---
title: "2.-4. oktober 2026: Overnatning i naturen"
description: "Oplev en weekend med fællesskab, oplevelser og friluftsliv"
date: "2026-09-03"
created: "2026-09-03"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Fritid og oplevelser](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser)

                    [Grønne områder](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/groenne-omraader)

                    [Aktiviteter med Svalens Naturkort](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/groenne-omraader/aktiviteter-med-svalens-naturkort)

                [2.-4. oktober 2026: Overnatning i naturen](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/groenne-omraader/aktiviteter-med-svalens-naturkort/2-4-oktober-2026-overnatning-i-naturen)

# 2.-4. oktober 2026: Overnatning i naturen

        ![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/52a16301-7165-4a4e-a330-950785b3e9d3?width=800)

Har du lyst til at prøve at sove i naturen? Eller er du allerede glad for friluftsliv og vil dele oplevelsen med din familie?

                        fredag
                        2. oktober klokken 16.00

                            søndag
                            4. oktober klokken 10.00

                        Valdemar Poulsens Vej

                        2800 Gladsaxe

                            50,00 kroner

Kom med til en hyggelig og nærværende weekend i naturen, hvor fællesskab, oplevelser og friluftsliv er i centrum.

Arrangementet henvender sig især til familier med børn i alderen 6-15 år, men alle er velkomne. Uanset om du er erfaren friluftsentusiast eller aldrig har sovet ude før, er du inviteret med. Her kan du prøve kræfter med overnatning i naturen i trygge rammer og godt selskab uden at skulle stå alene med alle de praktiske forberedelser.

**Tidsplan**

Deltagerne mødes fredag eftermiddag, hvor gruppen sammen tilbereder aftensmad over bål.

Lørdag er der friluftsaktiviteter for både børn og voksne. Her vil der bl.a. være mulighed for at bygge sin egen bivuak og overnatte i den. Aftenen byder på hyggeligt samvær omkring bålet med snobrød og skumfiduser.

Søndag tændes der op for bålet til morgenmad, gruppen nyder de første timer af dagen i naturen, og så er det tid til at sige tak for denne gang kl. 10.

**Arrangører**

Weekenden er arrangeret af fem akademistuderende fra Friluftvejlederuddannelsen på Skovskolen, Københavns Universitet. Planlægning og afholdelse af denne weekendtur er en del af deres uddannelse.

**Praktisk information**

- **Sted**: Arrangementet foregår i Radiomarken, og lejren kommer til at være omkring Natur- og sejlklubbens bålhytte.
- **Toilet**: Der er adgang til toiletter tæt på lejren.
- **Medbring**: Husk udstyr til overnatning i det fri (sovepose og liggeunderlag) samt tøj efter vejret (en varm trøje til om aftenen og gerne en hue til at have på i soveposen).
- **Pris**: 50 kr. per person (prisen er lav, fordi Svalens Naturkort har givet midler til aktiviteten)
- **Tilmelding**: Husk at booke pladser til arrangementet.
- **Transport**: Sejlklubbens bålhytte ligger tæt på Busstoppested Aldershvilevej (Bagsværdvej) samt parkeringspladsen ved Bagsværd Sø, Nybrogård.
- **Kontakt**: Har du praktiske spørgsmål, er du velkommen til ar kontakte Majbrit på makrmo@gladsaxe.dk eller 24 91 94 35.
