Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Det frivillige arbejde er ulønnet og skal være til gavn for andre end én selv og ens familie.
Gladsaxe Kommune støtter et aktivt, engageret og ansvarligt lokalsamfund og yder økonomisk støtte til organisationer, foreninger, selvhjælps- og netværksgrupper og individer indenfor det frivillige sociale område
Støtten ydes gennem § 18 puljen, som administreres af Social- og Sundhedsforvaltningen. § 18 puljemidlerne gives til den del af det frivillige sociale arbejde, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det vil sige, at den frivillige sociale indsats skal være kernen i projektet, og tilskuddet skal fungere som en støtte til den specifikt frivillige indsats. Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der laves inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Det frivillige arbejde er ulønnet. Aktiviteten skal være til gavn for andre end én selv og ens familie.