Skip til hoved indholdet

Lån af grønne områder, torve og pladser

I Gladsaxe Kommune har du mulighed for at benytte de mange offentlige torve, parker og naturområder til offentlige arrangementer og events.

Her finder du en guide med information om, hvilke faciliteter, der er til rådighed de enkelte steder.

Du kan også kigge på kort og liste nedenfor.

Der skal søges om tilladelse til at låne et område, hvis der er tale om arrangementer, der i større grad vil gribe ind i andre brugeres færden i et område. Du kan naturligvis altid tage på picnictur med familien, spille rundbold med vennerne eller nyde en solrig eftermiddag, så længe du viser hensyn til andre brugere og naboerne.

Der gives ikke tilladelse til private sammenkomster som bryllupsfester, firmafester eller til arrangementer med et rent kommercielt indhold.

Vær i god tid

Det er altid en god idé at ansøge i god tid. Aldershvile Slotspark, Radiomarken samt Bagsværd Sø er meget efterspurgt i sommerhalvåret.

Du vil få svar på din ansøgning inden for 14 dage. I forbindelse med lån af offentlige torve, parker og naturområder vil du modtage en tilladelse, som beskriver forudsætningerne for at låne det ansøgte sted.

Vi er i gang med at sætte et nyt bookingsystem i drift. Hvis I oplever problemer med systemet, så send en mail til byplanoglandskab@gladsaxe.dk

Her kan du ansøge om at låne et område Kort og Liste

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback