Svar på spørgsmål fra boligorganisationerne 2025

Indledning

I forbindelse med Byrådets møde med boligorganisationerne har Gladsaxe Kommune opfordret boligorganisationerne til at sende spørgsmål til kommunen.

Spørgsmålene har desuden inspireret til de emner, som vi skal høre om og drøfte.

Vi har her samlet alle boligorganisationernes spørgsmål og svarene fra kommunens forvaltninger. Spørgsmålene er gengivet, som de blev skrevet, og samlet nogenlunde tematisk. Det betyder, at spørgsmål fra de enkelte afdelinger kan være spredt. I er velkomne til at kontakte de forvaltninger, som har medvirket til et svar, hvis der er yderligere spørgsmål. Kontaktpersoner står bagerst.

Byudvikling

Byens Arena

AAB, afdeling 52 Høje Gladsaxe

• Hvornår har Gladsaxe kommune tænkt sig at vedligeholde Byens Arena ved Høje Gladsaxe? Der er rødder der vokser op gennem asfalten, der er huller og afskalninger bl.a. i den farvede belægning.

Svar fra Byafdelingen

Der er en løbende drift af Byens Arena, men Arenaens popler har en meget aggressiv rodudvikling, som ødelægger og løfter asfalten.

Det er baggrunden for, at vi i den østlige ende har fjernet poplerne og erstattet dem af blandt andet fyr samt ryddet asfalt til fordel for et mere grønt anlæg, hvor der er plads til træernes rødder.

Det er imidlertid en omkostningstung opgave at fjerne eller at renovere asfalt, og opgaven skal ses i sammenhæng med, at der skal findes en anden løsning omkring poplerne, da indsatsen ellers vil have en meget kortvarig effekt.

En større omlægning kan ikke rummes indenfor det ordinære driftsbudget, og den forudsætter en mere langsigtet plan og en særskilt anlægsbevilling.

Vi er opmærksomme på, at inventaret på Arenaen er nedslidt, og arbejder på at fjerne eller istandsætte det udtjente inventar og finde nogle bedre løsninger, som løfter stedet indenfor driftsrammen.

Forskønnelse i Mørkhøj

FSB Gladsaxe, Gyngemosegaard

• Vi kunne godt tænke os, at der bliver sat nogle blomsterløg eller nogle beplantninger i midterrabatten på Mørkhøjvej- ligesom på Søborg Hovedgade.

Svar fra Byafdelingen

Mørkhøjvej er en af de hovedgader, som indgår i den grønne hovedgadestruktur i strategien: ”Vores Grønne Gladsaxe”.

Bagsværd og Buddinge Hovedgade blev prioriteret til begrønning i 2020-2021, idet der i forbindelse med renovering af kørebaner, cykelstier og fortove, blev reserveret plads til nye plantebede med træer, løg og stauder, som således blev udført efterfølgende. Første etape af Søborg Hovedgade blev udført i 2023-2024, og anden etape planlægges til udførelse fra 2028.

Mørkhøjvej er under overvejelse for en BRT-løsning, som er en bus, der kører i egen kørebane. Vi afventer en beslutning herom, da en eventuel BRT-løsning vil påvirke vejens disponering. Derfor har Mørkhøjvej ikke været prioriteret i forhold til begrønning. Der er ikke afsat et særskilt budget til en eventuel begrønning af Mørkhøjvej.

Nyt supermarked

Bliver Lidl på Buddingevej til noget?

Svar fra Byafdelingen

By- og Miljøforvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til lokalplan for Lidl på Buddingevej, som forventes at blive politisk behandlet i løbet af sommeren, og derefter sendt i offentlig høring. Når lokalplansforslaget har været længe undervejs, så skyldes det primært forhandlinger mellem Lidl og Hovedstadens Letbane omkring placering og udformning af en transformerstation.

Grøn omstilling

Fjernvarme

GAB, Vibevænget

• Hvilke specifikke retningslinjer og procedurer følger kommunen i forbindelse med overvågningen af fjernvarmeudrulningen – herunder i forholdt til leverancer, kvalitet og tidsplan?
• Hvilken enhed i kommunen er myndighed i forbindelse med fjernvarmeselskabernes afleveringsforretning?
• Hvordan sikrer kommunen, at vilkår og betingelser i gravetilladelser overholdes af alle parter?
• Hvordan sikrer kommunen, at boligafdelingerne inddrages i forbindelse med udrulningen og at aftaler mellem boligforeningerne og fjernvarmeselskaberne om udrulning og varslingsregler overholdes?
• Hvordan håndterer kommunen eventuelle tvister eller uoverensstemmelser, der opstår under kontraktens løbetid?
• Er der nogen planlagte ændringer eller opdateringer i kommunens praksis, som vi bør være opmærksomme på?
• Hvordan sikrer kommunen, at parkeringsforholdene påvirkes mindst muligt – og hvilke retningslinjer følger kommunen i forbindelse med handicap-parkeringspladser?
• Hvordan sikrer kommunen, at affaldsafhentningen påvirkes mindst muligt – og hvordan kompenseres boligafdelinger som i næsten ½ år har haft fælles affaldsøer i stedet for individuel afhentning?
• Hvordan sikrer kommunen at gravearbejdet i forbindelse med fjernvarmeudrulningen tilrettelægges, således, at gentagne opgravninger af vejene undgås?

Svar fra Virksomhed og Affald og Trafik og Mobilitet

Vedrørende den overordnede koordinering og planlægning af fjernvarmearbejdet er der forskellige faste møder og procedurer mellem kommune fjernvarmeselskab og entreprenør. Kommunen holder månedlige myndighedsmøder med Vestforbrænding og entreprenøren, hvor der gives status på den overordnede tidsplan, om hvordan udbygningen forløber i de enkelte udbygningsområder.

Derudover holder kommunen og entreprenøren ugentlige gravemøder om de enkelte igangværende gravearbejder og kommende gravearbejder. På gravemøderne giver entreprenøren altid et overblik over de samlede gravearbejder i området, så det hele tiden sikres at der er adgange og omkørselsruter, selvom der foregår mange gravearbejder sideløbende.

En gang om måneden foregår gravemødet som besigtigelse ude ved gravearbejderne, så kommunen også har indblik i, at de enkelte gravearbejder følger planerne.

I gravetilladelserne stilles der krav om dagligt tilsyn med, at skiltning og afspærring sker, som der er givet tilladelse til. Kommunen laver derudover løbende tilsyn. Får kommunen henvendelser vedr. konkrete gravearbejder, følger kommunen op på forholdene. I tilfælde hvor kommunen oplever gentagende henvendelser, beder kommunen typisk bygherre sætte deres tilsyn i værk, og besigtige de specifikke steder.

Det er kommunens driftsafdeling, der er myndighed i forbindelse med fjernvarmeselskabernes aflevering af en kommunal vej. Inden en vej reetableres og færdigmeldes, aftales en besigtigelse med kommunens driftsafdeling, så det sikres at dette sker i overensstemmelse med kommunens graveregulativ.

Vedrørende tilgangen til boligselskaber ifm. fjernvarmeudbygning, har kommunen gjort
entreprenører og fjernvarmeselskaber opmærksom på, at der skal indgås tidlig dialog med
boligselskaberne forud for gravearbejde og valg af tilslutningstype.
Kommunen er opmærksom på, at der har været udfordringer med den tilgang, fjernvarmeselskabet
har haft ved den første dialog med boligselskaber. Kommunen har haft dialog med
fjernvarmeselskabet om dette. Vestforbrænding der er fjernvarmeselskab i Vibevængets område, har
for nylig ændret i deres procedure og proces med boligselskaberne, bl.a. således at tidsplanen
stemmer overens med de varslingskrav boligselskabet har overfor beboere, og i forhold til at de rette
personer inddrages ifm. den arealgennemgang der foretages i de enkelte boliger. Ud over denne
ændrede praksis fra Vestforbrændingens side i tilgangen til boligselskaber, der tilsluttes
fremadrettet, er der ikke ændringer eller opdateringer i kommunens praksis, som boligselskaberne
skal være opmærksomme på.
Vedrørende håndtering af eventuelle tvister eller uoverensstemmelser afhænger dette af
uoverensstemmelsens art. Hvis der henvises til leveringsaftalen, er dette en aftale mellem
fjernvarmeudbyderen og boligselskabet, der er kunde hos fjernvarmeselskabet. Hvis der henvises til
gravetilladelsen, har kommunen mulighed for at inddrage en gravetilladelse, hvis vilkårene ikke
overholdes. Kommunen oplever dog at udfordringer i de fleste tilfælde løses ved en påmindelse om
eventuelt vilkår eller forhold kommunen ønsker der skal rettes op på.
Vedrørende parkering i graveperioden er kommunen opmærksom på, at der er udfordringer med at
finde parkering når der graves på flere veje ad gangen. Modtager kommunen henvendelser om
udfordringer for bilister med handicapkort, har kommunen i nogle tilfælde oprettet flere
handicapparkeringspladser. I et konkret tilfælde, hvor der var mange pladser reserveret til
handicapparkering, som ikke blev anvendt, har kommunen også nedlagt disse for at imødekomme
øvrige borgere der skal parkere.

Vedrørende renovation, er kommunen opmærksom på ikke at besværliggøre affaldsordningerne for borgerne unødigt i graveperioderne. Nogle steder er vejene dog så smalle, at det ikke er muligt at lave en løsning hvor affaldet husstandsindsamles som vanligt. Nogle steder vurderes det, at det vil forlænge gravearbejdet uhensigtsmæssigt meget, hvis der skal bibeholdes vejbredde nok til at en renovationsvogn kan passere i graveperioden. I stedet arbejdes der med at lave affalds-øer i enderne af de veje der graves i.

Samtidig dispenseres der typisk fra noget sortering i perioden, så borgerne ikke skal håndtere mange fraktioner i den periode hvor afstanden til affaldsbeholderne er større. Hvorvidt det er muligt at fortsætte den normale renovationsordning, vurderes i dialog mellem Ressourceindsamling, kommunen og entreprenøren. Er der borgere, der er særligt udfordret ift. at komme af med deres affald ved den midlertidige løsning, kan der laves særaftaler. Borgerne kompenseres ikke for at have haft fælles affaldsøer i stedet for individuel afhentning.

Det er alle parters interesse at vejene ikke graves op flere gange end nødvendigt. Nogle gange har vejen været i så dårlig stand, at det var nødvendigt at asfaltere den, selvom der var planer om fjernvarmeudbygning et par år efter. Nogle gange tættere på. Dette er nogle gange nødvendigt for, at skader ikke også påvirker vejkassen. Der holdes et fast koordineringsmøde mellem kommunens driftsafdeling og forsyningsselskaberne 1 gang årligt, hvor der blandt andet drøftes og koordineres i forhold til asfaltplaner. Kommunens driftsafdeling inddrager også fjernvarmeselskabet til individuelle møder, når de løbende planlægger asfaltarbejder.

Fleksibel udlejning

Fordeling af ledige boliger

FSB Høje Gladsaxe

I den almene boligsektor bør der være plads til alle slags mennesker og livsformer – en vidunderlig ideologi – men

• hvad gør Gladsaxe kommune, når det ikke fungerer?

Gladsaxe kommune har anvisningsretten til 15 % af boligerne i Høje Gladsaxe.

Med denne ret følger der også en forpligtigelse, for når kommunen benytter sig af den kommunale anvisning, skal det ske på baggrund af den enkelte boligsøgendes behov og på beboersammensætningen i den afdeling, som den boligsøgende anvises til.

Når en borger får anvist en almen bolig, er de også omfattet og beskyttet, af den almene lejelov – vi er alle i samme båd!

Herunder finder vi også de særligt udsatte grupper og psykisk sårbare medborgere – som er omdrejningspunktet i dette spørgsmål.

Disse borgere har ofte nogle udfordringer med sig, der gør at de ikke har kunne fungere på lige fod med andre i det omkringliggende samfund. Altså skal der tages nogle særlige hensyn, som man ikke kan forvente eller stille krav om, at den almene skatteborger er i besiddelse af.

Jeg har personligt kendskab til to borgere fra andet område i kommunen, som er blevet anvist bolig i samme opgang, i Høje Gladsaxe. Disse to borgere har en historik og konflikt, som end ikke politiet har kunne løse – Hvordan har man kigget på den boligsøgendes behov, samt taget hensyn til boligsammensætningen der?

Jeg ved også, at den længst boende part, i denne konflikt, har set sig nødsaget til at flytte, da vedkommende ikke længere følte sig tryg, i og omkring sin egen bolig.

Ligeledes har jeg kendskab til en borger, hvis liv har båret præg af misbrug og psykiske udfordringer. Vedkommende har været i behandling og er efterfølgende blevet anvist bolig i selvsamme opgang. Det viser sig at personen tilsyneladende ikke har haft de forudsætninger der skal til, for at indordne sig under den gældende husorden.

Vedkommende har haft og har en adfærd der er til stor gene for de omkringboende borgere. Vi kan nævne: husspektakler på alle tider af døgnet, opkast i elevator, naboer der oplever trusler på livet, utallige klager til boligselskabet, gentagende tilkaldelser af politiet, møde med boligklagenævn – til sidst er sagen endt med en ophævelse af lejemålet – En masse ressourcer er spildt og en borger står igen på gaden!

Det kan virke som om, at mennesker bare bliver anvist en lejlighed, uden at man kigger på borgerens reelle behov, ligeledes glemmer man at se på, hvem der rent faktisk bor der i forvejen.

Ydermere har Gladsaxe kommune, i samarbejde med Det Bystrategiske Partnerskab indgået en aftale, som skal sikre den sociale balance, herunder ”fleksibel udlejning” fordi de gerne vil vende boligsammensætningen og tiltrække flere ressourcestærke beboere/borgere.

• Hvad er ressourcestærke beboere/borgere?

Ifølge aftalen – Gladsaxe kommune og Det Bystrategiske Partnerskab i Høje Gladsaxe, er det borgere med fast tilknytning til arbejdsmarkedet – enten under uddannelse, i fast fuldtidsarbejde eller seniorer 55+.

Men hvor attraktivt er det at bo under ovennævnte forhold og hvor længe kan man holde til det, hvis man ikke kan forvente at få sin nattesøvn, skal være bange for repressalier, bruge timer på at skrive klager etc.

Ingen mennesker kan klare, både at skulle passe studier eller job, samtidig med at skulle leve under så stressende forhold.

Boligselskaberne er magtesløse, da de ikke kender til de anvistes baggrund og sociale forhold (GDPR), de har bare pligten til at udleje boligen. Derfor er det også vigtigt at understrege, at beboerne og boligselskaberne bliver efterladt i en meget urimelig situation.

Vi vil meget gerne være med til at løse almene boligsociale udfordringer, men vi er på ingen måde gearet til eller uddannet til, at løse de opgaver, som hører ind under psykiatri, misbrug, politiet etc.– Det er og bliver kommunens ansvar alene!

Ydermere skal det påpeges, at der er hårdt brug for, at kommunen følger op på de borgere der får anvist bolig, som hører under den beskrevne gruppe.

Boligselskaberne og borgernes handlemulighed i forhold til kommunen, er at skrive en bekymringsskrivelse. Denne får vi dog aldrig svar på, igen grundet GDPR.

Vi kan dog betvivle om der bliver taget ordentligt hånd om de bekymringsskrivelser vi sender, da vi må konstatere at situationen forsætter uændret. Så på baggrund af denne skrivelse stiller vi spørgsmålet til vores borgmester Trine Græse

• Hvad kan og vil Gladsaxe Kommune gøre, for at afhjælpe de horrible udfordringer boligselskaberne og skatteborgere/ beboerne bliver stillet i, når der bliver anvist boliger uden hensyntagen til den boligsøgendes behov og den beboersammensætning der i forvejen findes i ejendommen?
• hvordan vil Gladsaxe Kommune fremadrettet arbejde videre med ”social Balance” i Gladsaxe og støtte op om den ”fleksible aftale” som der er indgået med Det Bystrategiske Partnerskab?

Vi tænker ikke, at det kan være i Gladsaxe Kommunens interesse, at Høje Gladsaxe også bliver tilføjet listen over boligministeriets forebyggelsesområder.

Svar fra Enheden for Social Balance og Råd og Indsats

Spørgsmål 1:

Gladsaxe Kommune har de seneste år anvist mellem 85 og 135 boliger årligt. Boligerne er fordelt over almene boligområder i hele kommunen. I de fleste tilfælde lykkes det at finde et godt match imellem de boligsøgendes behov, og den afdeling der anvises til. Borgere, som anvises en bolig, vil ofte have et påtrængende boligsocialt behov. Dette inkluderer, som du skriver, også socialt udsatte borgere. Gladsaxe Kommune har altid stor opmærksomhed på den boligsøgendes behov samt på beboersammensætningen i de enkelte områder. Vi er i løbende dialog med boligselskaberne, men Gladsaxe Kommune har ikke nødvendigvis viden om borgeres tidligere historik og konflikter. Det er heller ikke muligt at forudsige, om der for eksempel vil ske forværring i eventuel sygdomstilstand eller lignende.

Kommunen anerkender fuldt ud den belastning, det kan være at bo i opgang med et menneske, der har det så dårligt, som du beskriver. Og det er vigtigt for os at understrege, at kommunen altid reagerer på de bekymringshenvendelser, vi modtager. Vi gør hvad vi kan for at opnå kontakt til borger af alle kanaler, inklusivt besøg på adressen, for at afklare behovet for støtte, og for at tilbyde den nødvendige støtte til borgeren. Men der kan være situationer, hvor borgeren ikke ønsker kontakten, og borgeren har ret til at afvise tilbud om støtte. Kommunen har i visse tilfælde mulighed for at gå i dialog med borgerens egen læge, psykiatrien, politiet mv. med henblik på et samarbejde om at hjælpe borgeren ud af en tilstand med uhensigtsmæssig adfærd. Alle myndigheder er dog underlagt lovgivning i forhold til, at man som udgangspunkt ikke kan tvinge et menneske til at modtage støtte eller behandling, medmindre der er tale om helt specifikke tilstande.

Som du selv skriver, begrænser loven også, hvad vi som kommune må dele af oplysninger med for eksempel boligselskab eller naboer. I må dog ikke være i tvivl om, at kommunen altid reagerer på bekymringshenvendelser. Og at der gøres et stort forarbejde forud for anvisningen af en bolig, med fokus på at matche boligafdeling og boligsøgende bedst muligt.

Spørgsmål 2:

Den fleksible udlejningsaftale i Høje Gladsaxe giver fortrinsret til borgere med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket vil sige borgere, der er i fast fuldtidsarbejde, borgere der er under uddannelse eller seniorer 55+, der for eksempel ønsker at flytte tættere på nær familie. Høje Gladsaxe har haft en fleksibel udlejningsaftale i mange år, og langt de fleste, der flytter til området, lever op til disse kriterier.

Den fleksible udlejningsaftale regulerer både boligorganisationens venteliste og kommunens anvisning. Det er kommunens vurdering, at den fleksible udlejning har medvirket til en stabil og positiv udvikling i Høje Gladsaxe.

I Høje Gladsaxe foregår arbejdet med social balance i høj grad i regi af Det Bystrategiske Partnerskab og Vores HG, der er forankret i Bibliotek+. Medarbejderne i Vores HG arbejder blandt andet med frivillighed, netværk, meningsfulde fællesskaber og aktiviteter for beboere i og uden for Høje Gladsaxe. Det styrker sammenhængskraften i området, og bidrager til at bryde isolation og ensomhed for deltagerne i fællesskaberne. Vores HG arbejder også aktivt med at bygge bro mellem beboerne og relevante tilbud både i kommunen og civilsamfundet.

