Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og oplevelser Grønne områder Naturgenopretning og biodiversitet Invasive arter

Invasive arter

Mennesker har gennem århundreder indført mange fremmede planter fra andre lande. 

Nogle få af de indførte arter er i stand til at brede sig ukontrolleret, da planterne ikke naturligt vokser det nye sted - og derfor ikke altid har nogen naturlige fjender.

Dermed kan de blive en trussel mod de naturligt hjemmehørende plantearter, og de risikerer at ødelægge den økologiske balance i naturen.

Hvis det sker, påvirkes alle led i økosystemet, og det kan ende med at udrydde plante- og dyrearter. 

Du kan gøre en indsats

  • Genkendelse
    Lær at genkende de invasive arter.

  • Forebyggelse
    Undgå at købe planterne, og fortæl om dem til andre, så de også kan undgå planterne og de problemer, der følger med. Se flere råd på Miljøstyrelsens hjemmeside.

  • Bekæmpelse
    Bekæmp planterne miljøvenligt, hvis de er i din have. Du kan også bekæmpe nogle af planterne i Gladsaxes natur sammen med andre frivillige - kontakt Grønt IDÉcenter.

Kæmpebjørneklo er blevet et stort problem, fordi den breder sig hurtigt og udkonkurrerer andre planter. I Gladsaxe Kommune findes der blandet andet kæmpebjørneklo ved Bagsværd Sø.

Saften fra planten er giftig og kan give forbrændinger på huden.

Gladsaxe Kommune har vedtaget en indsatsplan for kæmpebjørneklo, der forpligter både offentlige og private grundejere til at bekæmpe planten.

Sådan genkender du kæmpebjørneklo

  • Kæmpebjørneklo bliver normalt 2-4 meter høj og er let at genkende som fuldt udvokset.
  • Stænglen er rød-lilla-plettet forneden og med spredte stive, hvide hår.
  • Bladene er tredelte og kan blive meget store.
  • Planten har hvide/hvidgule blomster (til tider lyserøde).
  • Hver enkelt plante er i gennemsnit i stand til at producere cirka 20.000 frø, hvilket gør, at den hurtigt kan sprede sig og danne mange nye planter.
  • Unge kæmpebjørnekloplanter kan forveksles med andre store skærmplanter som strandkvan, pastinak og angelik.

Læs mere om kæmpebjørneklo på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Gyldenris er et problem på grund af den kraftige formeringsevne og dannelsen af tætte bestande, hvor ingen andre planter har mulighed for at etablere sig. Endvidere kan arterne muligvis forårsage høfeber.

Gyldenris finder du blandt andet, hvis du går en tur i den skønne Smørmose.

Sådan genkender du canadisk og sildig gyldenris

  • Begge arter har små gule blomsterkurve.
  • Gyldenris danner frøuld (fnok).
  • Canadisk gyldenris er mellem 40 og 150 cm høj. Sildig gyldenris er mellem 75 og 200 cm høj.
  • Man kan skelne de to arter fra hinanden ved, at canadisk gyldenris har hårede stængler, mens sildig gyldenris har glatte stængler.
  • Én enkelt plante kan producere 10.000 frø. Frøene er små og lette og spredes derfor nemt med vinden over store afstande. 

Læs mere om Gyldenris, og hvorfor vi gerne vil bekæmpe udbredelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside

Japansk pileurt og kæmpe-pileurt er invasive i Danmark. Problemet med pileurterne er, at de breder sig aggressivt og hurtigt, og at deres kraftige netværk af jordstængler er i stand til at bryde igennem murværk, beton og asfalt, så skaderne kan være omfattende.

Planterne er meget vanskelige at bekæmpe, så det er vigtigt straks at gribe ind, før planterne får ordentligt fodfæste.

Pileurt findes ikke bare ved Bagsværd og Lyngby Sø, men efterhånden også i flere og flere private haver.

Sådan genkender du pileurt

  • Japansk pileurt kan blive 1-3 meter høj. Kæmpe-pileurten kan blive helt op til 4 meter høj.
  • Stænglerne er tykke, hule og bambusagtige.
  • Pileurt blomstrer i august-oktober med ’creme’ eller gulgrønne blomster.
  • Stænglerne i jorden overvintrer, mens resten visner.
  • Planten kan nå 2 meter ned i jorden og op til 7 meter ud.
  • Kæmpe-pileurts blade har en rød midtstreng og hjerteformede blade, mens japansk pileurts midtstreng er lys grøn og bladene mere lige afskåret.
  • Pas på ikke at sprede selv de mindste stykker jordstængel – de kan starte en ny bestand!

Læs mere om japansk-pileurt og kæmpe-pileurt på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

I de senere år har planten lundgylden vist sig at være invasiv i Gladsaxe. Kommunen bekæmper nu planten i Høje Gladsaxe Parken, fordi den danner tætte bestande, som hurtigt fortrænger den naturligt hjemmehørende plantevækst.

Sådan genkender du lundgylden

  • Det er en skærmplante med en højde på 50-150 cm.
  • Lundgylden blomstrer i perioden fra maj til midten af juni, og da er blomsterstanden og plantens øvre dele iøjnefaldende gule, mens den nedre del af planten er grøn.
  • Bladene bliver mere og mere gule opefter, hvor de øverste blade er gulgrønne og omkranser stængelen. Bladene nederst på stænglen er savtakkede og grønne.
  • Stænglen er kantet og lysegrøn.
  • Samlet set er planten vanskelig at forveksle med andet, når man har lært den at kende.
  • Planten er i stand til at danne større bestande ved frøspredning.
  • Lundgylden er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men oplyses af Miljøstyrelsen som værende indført før år 1700 som prydplante fra Sydeuropa, Nordafrika og SV-Asien.
  • Planten er under spredning i Danmark.

Bekæmpelse

Erfaringerne med bekæmpelse i Gladsaxe er endnu sparsomme. Den foreløbige erfaring peger på, at den mest effektive indsats er optrækning af planten, når den er i blomst – men naturligvis inden den sætter spiringsdygtige frø.

Som ved mange andre invasive arter gælder det om at være årvågen og bekæmpe arterne i opløbet - ellers kan det blive en krævende proces at slippe af med dem. Hold derfor godt øje med din have og den lokale natur.

Vild pastinak kan måske ikke kaldes egentlig invasiv, men der kan være gode grunde til at undgå planten, der er i familie med kæmpebjørneklo. 

Den indeholder samme plantegift, som bjørnekloen, dog ikke i samme mængde. Giften findes i hele planten, både rødder, blomster og stængel, så pas på ikke at få plantesaft på huden.

Vild pastinak breder sig i Gladsaxe i disse år.

Sådan genkender du vild pastinak

  • Vild pastinak er en gulgrøn skærmplante.
  • Vild pastinak blomstrer i juni-august med gule skærmblomster.
  • Den kan blive op til 2 meter høj med op til 40 cm lange blade.
  • Planten vokser især, hvor der er tørt og lyst.
  • Pastinak er to-årig, men kan vente flere år med at blomstre og sætte frø, hvis forholdene ikke er gunstige. Frøene kan bevare spireevnen i op til fire år.
  • Udryddelse af vild pastinak kræver en vedholdende indsats over flere år, da ingen planter må nå at sætte spiredygtige frø.

Flere invasive planter

Mange andre planter end de nævnte kan karakteriseres som invasive, så det er en god ide at overveje sit plantevalg – især som haveejer nær naturområder.

På Miljøstyrelsens hjemmeside finder du mere information om invasive arter.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback