontakt
  • Medbring selv forlængerledning.
  • Affald kan I tage med hjem eller sortere og aflevere i de opstillede beholdere til affald.

  • I skal være villige til at modtage fribilletter til mad og drikke, som Gladsaxe Kommune efterfølgende afregner for.
  • Se her hvordan madbilletterne ser ud i 2025:
    Mad og drikkebilletter 2025
  • Madbilletterne skal afleveres i infoboden på dagen, som er åben indtil kl. 18. Derefter står et telefonnummer, som kan kontaktes på dagen for aflevering af billetter.
    Efter Gladsaxedagen kan de sendes med posten (inklusivbilletterne) senest 1. september til:
    Gladsaxe Kommune
    Gladsaxedagen / Kommunikationsafdelingen
    Rådhus Alle 7
    2860 Søborg
    Betaling for billetterne modtager I senest 16. september.
  • I skal selv sørge for at søge lejlighedstilladelse til eventuel udskænkning af alkohol hos Politiet. På Gladsaxedagen skal den hænge synligt i jeres bod.

  • Hvis I har brug for hjælp på dagen, er der godt bemandet i infoboden (markeret på kortet).
  • Ved yderlige udfordringer send sms eller ring til Thine, som I løbende har modtaget info fra.

Gladsaxedagen er Gladsaxes årlige fest- og kulturdag på området omkring Gladsaxe Rådhus hvor ca 10.000 gæster passerer i løbet af dagen.

Borgmesteren præsenterer sit forslag til det kommende års budget, mens vi fejrer det lokale foreningsliv, nyder god underholdning og skaber mulighed for debat med dine lokale politikere. Samtidig har folk mulighed for at blive klogere på nogle af de temaer, der er særligt på dagsordenen i Gladsaxe lige nu.

Musik og underholdning har åbent kl. 13-22. Udstillinger og aktiviteter har åbent til kl. 17.

Der vil være salg af mad og drikkevarer på pladsen hele dagen.

Gladsaxedagen

Rådhus Alle 7
2860   Søborg
gladsaxedagen@gladsaxe.dk