Som en del af den fælles udlejnings- og anvisningsaftale er der desuden etableret et netværk på tværs af kommunen og alle kommunens boligorganisationer. Her er der mulighed for at tage generelle problematikker op og lære af hinandens erfaringer. I Høje Gladsaxe driver medarbejderne i Vores HG desuden et lokalt netværk med deltagelse af ejendomsmestre, lokalpolitiet og SSP.

Opfølgning efter tildeling af bolig

- ABG Stengårdsparken

Vi skriver til jer for at få afklaret kommunens strategi i forhold til indsatser i boligområder som Stengårdsparken, der har et lavt huslejeniveau og derfor tiltrækker borgere med lav indkomst. Vi oplever flere udfordringer i forhold til de borgere, kommunen henviser til afdelingen, som har mentale eller psykiske udfordringer, samt er uden for arbejdsmarkedet.

Som en boligafdeling med mange ældre og pensionister, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet, er det vigtigt for os at kunne opretholde et trygt og funktionelt fællesskab. Vi er dog bekymrede for den nuværende praksis, hvor kommunen henviser borgere med komplekse behov til vores område uden tilstrækkelig opfølgning eller støtte.

Vi oplever, at kommunen bruger en stor andel af de 25% af de boliger de har til rådighed i afdelingen, udelukkende på de billige boliger, til at indsætte borgere med mentale eller psykiske udfordringer. Desværre oplever vi, at der ikke er den nødvendige opfølgning på de udsatte borgere/beboere, hvilket resulterer i, at deres behov ikke bliver opfyldt, samtidigt påvirker det deres naboer negativt, og vi ser også at boligerne bliver voldsomt misligholdt.

Som afdeling har vi ikke de nødvendige ressourcer til at ansætte sociale medarbejdere, og vi har ikke kompetencerne til at varetage de udsatte borgeres behov. Når kommunen fortsætter med at henvise de udsatte borgere til vores boligområde uden den rette opfølgning, kan det på sigt skabe et dårligt omdømme og muligvis medføre, at vi bliver betragtet som et mindre attraktivt område, som resursestærke familier fravælger at bo i. Det er ikke der vi er nu, men på sigt er det bekymrende. Vi beder derfor kommunen om at have større fokus på opfølgning af de borgere, I henviser til Stengårdsparken, så vi undgår yderligere belastning af vores boligområde og samtidigt sikrer, at de udsatte borgere får den hjælp, de har brug for.

Jævnfør Danmarks Almene Boliger, BL og Landbyggefondens beboerdata kan vi se at vores afdeling ligger procentmæssigt langt over kommunen og landsgennemsnittet i ”offentligt forsørgede” for eksempel ligger vi på vi på 15,93% i 2023 på ”Andel offentlige forsørgede fuldtidspersoner 18-29 år”, hvor Gladsaxe kommune ligger på 6,06% og landsgennemsnittet er 7,80%. Blandt denne beboergruppe er der også en vis stigning i de kriminelle beboere. Dette afspejler sig også tydeligt i tallene fra BL, hvor vi også ligger højere end både kommunens tal og landsgennemsnittet.

• Vi er nysgerrige på, om kommunen bruger disse nyttige redskaber fra BL’s beboerdata eller om I eventuelt selv har nogen statiker eller redskaber I bruger til at følge med i afdelingernes udvikling og beboersammensætning?

Vi ønsker at få klarlagt, hvordan vi bedst kan kommunikere med kommunen, hvis vi ser, at en beboer er blevet overset i længere tid eller ikke modtager tilstrækkelig støtte. Vi er bekendt med ’bekymringshenvendelsen’ som vi benytter os meget af, dog oplever vi at det er et tungt og ineffektivt system som er resursekrævende for vores medarbejdere.

• Vi efterspørger en alternativ og mere effektiv dialog vedr. de udsatte beboere, og vil gerne høre om kommunen har nogen løsninger hertil?

Vi vil gerne understrege, at vi arbejder aktivt med at styrke fællesskabet i vores afdeling. Dette er noget, vi ser som en vigtig del af afdelingsbestyrelsens indsats, ligesom det er en del af vores verdensmål. Med den her invitation til spørgsmål til Gladsaxe kommunen håber vi på at sætte skarpt på nogen af de udfordringer vi har, og dermed styrke vores gode samarbejde, specielt for at hjælpe kommunens udsatte borgere og vores beboere. Vi håber på en bedre forståelse for at sikre, at de udsatte borgere/beboere, får den rette støtte, samtidig med at vores boliger bevares i god stand. Vi ser frem til at høre fra jer og håber på en konstruktiv dialog om, hvordan vi bedst kan løse disse udfordringer.

