---
title: "Spærring på Triumfvej grundet akut sammenstyrtningsfare"
description: "Entreprenøren bag den igangværende fjernvarmeudbygning har været nødsaget til at afspærre en strækning af Triumfvej"
date: "2026-09-25"
created: "2026-09-25"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Bolig, vand og varme](https://gladsaxe.dk/borger/bolig-vand-og-varme)

                    [Varme og energi](https://gladsaxe.dk/borger/bolig-vand-og-varme/varme-og-energi)

                    [Nyheder om trafik og forsyning](https://gladsaxe.dk/borger/bolig-vand-og-varme/varme-og-energi/nyheder-om-trafik-og-forsyning)

                [Spærring på Triumfvej grundet akut sammenstyrtningsfare](https://gladsaxe.dk/borger/bolig-vand-og-varme/varme-og-energi/nyheder-om-trafik-og-forsyning/spaerring-paa-triumfvej-grundet-akut-sammenstyrtningsfare)

# Spærring på Triumfvej grundet akut sammenstyrtningsfare

25. september 2026

I forbindelse med etablering af fjernvarmen, er en kort strækning af Triumfvej blevet akut spærret for gennemkørsel for biler og cykler på grund af sammenstyrtningsfare.

Afspærringen er opsat ud for Halbjørnsvej. Afspærringen skyldes risiko for sammenstyrtning, og entreprenøren vurderer, at det ikke er forsvarligt at åbne vejen for trafik, så længe gravearbejdet er i gang. Det forventes at afspærringen er nødvendig til udgangen af uge 44.

Bilister kan benytte den skiltede omkørselsrute via Einarsvej. Fortovet i den østlige vejside af Triumfvej er åbent for gående. Cyklister kan trække på fortovet eller benytte omkørslen ad Einarsvej. Den afspærrede strækning er ca. 25 meter.

Vi ved, at afspærringen er til gene og at særligt beboere og trafikanter på Einarsvej vil opleves øget trafik. Entreprenøren gør derfor, hvad de kan for at få gennemført gravearbejderne, og få ført trafikken tilbage til normalen hurtigst muligt. Vi beklager selvfølgelig de gener, afspærringen giver for jer, der bor og færdes i området.

Er der spørgsmål til spærringen eller gravearbejdet, så kontakt entreprenøren M.J. Eriksson på telefon 53 51 80 21 eller på mail til fjv.gladsaxe@mje.dk. Telefonen er åben mandag til torsdag kl. 8-15 samt fredag kl. 8–14.

        ![Kortudsnit med sp&#xE6;rring af Triumfvej fra 25. september 2026 ud for Halbj&#xF8;rnsvej](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/e3caeb81-97b5-45b6-9b2d-68e33003bc54?width=800)

            Kortudsnit med spærring af Triumfvej fra 25. september 2026 ud for Halbjørnsvej
