Afbrænding som naturgenopretning

Hvorfor afbrænding?

Afbrænding er et godt alternativ til slåning med maskiner (høslæt). Metoden er skånsom overfor strukturer som muldvarpeskud, myretuer med mere, som er rigtigt gavnlige for biodiversiteten, men som høslætmaskiner desværre udjævner og ødelægger.

Afbrænding har også en fordel på stejle skrænter, eller på andre svært fremkommelige områder, hvor det ikke er muligt at køre med tunge maskiner.

Afbrændingen er klimamæssigt forsvarlig. Det afbrændte græs frigiver en mindre mængde kuldioxid, men den samme mængde ville være frigivet, hvis plantematerialet var nedbrudt ved kompostering. Samtidigt spares fossile brændstoffer, og dermed udledning af CO2, fordi der ikke anvendes store dieselforbrugende maskiner.

Det er primært på åbne græs- og blomsterdominerede arealer, at afbrænding anvendes. Afbrændingen foregår i marts-april, hvor solen er begyndt at tørre det visne græs, men inden det nye græs begynder at spire frem. Princippet er, at ilden fortærer den ”dyne” af vissent græs, der skygger for nye blomster. Derved skabes bedre vilkår for mange flere blomster – og dermed fremmer vi biodiversiteten.

Langt de fleste insekter er ikke aktive, når vi brænder. Og de fleste insekter når at fjerne sig fra området, inden ilden kommer. Derudover er varmen er meget overfladisk, så de insekter, der er i dvale i jorden, klarer fint, at ilden løber hen over dem.

Gode forhold med mulighed for at få lys og varme er det væsentligste for insekterne, og her er det alfa og omega, at det visne græs fjernes.

Lige efter afbrændingen henligger arealet sort og afsvedent. Men efter blot få dage begynder planterne at spire frem igen, og efter få uger er det svært at se, at arealet har været brændt.

Afbrænding i 2025

I 2025 afbrændte vi 10. marts i Radiomarken, og vi planlægger at brænde i Høje Gladsaxe Park 19. marts og i Smør- og Fedtmosen 20. marts. Hvor meget, vi når, afhænger af vejret.

Herunder kan du se dronevideo fra afbrændingen i Radiomarken og fra Høje Gladsaxe Park i 2023.