Svar fra Råd og Indsats og enheden for Social Balance

Borgere, der anvises en bolig, vil ofte have et påtrængende boligsocialt behov. Mange har små indkomster, og efterspørger derfor særligt de billigste boliger. Med det sagt har man som kommune pligt til at foretage en individuel vurdering, hver gang en borger anvises en bolig, og vi prøver i Gladsaxe Kommune altid at have stor opmærksomhed på den boligsøgendes behov og på beboersammensætningen i de enkelte områder. Som boligområde er i dog altid velkomne til at kontakte kommunen, når I oplever konkrete problemer, eller som det beskrives her, bekymring for om boligområdet udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning. Et forum for denne type drøftelse kunne for eksempel være den årlige styringsdialog, der for ABG finder sted den 27. juni i år.

I forhold til dit spørgsmål om Landsbyggefondens Beboerdata kan vi fortælle, at vi sammen med boligorganisationerne bruger data aktivt. I forbindelse med den fælles rammeaftale, der blev indgået i april 2024, udarbejdes årligt en oversigt over data for hvert enkelt alment boligområde i Gladsaxe. Datooversigten giver overblik over hvordan boligområderne fordeler sig rent socioøkonomisk, og dermed mulighed for at følge med i om et boligområde udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning. På baggrund af oversigten tager boligorganisationerne og kommunen stilling til, om der er områder, der vurderes at have behov for en boligsocial indsats i form af for eksempel fleksible udlejningskriterier.

I forhold til Stengårdsparken viser oversigten, at området på nogle faktorer ligger lavere end det kommunale gennemsnit i den almene sektor. Det kan være en anledning til at gå i dialog med kommunen i forhold til udfordringer og muligheder i området.

I forhold til dit spørgsmål om en alternativ og effektiv dialog vedr. udsatte borgere påpeger du, at I oplever bekymringshenvendelsen som et tungt, ineffektivt og ressourcekrævende system. Det er vi kede af at høre. Vi har en direkte mailadresse og et direkte nummer, man kan henvende sig til i forbindelse med bekymring for en medborger.

Det er vigtigt for os at understrege, at kommunen altid reagerer på de bekymringshenvendelser, vi modtager. Vi gør, hvad vi kan for at opnå kontakt til borger af alle kanaler, inklusive besøg på adressen, for at afklare behovet for støtte, og for at tilbyde den nødvendige støtte til borgeren. Kommunen har desuden i visse tilfælde mulighed for at gå i dialog med borgerens egen læge, psykiatrien, politiet mv. med henblik på et samarbejde om at hjælpe borger ud af en tilstand med uhensigtsmæssig adfærd. Men der kan være situationer, hvor borgeren ikke ønsker kontakten, og borgeren har ret til at afvise tilbud om støtte, medmindre der er tale om helt specifikke, psykiatriske tilstande. Af hensyn til borgeren begrænser loven, hvad vi som myndigheder må dele af oplysninger med for eksempel boligselskab eller naboer. Det betyder, at det udefra set kan opleves som om, der ikke bliver reageret på henvendelsen, selvom der arbejdes hårdt på at få kontakt til borgeren, og motiveret vedkommende til at modtage støtte.

I forbindelse med den fælles rammeaftale er der oprettet et netværk for driftsledere på tværs af alle kommunens boligafdelinger, hvor der bliver drøftet mere generelle, sociale problematikker i boligområderne. Netværket har dog ikke til formål at drøfte konkrete borgersager. Vi indgår derfor gerne i dialog om, hvordan vi kan styrke den generelle information om bekymringshenvendelser, og eventuelt håndtere dem på en måde, der opleves mindre tungt og ressourcekrævende for boligorganisationernes medarbejdere.

Grønne områder

Træer, sikkerhed og skygger

FSB Gladsaxe, Gyngemosegaard

• Vi har et meget stort ønske om at der bliver tyndet ud i de træer der står mellem Gyngemosegaard og Rosenlund. De hører til Rosenlund/kommunen. Der er før væltet træer ned i vores haver ved storm, og de skygger meget, så vi ikke har noget lys i vores stuer og baghaver.

Svar fra Byafdelingen

På oversigtskortet nedenfor er tre trægrupper markeret med gult for at sikre, at vi refererer til de samme trægrupper. Disse trægrupper er placeret nord for Gyngemosegård. Da facaden og haverne er nordvendte, vil der naturligt være et mindre lysindfald og mindre solrige haver end med andre orienteringer.

Driftsafdelingen vil gennemgå trægrupperne, og herunder vil der være særlig fokus på den yngste trægruppe, længst mod vest, hvor der vil ske en udtynding, som en del af den ordinære beplantningspleje.

Luftfoto 2024

Gladsaxe Kommunes træer er med til at gøre Gladsaxe til en attraktiv kommune at bo og leve i, og derfor har vi udarbejdet en træpolitik. Den er det fælles fundament, der sætter den overordnede retning for Gladsaxe Kommunes udvikling og arbejde med byens træer. Ifølge træpolitikken indgår skyggegener ikke som en begrundelse for at fælde træer. Læs træpolitikken her.

Trafik

Parkering langs vejen

AAB, afdeling 52 Høje Gladsaxe

Da der i Høje Gladsaxe er mange problemer med ulovlig parkering på fortovet/vejen (som er Gladsaxe kommunes) langs Høje Gladsaxe ned mod og ved lavhusene.

• Er det muligt i samarbejde med Gladsaxe kommune, at få opsat blomsterkasser, steler eller lignende ud til fortovskanten så den ulovlige parkering gøres umulig.

Svar fra Byafdelingen

Erfaringen er desværre, at opsætning af materiel på kørebanen ikke forhindrer parkering. Steler på fortovet vil blot betyde, at bilisterne parkerer længere ude.

Gladsaxe Kommunes parkeringsvagt kommer jævnligt i området, og prioriterer også aftenture, hvor problemet forventeligt er størst. Hvis biler holder ulovligt parkeret og er til gene for trafikken, skal der rettes henvendelse til Politiet.

Trafikken i Mørkhøj

FSB Gladsaxe, Gyngemosegaard

• Hvad har I tænkt jer at gøre ved den voldsomme trafik på Mørkhøjvej, som der især er i myldretiden?

Nu bliver der igen bygget boliger i Mørkhøj uden, der bliver ændret i den offentlige trafik. Letbanen vil ikke afhjælpe den trafik.

Svar fra Trafik og Mobilitet

Alle trafiktyper skal bidrage til at afvikle trafikken med så få gener for andre som muligt. I myldretiden er det forventeligt, at der på de mest befærdede trafikveje som eksempelvis Mørkhøjvej vil være forlænget rejsetid på grund af trængsel. På korte ture kan cykel eller gang derfor ofte være hurtigere end bil og bus. På længere ture kan det i myldretiden være nødvendigt at indregne forlænget rejsetid, hvis man benytter bil og bus. Hvis vi skulle indrette vores byer, så der aldrig var trængsel, så ville vejene komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget - og meget mere end i dag.

Derfor er det i myldretiden ikke muligt for én form for trafik for eksempel offentlig transport at løse hele transportefterspørgslen. Den offentlige transport skal også tænkes sammen med biltrafik, gang og cykling. Denne samtænkning sker også på og omkring Mørkhøjvej. Når det sker i forbindelse med planlægning af nybyggeri, så er det sjældent muligt at udvide eksisterende vejarealer væsentligt, hvilket kan medvirke til utilsigtet øget biltrafik. I stedet fokuserer planlægningen typisk på at sikre, at 17 gang og cykling er attraktive alternativer at benytte - gerne i kombination med den offentlige transport.

Hjælp til værn mod støjgener

Stengårdsparken

Vi skriver angående støjproblemerne i Stengårdsparken, som er en stor udfordring for vores beboere. Vores afdeling ligger mellem både motorvejen og jernbanen, hvilket resulterer i høj støjbelastning for mange af vores boliger.

Vi har i længere tid arbejdet på at få etableret et støjhegn mellem vores boligafdeling og Banedanmark for at mindske støjen. Desværre har vi mødt flere barrierer i form af regler, love og bureaukrati, hvilket har forsinket processen betydeligt. Som en lille afdeling har vi svært ved at navigere i de mange regler og krav, som er nødvendige for at få dette projekt realiseret.

Vi er indforstået med, at der er sikkerhedsregler og specifikationer, som skal overholdes i forbindelse med etableringen af et støjhegn, men vi er nysgerrige på, hvordan Gladsaxe Kommune forholder sig til opsætningen af et støjhegn, ved både jernbanen og motorvejen og det faktum at støjforurening påvirker mennesker negativ?

• Er der nogen viden, erfaringer eller ressourcer, kommunen kan dele med os?
• Vi vil gerne høre, om der er konkrete muligheder for at få støtte til at imødekomme kommunens strategi om at nedsætte støjniveauet?
  • Herunder om der findes økonomiske midler, som vi som afdeling kan søge for at nå i mål?

Vi håber, at kommunen kan hjælpe med at lette processen og give os bedre forståelse af, hvordan vi kan fortsætte arbejdet med at reducere støjen og forbedre livskvaliteten for vores beboere.

Svar fra Trafik og Mobilitet

Støjpåvirkning kan medføre stress, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær, hvilket kan påvirke både fysisk og mental sundhed og dermed føre til en forringet livskvalitet. Derfor er det vigtigt at arbejde for et lavere støjniveau i Gladsaxe.

De største støjgener kommer fra jernbanen og motorvejen, hvor Gladsaxe Kommune har begrænset indflydelse på støjdæmpning, da disse områder ejes og administreres af andre myndigheder.

Gladsaxe Kommune har i de seneste år arbejdet målrettet på at sikre en maksimal hastighed på 50 km/t på kommunale veje. Vi er nået langt, og mangler kun få steder. Samtidig arbejder vi løbende på at påvirke transportministeren til at nedsætte hastigheden til 80 km/t på motorvejen, og har i den forbindelse haft besøg af flere transportministre i de seneste år.

Hastighedsnedsættelse er vores mest effektive værktøj i kampen mod trafikstøj. Hvis et boligselskab eller andre ønsker at arbejde med nedsættelsen af hastigheden på motorvejene, så er det en mulighed at sende en forespørgsel til Vejdirektoratet.

Da både motorvejene og jernbanen ligger uden for kommunens areal, har Gladsaxe Kommune ikke direkte beslutningskompetence i forhold til opsætning af støjværn. Der arbejdes aktivt for at få Banedanmark og Vejdirektoratet til at prioritere støjdæmpende foranstaltninger ved løbende at presse på for, at de etablerer støjværn på deres arealer.

Der kan findes mere viden og erfaring fra kommunen ved at læse støjhandlingsplanen, som findes her: Støjhandlingsplan. Planen giver et indblik i tilgangen til støjværn og indsatser for at reducere trafikstøj i kommunen.

Når det gælder generel viden om trafikstøj, kan det være svært at navigere i de mange informationer. På roligbolig.dk kan der findes en nyttig viden om støj og mulighederne for at reducere støjproblemer. Der kan læses mere om Gladsaxe Kommunes forsøg med "Rolig Have" her: Rolig Have.

Gladsaxe Kommune har en aktiv støjpulje, hvor boligejere kan ansøge om tilskud til udskiftning af vinduer. Puljen gælder for boliger opført i 1959 eller tidligere, som er udsat for et støjniveau over 63 dB. Kvalificerede ansøgere kan modtage op til 25.000 kr. i tilskud. Læs mere om støjpuljen her: Støjpuljen.

Vand

Blødgøring af drikkevand

Høje Søborg Park

• Hvorfor er omegnskommunerne begyndt blødgøre vandet?
• Hvornår kan vi forvente dette begynder i Gladsaxe?

Vi bruger en del ressourcer på tilkalkede toiletter og deres indmad.

Svar fra Vand og Natur

En række vandforsyninger i og syd for København har valgt at etablere anlæg til blødgøring af vandet på deres vandværker. Det er en relativt stor ombygning af vandværkerne, der skal til. Blødgøringen foretages ved at tilsætte kemikalier til vandet, der binder noget af kalken. Der er et vandtab på 2-3 % forbundet med blødgøringen og et øget energiforbrug på ca. 20 %.

Hårdheden i Gladsaxe Kommune er ca. 17-24 dH. Hvis man valgte at blødgøre vandet, ville man kunne levere vand med ca. 10 dH. Det betyder, at der fortsat vil skulle afkalkes i husholdninger og anlæg. Blødgøring forventes at koste ca. 3-7 kr. pr. kubikmeter oveni den nuværende vandpris på 24,50 kr. pr kubikmeter. Den primære besparelse vurderes at være længere holdbarhed af vaskemaskiner, men besparelsen er usikker, idet maskinerne ofte udskiftes af andre årsager end kalk.

Novafos foretog i 2018 og 2020 en vurdering af, om det var miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt at foretage blødgøring af vandet. Den gang nåede man frem til, at det ville være for stor en investering i forhold til, hvilken positiv effekt den ville have.

Novafos har i 2024 genbesøgt de forskellige analyser, der var baggrund for den tidligere beslutning. Umiddelbart vurderes det ikke, at der er kommet nye oplysninger, der lægger op til at ændre på beslutningen. En beslutning om at blødgøre drikkevandet skal prioriteres i forhold til andre indsatser. Blandt andet skal der være økonomi til rådighed, hvis man konstaterer forurening af grundvandet, som man bliver nødt til at rense for. Derudover skal der være plads på vandværkerne til en ombygning.

Sagen vil blive drøftet i Novafos’ bestyrelse i april måned i år.

Kontaktoplysninger

Ved behov for opfølgende besvarelser på jeres spørgsmål, er I velkomne til at kontakte de ansvarlige i forvaltningerne.

By- og Miljøforvaltningen

Byafdelingen

Jana Eger Schrøger Byudviklingschef, jansch@gladsaxe.dk

Miljø

Virksomhed og Affald

Vand og Natur

Pia Vendelholt Christensen
Miljøchef
tmfpvc@gladsaxe.dk

Trafik og Mobilitet

Maria Cecilie Pautsch Weischer
Teamleder for Trafik- og Mobilitet
macepa@gladsaxe.dk

Center for Politik, Styring og Udvikling

Byrådssekretariatet

Tilsyn med støttet byggeri
Mikael Wolf
Chef for Byrådssekretariatet
csfmaw@gladsaxe.dk
almeneboliger@gladsaxe.dk

Enheden for Social Balance

Mette Dybkjær
Leder af Social Balance
metdyb@gladsaxe.dk

Social og Sundheds Miljøforvaltningen

Psykiatri- og Handicapafdelingen

Søren Hvid Karsten
Psykiatri- og Handicapchef
sohvka@gladsaxe.dk